0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kaare Smith
Arkivfoto: Kaare Smith

Danske Ark svarer på kritik og nedsætter diversitetsudvalg: »Jeg kan godt se, at vi har behov for at tage et initiativ selv«

Danske Arkitektvirksomheder vil med udvalget ’Diversitet i arkitektbranchen’ komme den strukturelle forskelsbehandling mellem mænd og kvinder til livs. Adm. direktør Lene Espersen erkender, at brancheorganisationen skal gøre mere, men kan endnu ikke sige, hvordan udvalget skal komme sexismeproblemer til livs.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danske Arkitektvirksomheder har svigtet i kampen mod sexisme, siden Byrummonitor for nøjagtig et år siden kunne fortælle, at 144 arkitekter havde skrevet under på, at de har oplevet eller overværet uønsket seksuel adfærd på deres arbejdsplads eller studie.

Sådan lyder kritikken i et debatindlæg, som Byrummonitor i dag bringer fra initiativgruppen bag underskriftindsamlingen.

»Hvis vi (...) kigger på den private del af arkitektbranchen, ser der stadig ud til at være en markant mangel på konkrete målsætninger og processer, der rækker længere end et par ekstra linjer i personalehåndbogen. Baseret på vores indblik i en lang række arbejdspladser samt de mange meldinger, vi løbende får fra personer i branchen, er det vores indtryk i initiativgruppen, at håndteringen af sexisme ofte forbliver i det øverste ledelseslag, og at involvering af de ansatte er en sjældenhed,« skriver initiativgruppen i debatindlægget.

De ni arkitekter i initiativgruppen retter pilen mod Danske Arkitektvirksomheder, som de oplever som passive, mens fagforeningen FAOD omvendt »tog sit ansvar« og initierede en omfattende undersøgelse, som også er blevet dækket tæt på disse sider.

»Hvorfor har Danske Arkitektvirksomheder ikke fulgt trop med en undersøgelse set fra sit ansvarsområde? Det, som er blevet initieret fra brancheorganisationens side indtil videre – inklusiv skabelonen ’Personalepolitik mod seksuel chikane’ fra i år – ser ud til blot at tilføje dokumenter til den lange række af mulige retningslinjer,« skriver gruppen i debatindlægget og tilføjer:

»Det er vores opfordring i initiativgruppen, at organisationen går langt mere aktivt ind i problemstillingen og går forrest i at forvente mere dybdegående handling fra de private arbejdspladser.«

Danske Ark: Vi skal have et skub

Den opfordring tager Lene Espersen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder, til sig. Faktisk er hun glad for at blive holdt i ørerne, siger hun til Byrummonitor efter at have læst debatindlægget.

»Jeg synes, det er godt, at der er nogen, der hele tiden skubber på og puster os i nakken og siger, at vi skal have fokus på det her område,« siger hun.

Det er dog helt med vilje, at Danske Arkitektvirksomheder ikke har fulgt op med undersøgelser på samme måde som FAOD, tilføjer hun:

»Da initiativtagerne i første omgang råbte vagt i gevær, og der blev sat fokus på området, havde vi nogle samtaler i det, vi kalder arkitektfamilien, med FAOD og Akademisk Arkitektforening om, hvad vi kunne gøre ved det. Når FAOD har lavet en undersøgelse af alle sine medlemmer, så synes jeg, det var bedre at bygge videre på det og fokusere på det, vi kunne gøre i forhold til virksomhedsledelse og ikke mindst HR-delen – for vi har jo ikke personer som medlemmer, men virksomheder som medlemmer.«

En skabelon til personalepolitik

Derfor lavede brancheorganisationen i marts den omtalte skabelon ’Personalepolitik mod seksuel chikane’ – et seks sider langt papir med otte overskrifter som ’Virksomhedens holdning til seksuel chikane’ og ’Hvad skal du gøre, hvis du ser andre udøve seksuel chikane?’. Dokumentet er udfyldt med retningslinjer, så virksomhederne kan bruge det med det samme, så snart de har sat deres eget navn ind.

»Vi fik i første omgang det råd fra FAOD, at vi kunne sørge for, at der i hele ledelsesstrukturen var meget klare retningslinjer for, hvordan man skulle håndtere det, og hvem man skulle gå til for at få håndteret det. Så i første omgang arbejdede vi rigtig meget med personalehåndbogen, hvor vi fik inspiration fra CCO (Christensen & Co., red.), der har gjort et ret stort stykke arbejde for at få gjort noget ved problemet,« siger Lene Espersen.

Bør I som brancheorganisation ikke opfordre jeres medlemmer til, at man går i dialog med sine medarbejdere og udarbejder en politik sammen i stedet for bare at udfylde en skabelon, som I har lavet?

»Der bliver jeg dig svar skyldig, for jeg kender simpelthen ikke nok til, hvordan vores enkelte medlemmer gør det. Men jeg ved i hvert fald fra CCO, at der var medarbejdere også inde over,« svarer Lene Espersen.

Mit spørgsmål er: I kunne jo som brancheorganisation opfordre til, at man udarbejdede en personalepolitik i samarbejde med medarbejderne og ikke bare trumfede det fra ledelsens side?

»Ja, det er da i hvert fald noget, jeg meget gerne vil diskutere, også med udvalget, om der er noget, vi kan gøre for at presse mere på for, at man også løfter den del af det. Bestemt.«

Nyt udvalg skal sikre flere kvindelige ledere

Udvalget, som Lene Espersen henviser til, er spritnyt. Det blev nedsat på et bestyrelsesmøde i Danske Arkitektvirksomheder tirsdag som et stående udvalg med bestyrelsesformand Katja Viltoft i spidsen og med deltagelse fra bestyrelsesmedlemmer som Frants Nielsen fra Dorte Mandrup, Trine Troelsen fra Lundgaard & Tranberg og Jeanette Hansen fra 3XN. Udvalget vil desuden blive suppleret med repræsentanter fra medlemsvirksomheder uden for bestyrelsen.

»Jeg kan godt se, at vi har behov for at tage et initiativ selv, for en ting er, at vi er en del af DI, hvor der sker en masse ting, og en ting er, at vi har et samarbejde med andre, der har kontakt til alle de uddannede arkitekter og konstruktører, men vi vil faktisk gerne som brancheorganisation tage et initiativ for at gøre noget ved de mere strukturelle problemer, som vi ser, at arkitektbranchen har,« siger Lene Espersen.

Udvalget, som får navnet ’Diversitet i arkitektbranchen’, skal først og fremmest se på det »kæmpe gab«, der er mellem kvinders og mænds muligheder for at blive partnere og ende i det øverste ledelseslag.

»Der er en del kvindelige CEO’s, som også er ret kendte i den danske arkitekturdebat, men nedenunder er der altså en kæmpestor strukturel udfordring. Vi ved jo, at der er flere kvinder end mænd, der bliver uddannet på arkitektskolerne, så det er et kæmpe problem, at der ikke er flere af dem, der ender med at sidde og eje virksomhederne til sidst.«

Og hvordan vil udvalget forholde sig til sexisme? Kan du komme med et konkret eksempel?

»Jeg kan ikke sige det endnu, for nu bliver udvalget først nedsat, men det bliver den helt brede dagsorden – det bliver både sexisme og de strukturelle forhold, som er i branchen, og ikke mindst det, der gør, at der ikke er flere kvinder, der rykker længere op,« svarer Espersen.

Bedre kønsfordeling hjælper på mange ting, men det hjælper jo ikke nødvendigvis på sexisme, så hvordan sikrer I, at den udbredte sexisme også bliver taget hånd om?

»Det vil udvalget jo så skulle vurdere på: Hvilke initiativer, der kan supplere det, der allerede kører ved FAOD og i mange andre sammenhænge, og de personaleinitiativer, vi selv har taget. Men jeg vil sige, at der er ingen tvivl om, at der er behov for, at der skal ske mere.«

50.000 kroner til undersøgelser

I første omgang handler det om at få et bedre vidensgrundlag at agere på, siger Lene Espersen. Derfor har Danske Arkitektvirksomheder afsat 50.000 kroner til udvalgets arbejde, som blandt andet skal gå til kvantitative og kvalitative undersøgelser i form af statistikindsamling og interviews med ledere.

Hvorfor skulle der gå et helt år, før I lavede det her udvalg?

»Det er, fordi året er gået med, at vi i første omgang gik sammen med de øvrige dele af arkitektbranchen for at se, hvad vi kunne gøre ved det. Så jeg synes sådan set, at vi fra starten har valgt at sige, at det var noget, vi skulle gøre noget ved,« svarer Lene Espersen.

Hun tilføjer, at brancheorganisationen også har været en aktiv del af Dansk Industris ’The Gender Diversity Pledge’, som Danske Arkitektvirksomheder »underskrev den samme dag, det blev offentliggjort«.

»Men jeg tror, at det her bliver en dagsorden, der bliver ved med at udvikle sig, så hvis vi ringer sammen om et år, kan det være, at du igen spørger: ‘Hvordan kan det være, at I ikke har taget det her nye initiativ tidligere?’. Og der tror jeg, at svaret er, at det er en dagsorden, der flytter sig, og der skal vi bare prøve at følge med så meget, som vi overhovedet kan.«

Føler ikke ansvar for, at det har kunnet eksistere

Danske Arkitektvirksomheder var sammen med FAOD’s direktør, Arne Ennegaard, de to første foreninger, der reagerede og fordømte de beretninger om sexisme, som Byrummonitor bragte for et år siden. Dengang spurgte vi, om Lene Espersen følte et ansvar for, at krænkelserne har fået lov at eksistere i hendes medlemsvirksomheder, hvortil hun svarede:

»Nej. Jeg har hverken ledelsesret eller mulighed for at kontrollere, hvad der sker på de 680 virksomheder, der er medlemmer hos mig. Jeg er i princippet også ansat af dem, så de er ikke underordnet mig. Men jeg føler det ansvar – og det mener jeg, at man skal som branchedirektør – at man skal prøve på allerbedste vis at dele ud af gode råd til, hvordan man kan tage fat om det her ledelsesmæssigt,« sagde Lene Espersen 15. december 2020.

Der er kun gået et år, men der er sket rigtig meget med både undersøgelser på jeres eget område og med sexisme generelt i samfundet. Ser du på det på samme måde i dag, som du gjorde dengang for et år siden?

»Jeg vil i hvert fald sige, at jeg har fundet ud af, at vi nok har større mulighed for at inspirere til at gøre det rigtige, end jeg egentlig selv troede. Jeg har erkendt, at vi godt kan være med til at gøre en større forskel ved at italesætte, hvad der er det rigtige at gøre,« svarer Lene Espersen i dag.

Føler du også et større ansvar, end du gjorde dengang?

»Jeg vil i hvert fald sige, at jeg føler helt klart en enormt stor kampvilje til at gøre endnu mere ved det, nu hvor vi også har noget mere fakta på bordet, blandt andet på grund af de undersøgelser, der er lavet hos FAOD. Så jeg føler nok et endnu større behov for, at der skal gøres noget.«

Men føler du også et ansvar for, at det her har kunnet eksistere hos dine medlemmer?

»Jeg har været ansat i syv år, så jeg føler ikke et personligt ansvar for det, men jeg føler et ansvar som brancheorganisation for, at vi også skal turde tage diskussionen med vores medlemmer og klart kunne tilkendegive, hvad der er rigtig og forkert – så ja, der skal vi helt klart have et ansvar.«

Kunne I have gjort mere for at gøre opmærksom på det tidligere?

»Ja, det kunne vi godt, hvis vi havde vidst, at det foregik. Det vidste vi bare ikke.«

Skulle I have gjort mere for at undersøge, om problemet var der, og har I på den måde svigtet jeres ansvar?

»Nej, det mener jeg ikke. Det er nemt at være bagklog, men jeg vil ikke tillade mig at sætte mig op på den hest, at jeg skulle have været a