0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge arkitekter anklager tegnestuer for udnyttelse: »Jeg ville tjene dobbelt så meget, hvis jeg var kassemedarbejder i Netto«

Unge arkitekter uden en kandidatgrad hyres som arkitekter i fuldtidsstillinger, men bliver samtidig groft underbetalt og sådan har det været i alt for mange år, mener flere kilder, Byrummonitor har talt med. »Det er på tide med et endeligt opgør med underbetaling og udnyttelse,« siger FAOD.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da 24-årige Lasse Løvstrøm Madsen var et år inde i sin kandidat på Arkitektskolen Aarhus, fik han brug for en pause for at blive klogere på sig selv.

Hvad skulle arkitektuddannelsen bruges til? Hvor kunne han tænke sig at arbejde? Hvor skulle han hen i livet efter sin uddannelse?

Derfor besluttede han sig for at tage et halvt års orlov, som skulle bruges på at teste sig selv af og få erhvervserfaring på en tegnestue, og første jobsamtale kom hurtigt i hus. Men da samtalen drejede over i en lønforhandling, forsvandt optimismen.

Han foreslog 29.000 kroner om måneden før skat, som er FAOD’s anbefalede lønsats.

»Det var lidt højt sat, når jeg kun skulle være der i seks måneder, så jeg var klar på at forhandle frem og tilbage, og efter lidt tid sagde jeg 25.000,« siger Lasse Løvstrøm Madsen om forhandlingen med tegnestuen, som han ønsker at holde anonym, og fortsætter:

»Det kunne de ikke gå med til. Så sagde jeg 20.000. Det kunne de heller ikke. 15.000? Det ville de heller ikke.«

»Vi skulle ned på en månedsløn på under 10.000 kroner, før de kunne overveje at ansætte mig i en fuldtidsstilling«, siger Lasse Løvstrøm Madsen«.

Han er langt fra den eneste unge arkitekt, der kæmper med kritisable ansættelsesforhold. Over for Byrummonitor tegner FAOD og flere anonyme kilder til baggrund fra Det Kongelige Akademi og Arkitektskolen Aarhus nu et billede af et årelangt mønster med udnyttelse og underbetaling.

Problemstillingen har været kendt i branchen gennem mange år, fortæller de, men alligevel forsætter det. Hvorfor? Hvorfor er der ikke en overenskomst? Og hvorfor finder de unge arkitekter sig i det?

»Det virker jo vanvittigt. Hvad er pointen i, at jeg efter fire år på en uddannelse ville tjene dobbelt så meget, hvis jeg var kassemedarbejder i Netto?« siger Lasse Løvstrøm Madsen.

13 kroner i timen

Unge arkitekter bliver generelt betalt dårligt, men dem, som for alvor trækker lønstatikken ned, er dem, der arbejder på en privat tegnestue i forbindelse med studiepause eller orlov.

Det fastslog FAOD i 2018 efter 94 studentermedlemmer deltog i en undersøgelse om deres ansættelsesforhold. Undersøgelsen viste, at de fleste er fastsat til at arbejde 37-40 timer om ugen, men flere arbejder ofte over, og i nogle tilfælde er lønnen helt til 13 og 19 kroner i timen.

»Udnyttelse og underbetaling er en gammel og kendt debat i hele branchen. Tegnestuerne har bare accepteret, at det er okay at fastholde en praktikants lønniveau, selvom de reelt ikke er praktikanter og faktisk arbejder fuld tid eller ofte mere. Det er på tide med et endeligt opgør med underbetaling og udnyttelse,« siger direktør i FAOD, Arne Ennegaard Jørgensen.

Det samme siger de kilder, Byrummonitor har talt med, og det stemmer også overens med det som Lasse Løvstrøm Madsen og hans venner er blevet mødt af.

Flere af kilderne fortæller, at de – på trods af at have taget en bachelor samt at ’arkitekt’ ikke er en beskyttet titel – ansættes i »selvopfundne stillinger som juniorarkitekt eller som praktikant«, fordi de dermed ikke er omfattet af overenskomsten, fortæller en af de anonyme kilder blandt andet.

»Men man kan aldrig være i praktik, medmindre det er i relation til skolen, og man dermed får ECTS-point for det. Når vi har afleveret en bachelor og er på orlov, ansætter tegnestuerne os dermed på kontrakter, som de slet ikke må, og da vi jo heller ikke er tilknyttet skolen, får vi så hverken SU eller ordenlig løn,« siger Lasse Løvstrøm Madsen og forsætter:

»Det er jo blevet sådan, at alle ved, at hvis du kan få 15.000 kroner i månedsløn for en fuldtidsstilling, hvor du i øvrigt ofte arbejder over tid, så har du skudt papegøjen«.

Lasse Madsen har beskæftiget sig med lønforhold for unge arkitekter gennem et arbejde hos FAOD igennem længere tid, har indgående kendskab til forholdene og forsøger at gøre op med systemet. Han valgte derfor at takke nej til stillingen på tegnestuen, som ikke kunne tilbyde ham en ordenlig løn.

»Jeg gik min vej og er heldigvis ansat på en tegnestue med en ordenlig kontrakt i dag. Af princip ville jeg ikke tage en stilling, der var så underbetalt. Men med det sagt, kan jeg godt forstå de mange, der gør det.«

Kan de studerende ikke bare takke nej?

Det kan direktør i FAOD, Arne Ennegaard Jørgensen også.

»Hvis man takker nej af princip, kommer en anden studerende jo og takker ja – og så står man tilbage som taberen uden job. Så jeg kan godt forstå, at man finder sig i de dårlige vilkår,« siger Arne Ennegaard.

Han så dog langt hellere en anden løsning og fortæller, at han »ville ønske, at de studerende ville stå mere i samlet flok og sige fra overfor tegnestuerne.«

»Men det er svært at mobilisere et sammenhold om at sige nej, fordi problemstillingen rammer en ny årgang hvert år, og det er svært hvert år at overbevise en ny årgang om at sige nej til de dårlige jobs. Det er vi i hvert fald ikke lykkedes med endnu.«

Men er det ikke at placere ansvaret hos de studerende? Kan man godt forvente af dem, at de ændrer en gammel struktur? Bør det ikke være jer som fagforening, der var ansvarlige for ordnede forhold?

»Tjo, men fagforeninger er jo bundet op på, at man står sammen i flok og at samtlige siger nej, og det er endnu ikke lykkedes os at overbevise de forskellige årgange. Vi vil gerne have de studerende til at forstå, at man kun står stærkt, hvis man står samlet, og i det her tilfælde betyder det at sige nej. Man kan ikke gå ud og få gode lønninger, hvis man bliver ved med at sige ja. En fagforening er ikke mere end de medlemmer, der er. Vi er jo ikke en myndighed med lovmæssige muligheder – vi er vores medlemmer. Derudover vil eleverne helst ikke stå frem i pressen i frygt for at komme i bad standing hos tegnestuerne, så det er svært at få opmærksomhed omkring problemerne og dermed sværere for os at gå til forhandlinger,« siger Arne Ennegaard Jørgensen.

Forhandlinger har der ellers været nok af, og Ennegaard Jørgensen fortæller, at de kritisable forhold er med til hver eneste overenskomstforhandling, han har deltaget i. Til Arne Ennegaard Jørgensens glæde bakker DI nu op om en anbefalet minimumsløn og anbefalede retningslinjer, og det er det største skridt mod forandring indtil videre.

»Det er bedre nu end det plejede at være«, siger han.

Men hvis det er anbefalede retningslinjer og en anbefalet minimumsløn, er det så ikke enormt nemt som virksomhed bare at sige ’tak for anbefalingen, men nej tak’?

»Jo, det er da enormt nemt. Måske det hjælper, hvis virksomhederne bliver hængt ud på forsiden af medierne.«

Jeg har talt med studerende, der kritiserer, at I ikke har gjort mere for at forhandle og stille skrappere krav på deres vegne. Kan du forstå deres kritik?

»Nej, det kan jeg faktisk ikke. Det, vi har at forhandle med, er, at medlemmerne i sidste instans er villige til at strejke. Men det er de ikke. Det er det yderste forhandlingsinstrument, men i det her tilfælde kan vi ikke bruge det. Og det er enormt ærgerligt.«

Hvem har ansvaret?

Selv om Arne Ennegaard Jørgensen tillægger eleverne en del af ansvaret for løsningen, er både han og Lasse Løvstrøm Madsen enige om, hvor ansvaret for selve problemet skal lægges: Tegnestuerne.

»Det er tegnestuerne, der i første omgang lægger fundamentet for dårlige forhold og dårlig betaling. Med lidt mere samvittighed kunne de nemt løse problemet og ansætte de unge arkitekter under ordenlige forhold,« siger Arne Ennegaard Jørgensen, og både han og Lasse Løvstrøm Madsen har en oplevelse af, at tegnestuerne undskylder det med »at de jo også selv har været igennem det. Så hvorfor skulle nutidens unge ikke overleve det samme?«

»Og når vi diskuterer det til forhandlingerne, affejer de det bare med, at de unge arkitekter ikke er pengene værd. Det er blevet sagt mange gange på vores overenskomstforhandlinger«, siger Arne Ennegaard Jørgensen.

Men kan de ikke have ret i det? At de unge arkitekter, der jo ikke har en kandidat endnu, simpelthen ikke er mere værd?

»Nej, for mange af dem sidder med samme opgaver og ansvar som færdiguddannede,« siger Arne Ennegaard.

Det samme siger de kilder Byrummonitor har talt med, hvor flere af dem har siddet i samme funktion som ældre arkitekter med mere erfaring. Netop af den grund bør man ifølge Lasse Løvstrøm Madsen nemt kunne argumentere for bedre løn til de unge arkitekter.

Men skal man så tilbydes samme løn uanset om man har taget sin kandidat eller ej?

»Hvis du har specialiseret dig på en kandidat i to år eller har mange års erfaring, skal du selvfølgelig have mere i løn. Men som bachelor skal du stadig have en anstændig løn, der anerkender, at man har taget en uddannelse. Hvis du er ufaglært og får et dårligt betalt job med 110 kroner i timen og arbejder fuld tid, får du lige omkring 20.000 om måneden. Giver det så mening, at man med en bachelor efter tre år får halvdelen af det? At jeg med en bachelor i arkitektur får mindre, end jeg gør som vikar på et lager? Det synes jeg ikke,« siger Lasse Løvstrøm Madsen.

Udover at I bliver underbetalt, er et andet problem med ordningen jo, at det er mere attraktivt for en tegnestue at ansætte underbetalte uden en kandidat end de nyuddannede, og at der derfor kan være jobmangel hos de nyuddannede arkitekter med en kandidat. Kunne det være en mulighed, at man opfordrede de studerende til ikke at tage orlov, og så ville der hverken være grundlag for underbetaling og flere jobs til de nyuddannede?

»Jeg synes, det er vigtigt, at folk har mulighed for at arbejde og finde ud af, hvor de skal hen i livet. Det er da essentielt at få lov til at teste ting af og realisere sig selv ... En uddannelse er jo ikke noget, du skal skydes igennem, det her handler jo ikke bare om at blive hurtigt færdig for så at blive skudt ud i et firma, og så er du done. Vi skal jo danne mennesker.«

Har du oplevet dårlige ansættelsesforhold eller vil du deltage i debatten, så kontakt Julie Gindrup på julie.gindrup@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce