0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aalborg Kommune
PR-foto: Aalborg Kommune
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Advokatundersøgelsen er landet: Aalborg Kommune sender stadsarkitekt og by- og landskabsdirektør hjem i sag om udbygningsaftaler

Aalborg Kommune har handlet på kant med planloven i et forsøg på at opnå økonomiske gevinster, når kommunen har indgået udbygningsaftaler med grundejere de seneste 10 år, konkluderer advokatundersøgelse. Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen og by- og landskabsdirektøren er sendt hjem med løn.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune har de seneste 10 år stillet krav til grundejere på kant med planloven.

Sådan lyder konklusionen i en advokatundersøgelse om kommunens stærkt kritiserede udbygningsaftaler udarbejdet af advokatfirmaet Horten på vegne af kommunen, som blev fremlagt for politikerne på et møde i Aalborg Byråd torsdag morgen.

Mødet varede syv timer, og på et efterfølgende pressemøde oplyste borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) ifølge Nordjyske og TV 2 Nord, at stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen og direktør i By- og Landskabsforvaltningen Anders Fokdal hjemsendes med løn, indtil sagen om udbygningsaftalerne er blevet nærmere undersøgt.

»Konklusionen er klar. Vi har forvaltet udbygningsaftalerne på kant med loven. Vi er rystede, og det er stærkt kritisabelt. Jeg giver min uforbeholdne undskyldning,« sagde borgmesteren ifølge TV 2 Nord på pressemødet torsdag eftermiddag.

Venstres Jan Nymark Thaysen, der efter årsskiftet overtager posten som by- og landskabsrådmand fra socialdemokraten Hans Henrik Henriksen, kaldte det »den værste dag i de otte år, jeg har været med«.

Ifølge advokatundersøgelsen har Aalborg Kommune i flere projekter selv taget initiativ til udbygningsaftaler med grundejere, hvilket er i strid med planloven, i et forsøg på at opnå økonomiske gevinster for kommunen.

Se forklaring af udbygningsaftaler i faktaboksen.

Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen har ikke ønsket at kommentere sagen over for Byrummonitor men bekræfter, at han er sendt hjem på ubestemt tid, mens by- og landskabsdirektør Anders Fokdal ikke er vendt tilbage på vores henvendelse.

Begyndte med Spritten-skandalen

Sagen om kommunens udbygningsaftaler begyndte, da udvikleren bag en del af omdannelsen af Spritten, Martin Nielsen, i sommer smækkede med døren og indstillede sit projekt med en byge af kritik mod kommunen, som han har følt sig presset af til at indgå udbygningsaftaler.

»Kommunen vil presse to udbygningsaftaler ned i halsen på os,« sagde han 9. juni til TV 2 Nord.

Det fik Venstre og Dansk Folkeparti til at kræve en undersøgelse af kommunens praksis, og efter en del forvirring om Socialdemokratiets holdning til spørgsmålet, understregede by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S) 1. september, at Socialdemokratiet også støtter en advokatundersøgelse, som derfor blev sat i gang.

Godt en uge senere meddelte rådmanden desuden – to måneder inden kommunalvalget – at han ikke ville genopstille til byrådet.

Kommunen har presset grundejere til udbygningsaftaler

Loven om udbygningsaftaler blev introduceret med planlovsændringen i 2007. Det er en aftale mellem kommunen og en grundejer, som giver grundejeren øgede muligheder i lokalplanen mod til gengæld at etablere og afholde udgifter til offentlig infrastruktur.

Men udbygningsaftalerne skal indgås på grundejerens opfordring, og ifølge advokatundersøgelsen er det i flere tilfælde Aalborg Kommune, der har opfordret grundejere – som angiveligt har følt sig presset – til at indgå udbygningsaftaler.

»Selv om udtrykket ’frivillige udbygningsaftaler’ ofte ses anvendt, har der ikke i forvaltningen været en tilstrækkelig opmærksomhed på kravene i planlovens § 21b, herunder kravet om, at opfordringen skal komme fra grundejer,« lyder en af konklusionerne i advokatundersøgelsen.

Det tilføjes, at grundejer/projektudvikler »har kunnet opleve et pres for at acceptere en udbygningsaftale«, og at forvaltningen har været drevet af at få en større bid af kagen, når grundejere har tjent penge på deres projekter. Som det formuleres i konklusionen:

»Der synes i forvaltningen at have været en oplevelse af, at grundejere/projektudviklere opnåede urimeligt store økonomiske fordele som følge af de muligheder, nye lokalplaner medførte, og en opfattelse af, at kommunen burde have en andel af sådanne provenuer.«

Størstedelen af sagerne er kritiske

I den 10-årige periode fra 2011 til 2021, som Horten har undersøgt, er der indgået 57 udbygningsaftaler, hvoraf Horten har gennemgået 27 og placeret dem i kategorierne ’ikke-kritisk’, ’overvejende ikke-kritisk’, ’overvejende kritisk’ og ’kritisk’.

I ingen af de 27 sager er det tydeligt, om opfordringen til udbygningsaftaler er kommet fra grundejeren, og derfor er ingen af sagerne blevet placeret i kategorien ’ikke-kritisk’.

Fire sager er placeret i kategorien ’overvejende ikke-kritiske’, fordi det i disse sager ikke har været tydeligt, hvor opfordringen er kommet fra, men det fremstår, som om de er kommet fra grundejeren.

Seks sager er ’overvejende kritiske’, fordi det fremstår, som at opfordringen til udbygningsaftaler i disse sager er kommet fra kommunen.

Størstedelen, 15 af de 27 sager, er ’kritiske’, fordi opfordringen ses at være kommet fra kommunen.

Hertil kommer en enkelt sag, der som følge af dens tidlige stadie ikke kan vurderes.

Ingen interne regler og ingen ansvarlig

Horten skriver i konklusionen, at det har været »vanskeligt at uddrage generelle tendenser af materialet«, men udleder altså en række punkter, hvoraf nogle af dem er citeret ovenfor.

Af andre punkter konkluderer advokatundersøgelsen blandt andet, at By- og Landskabsforvaltningen begyndte at interessere sig for udbygningsaftaler tidligt i den undersøgte periode, som altså strækker sig fra 2011 til 2021, »for at nedbringe kommunens egne omkostninger til infrastruktur«.

»Forvaltningen har været optaget af på den ene side at lytte til grundejere og udviklere for at skabe gode rammer for udviklingen i kommunen, på den anden side har der også været en oplevelse af, at de professionelle aktører havde større økonomisk viden og forståelse end kommunen,« hedder det i et andet punkt.

I 2018 udviklede kommunen ifølge undersøgelsen »et paradigme for udbygningsaftaler« og en tjekliste for input til aftalerne – men der blev ikke udarbejdet »et egentligt administrationsgrundlag med angivelse af de retlige rammer for at indgå sådanne aftaler«, skriver Horten. Samtidig har undersøgelsen ikke fundet en tydelig forankring af det faglige ansvar for processerne om udbygningsaftaler – med undtagelse af udbygningsaftaler vedrørende veje.

»Derudover ses der ikke at have været en systematisk tilgang til, hvilke forhold der i det hele taget kan indgås udbygningsaftaler om, og forholdet mellem lokalplan og udbygningsaftale ses til tider ’vendt på hovedet’,« hedder det i sidste punkt, inden Horten opsummerer:

»Samlet set har ovenstående tilgang og forståelse af de retlige rammer kunnet danne grundlag for, at der i de konkrete sager kan være sket systematiske skævvridninger, herunder ved at: Initiativet er udgået fra kommunen og har været båret af økonomiske incitamenter, og: Grundejer/projektudvikler i processen har kunnet opleve et pres for at acceptere en udbygningsaftale.«

Aalborg Kommune vil nu undersøge samtidlige af de 57 udbygningsaftaler, der er indgået fra 2011 til 2021, for blandt andet at undersøge, om kommunen kan gøres erstatningsansvarlig, skriver Nordjyske.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce