Arbejdsdagen er lige begyndt for en kvinde i folkedragt, der sidder på et stendige og gør klar til at karte uld. 32 arkitektstuderende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering på Det Kongelige Akademi har allerede været i gang en times tid, og to af dem bakser med at få en stige ind ad den lille døråbning i loen til den vestfynske sulegård Lundager fra 1700-tallet.
Dagen efter er der rejsegilde, og der skal kalkes over stok og sten, lægges græsisolering i loftet, kittes vinduer og stilles nylavede træbænke ind. Her kan Frilandsmuseets gæster og fagfolk sætte sig og reflektere over, hvordan den gamle gård kommunikerer med den nye trækonstruktion, de studerende har bygget inde i den ene længe. Stadig bygget i grundlæggende samme naturlige materialer som ler, træ, kalk og vand, men nu i en moderne biogen version, hvor tavl i trækonstruktionen er blevet til Hempcrete, og strå er blevet til græsfiberisoleringen Garamitherm.
»Det er i princippet det samme, vi gør, som da man byggede gården for flere hundrede år siden,« siger professor og centerleder på Det Kongelige Akademi Nicolai Bo Andersen.
Skriv kommentar