0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen uddeler hård kritik af ejendomssystem

Folketingets vagthund tager sin hårdeste kritik i brug over for Skatteministeriet i ejendomsvurderingssag.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Statsrevisorerne siger i sin skarpest mulige kritik, at Skatteministeriet ikke har haft styr på økonomi og tidsplan for ejendomsvurderingssystem. Og ikke ordentligt har informeret Folketinget om udgifterne.

Samtidig har Rigsrevisionen fundet, at Skatteministeriet ikke har haft styr på hverken budgetter, økonomi eller fremdrift i projektet, der skal give nye ejendomsvurderinger til landets boligejere.

Værst er det dog, at der er brugt langt flere penge på projektet, end Folketinget har godkendt.

»Statsrevisorerne påtaler skarpt og henleder Folketingets opmærksomhed på, at Skatteministeriet ikke har givet Folketinget et retvisende billede af projektets økonomi i aktstykkerne til Finansudvalget, skriver Statsrevisorerne.

Folketinget har indtil nu godkendt en økonomisk ramme på 1,3 milliarder kroner til projektet. Men ifølge Rigsrevisionen er der allerede nu budgetteret med samlede udgifter for 3,6 milliarder kroner og brugt over 2 milliarder kroner.

Statsrevisorerne, der er Folketingets vagthund over for administrationen, kritiserer hårdt, at der øjensynligt ikke er et overblik over projektet. Hvilket også bringer hele tidsplanen for udrulningen i tvivl.

»Status er således, at ministeriet hverken har et budget, en plan for de resterende leverancer eller en tidsplan for, hvornår udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem kan afsluttes, skriver Statsrevisorerne.

Problemerne med udviklingen af projektet er gamle. Og Statsrevisorerne knytter en selvstændig kritik til, at Skatteministeriet i lange stræk ikke har rettet op på de problemer, der tidligere er fundet af Rigsrevisionen i styringen af projektet.

»Statsrevisorerne kritiserer, at Skatteministeriet således ikke har rettet op på de kritiske forhold, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen påpegede i 2017, skriver Statsrevisorerne.

»Helt utilstrækkelig«

Rigsrevisionen er mindst lige så skarp i sin kritik og kalder Skatteministeriets projektstyring »helt utilstrækkelig«:

»Skatteministeriets styring af udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem har været kritisabel. Ministeriet mangler overblik over projektets økonomi, fremdrift, tidsplan og risici,« skriver Rigsrevisionen.

»Konsekvensen er, at der er stor usikkerhed om både den fremtidige økonomi og om tidshorisonten for projektets afslutning,« skriver Rigsrevisionen i sin konklusion.

Om budgetoverskridelsen skriver Rigsrevisionen:

»Ministeriet burde have oplyst om ministeriets overblik over projektets økonomi, der var cirka 700 millioner kroner større end den økonomiske ramme.«

Efter mange forsinkelser er det fortsat officielt planen, at de nye ejendomsvurderinger skal rulles ud frem mod 2024, hvor nye boligskatteregler træder i kraft.

Men med den manglende styring og det manglende overblik over projektets fremdrift mener Rigsrevisionen altså, at der stadig er usikkerhed om, hvornår systemet vil stå færdigt.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce