0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

KL: Ghetto-kriterier står i vejen for at huse ukrainske flygtninge

Kommuner vil have suspenderet kriterier, som spænder ben for at lade ukrainere flytte i tomme almene boliger. S vil ikke ændre.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rundtomkring i kommunerne forbereder man sig i øjeblikket på at skulle modtage mange tusinde flygtninge, der kommer til Danmark fra krigen i Ukraine. Det er en stor opgave at skulle finde tomme boliger til de mange familier, der kommer, og ifølge formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), bliver kommunernes udfordringer kun større af, at en lang række boliger ikke kan bruges til formålet, selv om de står tomme.

De almene boliger er nemlig omfattet af lov om parallelsamfund.

»Ukrainere tæller i lovgivningen om parallelsamfund med som folk fra tredjeverdenslande. Det betyder, at de falder ind under ghetto-kriterierne, og derfor må de ikke flytte ind i områderne«, siger Martin Damm, der også er borgmester i Kalundborg.

12 områder i Danmark er på regeringens seneste liste over parallelsamfund – som tidligere blev kaldt ghetto-listen – på baggrund af kriterier om blandt andet beboernes oprindelse, uddannelsesniveau og beskæftigelse. Men i 87 boligområder fordelt på 34 kommuner kan kommunerne derudover ikke anvise for eksempel personer fra tredjeverdenslande på grund af loven, fordi boligområdet dermed risikerer at komme på ghettolisten.

Ifølge TV 2 News er der lige nu 1.800 ledige boliger i de 34 kommuner, som man derfor ikke må bruge til at indkvartere flygtninge fra Ukraine.

Ifølge KL-formanden bør reglerne suspenderes, når det gælder ukrainske flygtninge. Reglerne hører ikke hjemme i en krisesituation som den, vi står i nu, mener han.

»Der står jo ikke 20.000 tomme boliger og venter på indflyttere fra Ukraine. Især i byområder, hvor det kan være meget svært at finde boliger i forvejen, kan det være svært at finde boliger til ukrainere«, siger Martin Damm.

»Det vil jo være helt vildt, hvis man i en kommune skal begynde at indkvartere folk på feltsenge i en idrætshal, hvis der er ledige boliger ovre på den anden side af gaden«, tilføjer han.

S: Intet behov for at ændre reglerne for nu

Men regeringen ser ikke behov for at ændre reglerne nu og her, siger udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund (S).

»For det første ved vi ikke, hvor mange der kommer. Derudover kan vi se, at mange af dem, der er kommet, søger til landområder, hvor de har venner og familier«, siger han.

Flere end 10.000 ukrainere er ifølge Udlændingestyrelsen ankommet til Danmark, siden Rusland for knap fire uger siden indledte en krig med Ukraine. Styrelsens status er blandt andet baseret på, at cirka 2.000 ukrainere – inklusive børn – har søgt asyl i Danmark siden 24. februar, som var første dag af den russiske invasion.

Regeringen venter, at der kan komme »markant« flere end de 20.000 fordrevne ukrainere, som kommunerne hidtil har gjort plads til og planlagt efter.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce