0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»Metaverset bliver i fremtiden lige så ægte, som den fysiske virkelighed i vores byer«

6. maj 2022
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Zaha Hadid Architects har tegnet stregerne til en tjekkisk, libertariansk politikers vision for fremtidens virtuelle byer.

Metaverset er kommet for at blive, og arkitektens rolle bliver fundamental, spår Zaha Hadid-chef Patrik Schumacher i et interview med Byrummonitor.

Det er kryptisk, forvirrende og stadig i sin vorden, men Patrik Schumacher tøver ikke med at kalde det »en udvidelse af arkitektens virke«. Et nybrud, »som vil destillere disciplinens essens og kernekompetence«.

Schumacher er øverste chef i én af verdens mest prominente arkitektvirksomheder, Zaha Hadid Architects, som i marts offentliggjorde ’Liberland City’ – en hel by, designet og opført i et virtuelt ’metaverse’. En nyhed, der for længst har vakt opsigt i internationale medier.

Men »Liberland City er kun begyndelsen«, varsler Patrik Schumacher i et emailinterview med Byrummonitor.

»Zaha Hadid Architects har større planer i støbeskeen.«

’Metaverset’er et relativt nyt begreb i tech-industrien, men er allerede er blevet udråbt til internettets fremtid af blandt andre Facebook-stifter-Mark Zuckerberg.

Den udmelding er Patrik Schumacher enig i.

»Zaha Hadid Architects investering og entusiasme inden for metaverset er hverken tilfældigt eller en forbipasserende dille. Det passer ind i vores fundamentale forståelse for designerens rolle i samfundet,« skriver han.

Zaha Hadid Architects er ikke den eneste arkitektvirksomhed, der har set lyset i metaverset. Bjarke Ingels Group (BIG) har designet deres første digitale bygning.

Men hvad er metaverset? Og hvorfor har det taget flere af verdens førende arkitekter med storm?

Internettet 3.0

Metaverset er et online parallelunivers, hvor mennesker kan færdes rundt som animerede versioner af sig selv. Her kan man interagere med andre og tage til events – kort sagt leve en virtuel version af sit rigtige liv. For de fleste yngre arkitekter, der som børn har spillet computerspillet ’The Sims’, lyder det formentlig bekendt.

Men i modsætning til ’The Sims’ er håbet i tech-kredse, at metaverset bliver selve internettets fremtid: At det vil bane vejen for ’Web 3.0’ – eller ’internettet 3.0’, hvor man via blockchain-teknologi og kryptovaluta som møntfod kan skabe en decentraliceret økonomi, hvor traditionelle kapitalfonde og magteliter sættes ud af spil.

Der findes ikke ét metaverse, men derimod er flere forskellige tech-firmaer, kryptovalutainvestorer og diverse lykkeriddere i gang med at skabe deres eget metaverse. Selv om det endnu ikke er en fast del af den brede befolknings brug af sociale medier, spår flere eksperter, at det om en håndfuld år vil være den primære måde, hvorpå vi benytter sociale medier. Allerede i dag betaler investorer flere millioner dollar, i form af kryptovaluta eller via de digitale kunstværker NFT’s, for et digitalt stykke land eller byggefelt.

Virakken tog for alvor fart sidste efterår, da Facebook blandede sig. I en video fra oktober 2021 trådte en animeret version af Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, frem og fortalte, at Facebook var i gang med at skabe deres eget metaverse, og at moderselskabet i samme ombæring skiftede navn til ’Meta’.

Efterfølgende har Zuckerberg kaldt metaverset »den hellige gral« inden for sociale medier.

Og når hele universet pludselig rykker ind på internettet, skal de tredimensionelle figurer, der færdes der, selvfølgelig også have nogle byer og bygninger. Her kommer arkitekterne ind i billedet.

Facebook-stifter Mark Zuckerberg præsenterer i en video sin metaverse-udgave af sig selv.

Schumacher: Hverken et spil eller fiktion

For at understrege sin alvor og sine ambitioner inden for arkitektur i metaverset, vedhæfter Patrik Schumacher i emailinterviewet ni metaverse-teser, som han har udformet henover det seneste år.

»I den forestående virtual reality-tid bliver det arkitekter, og ikke længere grafiske designere, som kommer til at designe internettet,« skriver Schumacher for eksempel i den syvende tese.

Schumacher er overbevist om, at metaverset bliver en magtfaktor, som virksomheder og organisationer må indordne sig efter, og at vi som befolkning kommer til at benytte os heftigt af universets tilbud og muligheder.

»Metaverset er hverken et spil eller fiktion. Virtual reality i metaverset bliver lige så virkeligt, som vores fysiske byer,« hedder det i tese nummer to.

Han spår også, at der vil være mange forskellige platforme, at ejerskabet vil blive delt bredt mellem brugerne, og at metaverset vil lade sig forme af virkeligheden, hvorfor arkitekter bliver helt centrale i udformningen:

»Fordi metaverset er formet efter byen, får vi brug for arkitektens kunnen og navigation inden for design af urbane og arkitektoniske steder. At skabe en genkendelig by kræver en høj grad af realisme i forhold til design og rendering,« skriver Schumacher i tese nummer seks.

Et lille stykke land mellem Serbien og Kroatien

En af de lykkeriddere, som er i gang med at skabe sin egen metaverse-platform, er Vít Jedlička, en tjekkisk økonom og politiker af libertariansk overbevisning, som i marts lancerede Liberland Metaverse.

Platformen med den Zaha Hadid-designede by er opkaldt efter et stykke jord mellem Kroatien og Serbien, hvor selvsamme Jedlička 13. april 2015 plantede et flag og i samme åndedrag udråbte det som den selvproklamerede mikronation Den frie Republik Liberland.

Mikronationen er arealmæssigt større end Vatikanet og Monaco, og Vit Jedlička påstår ifølge det amerikanske medie Dazed, at han fandt koordinaterne for det førhen ubeboede område på Wikipedia. Selv om der officielt stadig er 0 indbyggere i Den frie Republik Liberland, har det skabt opmærksomhed, at den selverklærede mikronation officielt benytter kryptovaluta som møntfod.

Patrik Schumacher skriver til Byrummonitor, at han mødte Jedlička for cirka syv år siden, og at de to »deler et libertariansk etos«. Så selv om ingen andre nationer anerkender Den frie Republik Liberland, og der fra starten har hersket tvivl om dens lovlighed, har Schumacher i årevis ydet Jedlička rådgivning »inden for arkitektur- og planlægning«.

WikiCommons
Foto: WikiCommons

Den tjekkiske politiker Vít Jedlička beskriver sig selv som libertarianer. 13. april 2015 plantede han et flag på et stykke ubeboet land mellem Kroatien og Serbien og navngav det Den frie Republik Liberland.

Derfor var det »nærmest uundgåeligt«, at Jedlička under coronanedlukningen i 2020 kontaktede ham og Zaha Hadid Architects med henblik på at designe en metaverse-by, skriver Schumacher til Byrummonitor.

»Liberland Metaverse er et smukt initiativ, der direkte adresserer og har intention om at servicere selve den gruppe af kreative kræfter, der lige nu laver banebrydende arbejde indenfor etableringen af ’Internettet 3.0’,« udtaler Schumacher.

Han beskriver Liberland Metaverse og tegnestuens design som et »hi-fi, fotorealistisk metaverse, designet til rumligt at huse Liberlands indbyggere og partnere«.

»Zaha Hadid Architects har designet de første bygningsklynger, herunder et rådhus, en digital kunstudstilling, gallerier, decentraliserede finanskontorer, start up-kontorer og mere endnu. Disse bygninger og byrum vil blive brugt som cyberspaces til at facilitere sociale, kulturelle og forretningsmæssige aktiviteter med udgangspunkt i kryptovaluta,« skriver Schumacher.

Sattelitfoto af området, Jedlička har udråbt som Den frie Republik Liberland.

Også BIG har bygget i metaverset

Det kan lyde skørt, som et billigt trick eller en nem måde for en tegnestue at skrabe penge sammen på eller skabe publicity. Men ifølge Patrik Schumacher er Zaha Hadids Liberland-projekt »et perfekt første indblik ind i, hvad der bliver en kolossal mulighed for arkitektvirksomheder som os«.

Den britiske arkitektvirksomhed er heller ikke den eneste, der er rykket ind på det digitale terræn. Også Bjarke Ingels Group (BIG) har trådt deres første, spæde skridt i metaverset. I februar blev det offentliggjort, at den danske tegnestue har tegnet et nyt, digitalt hovedkvarter for det verdenskendte medie Vice.

Hovedkvarteret findes på den konkurrende platform Decentraland, hvor brugere kan købe arelaer og byggefelter via kryptovaluta og såkaldte NFT’s. Da bygningen blev offentliggjort, blev der naturligvis holdt et virtuelt rejsegilde, hvor 300 avatarer overværede den officielle lancering af BIG’s første, virtuelle bygning.

»Det er første gang, man laver arkitektur på det her niveau i metaverse,« udtalte Morten Grubak, executive creative director i Virtue Europe, Vices interne reklamebureau, dengang til Markedsføring.dk.

Vice/Virtue
Illustration: Vice/Virtue

Dropper ingeniørerne

Zaha Hadid Architects metaverse-by minder umiskendeligt om klassisk Zaha Hadid-arkitektur. Tænk eksempelvis Heydar Aliyev Center i Baku, eller Al Janoub-stadionet i Qatar, der skal huse vinterens VM-finale i fodbold.

FIFA
Foto: FIFA

Al Janoub-stadionet i Qatar er designet af Zaha Hadid Architects.

Store, hvide kurver, som er taget ind i cyperspace og denne gang skabt ud fra et såkaldt parametrisk design, der tillader visuelle forandringer gennem en algoritme.

Schumacher påstår endda, at skabelsen af Liberland City ikke har adskilt sig synderligt fra deres traditionelle arkitekturprojekter.

»Designprocessen er stort set den samme, og vi har fokuseret på de samme fundamentale ting: at facilitere social kommunikation via rumlig planlægning og semiologisk framing,« skriver Schumacher, der dog erkender, at det på nogle områder er lettere at skabe virtuel arkitektur:

»Tyngdekraften er bogstaveligt talt sat ud af spil, men vi har bevaret de horisontale og vinkelrette linjer, fordi vi principielt mener, det er et centralt element i planlægningen.«

Har I haft ingeniører involveret i skabelsen af Liberland City?

»Nej, selv om designagendaen er den samme, skal ingeniørdelen transformeres fra den fysiske til den virtuelle virkelighed. Her handler ingeniørarbejdet i stedet om polygoner, frame rates og datakompression,« skriver Schumacher og tilføjer:

»Det undersstreger vigtigheden i ikke at forveksle arkitektur og design med de overlappende ingeniørdiscipliner. Det er to forskellige områder, som kræver forskellige ekspertiser.«

Tror du, at det om få år vil være almindeligt for arkitekter at arbejde i et virtuelt univers?

»Ja, mange arkitekter kommer til at strømme ind på det her marked, ligesom der også kommer folk med en baggrund i spildesign, computergrafik og webdesign,« skriver Schumacher og tilføjer afslutningsvis:

»Vi tror, at arkitekter i fremtiden vil spille en fremtrædende rolle i designet af både fysiske og virtuelle byer og bygninger – ikke mindst fordi, kunderne efterspørger begge dele. Derudover bliver fysiske og virtuelle rum i fremtiden forbundet og integreret med hinanden, hvor fysiske rum bliver indgange til virtuelle rum. Derfor vil de i fremtiden blive nødt til at blive designet sammen.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage