0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niels Povlsgaard
Foto: Niels Povlsgaard
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det ville være rart, hvis nogle flere turde sige noget«: Arkitektforeningen har kun opsporet 6 arkitektkandidater til kommunalvalget

Ingeniørerne har tre borgmestre siddende i de danske kommuner, mens Arkitektforeningen blot har kunnet få svar fra seks kandidater til kommunalvalget. Vi har spurgt standsforeningen og to arkitektkandidater, hvorfor der ikke er flere.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når Byrummonitors læsere i dag skal stemme, vil mange sandsynligvis skele til, hvordan de forskellige kandidater stiller sig i vigtige byudviklingsspørgsmål.

Hvis man også kunne tænke sig at stemme på en arkitekt, risikerer man dog at lede længe uden held. Det lykkedes nemlig kun Akademisk Arkitektforening at finde seks arkitekter, da standsforeningen under valgkampen skrev ud til sine medlemmer og efterlyste kandidater til kommunalvalget.

»Jeg forstår ikke, hvorfor der er så få. Jeg er ny kandidat, og det har været en fest at stille op,« siger arkitekt Niels Povlsgaard, der er byrådskandidat for Venstre i Horsens.

»Arkitektfagligheden taler ind i alt, hvad der er vigtigt i Horsens. Det har været en kæmpe ballast i valgkampen, når jeg har været ude og snakke med folk om, hvad der betyder noget for dem, at have den grundlæggende nysgerrighed, som er naturlig for arkitekter. Og så synes jeg, at vi er dygtige til at se helheden i en kompleks situation, for de fleste spørgsmål har mange sider, og det er vigtigt i Horsens, hvor man virkelig har udvidet dagsordenen,« mener byrådskandidaten.

Den gamle kone er ikke bange

De seks arkitektkandidater, som Arkitektforeningen har opsporet, er Palle Holsting, som stiller op for Socialdemokratiet i Odder, Kasper Brejnholt Bak, som stiller op for Radikale Venstre i Gentofte, Marcus Vesterager, der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet, Rie Øhlenschlæger, der stiller op for SF i Aarhus, Jens Kirkegaard, der er medlem af Helsingør Byråd for Dansk Folkeparti, og Niels Bjørn Povlsgaard, som stiller op for Venstre i Horsens.

Rie Øhlenschlæger, der altså stiller op for SF i Aarhus, undrer sig modsat sin fagfælle i Horsens ikke et sekund over de sparsomme politikerambitioner hos arkitektstanden.

»En del af de arkitekter, der skal kæmpe for at få opgaver, har ikke råd til, at nogen bliver sure på dem, og alle kender hinanden her,« siger hun fast.

Lasse Lagoni
Foto: Lasse Lagoni

»Selv om det ville være rart, hvis nogle flere turde sige noget, kan jeg ikke klandre dem. Jeg har den fordel at kunne være hende den gamle kone, der ikke behøver være bange for at sige noget, for jeg jagter ikke opgaver til mit lille firma,« siger byrådskandidaten, der som indehaver af firmaet AplusB i disse år hovedsageligt er konsulent med rådgivningsopgaver for almene boligforeninger.

I modsætning til Povlsgaard har Øhlenschlæger ikke ført aktiv valgkamp, og ingen lygtepæle i Aarhus er prydet med valgplakater med hendes portræt. SF har sideordnet opstilling, Øhlenschlæger er nummer 13 på listen og regner ikke med at blive stemt ind i byrådet, selv om det skam »ville være en fornøjelse«. Hun har været glad for sin rolle i valgkampen, hvor hun har siddet i faglige baggrundsgrupper og har rådgivet sit parti om arkitektur- og byudviklingsspørgsmål.

Kritiserer Bundgaards byudvikling

Selv om det i SF’s valgmateriale fremgår, at hun ville pege på den nuværende borgmester Jacob Bundsgaard (S), hvis hun blev bedt om det, forholder hun sig stærkt kritisk til den kurs, han har lagt for udviklingen i Aarhus i de seneste fire år. Ikke mindst de igangværende nedrivninger af boligblokke i Gellerup og snart Bispehaven som led i ghettolovningen er hun særligt kritisk overfor, hvilket fremgik af et debatindlæg i disse spalter i sidste uge.

Et andet område, hun er stærkt engageret i, er fortætning, som hun i udgangspunktet synes er godt, men:

»Det har kammet over, så vi i dag bygger bunker af uinteressant byggeri med påklistrede facader. Hvis jeg skulle komme ind i byrådet, ville man tydeligt mærke mig som arkitekt, fordi jeg ville stille krav om, at alt, hvad vi bygger, har en meget høj miljøstandard. Både i form af, at det er CO2-neutralt, men også er æstetisk holdbart, så vi mennesker kan lide det og passer på det.«

Rie Øhlenschlæger tilføjer:

»Og så vil jeg trampe mere i, at vi engang har haft en meget flot højhuspoltik, som var en fortælling om, at vores midtby lå nede i en skål, og at man nede i skålen holdt sig til ikke at bygge over seks etager.«

Tre ingeniører blev borgmestre efter sidste valg

Ifølge Ingeniørens optælling er ingeniører markant bredere repræsenteret. Ved dette kommunalvalg stiller i alt 9.167 kandidater op i landets 98 kommuner, hvoraf 122 af dem har ingeniørbaggrund, mens der sidste år blev valgt 18 ind i byrådene, og 3 af dem blev borgmestre: Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K), Esbjergs Jesper Frost Rasmussen (V), og Aabenraas Thomas Andresen (V).

Derfor kan det være en styrke at have arkitekter siddende i byrådet, som kan bidrage med en faglig vurdering af projekterne


Andre erhvervsgrupper er dog markant bredere repræsenteret. En undersøgelse fra Akademikerbladet af landets 98 borgmestres uddannelsesbaggrund viser, at eksempelvis 21 borgmestre har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, 11 har en landbrugsuddannelse, mens 15 er læreruddannede.

Vigtigt at påvirke arkitekturpolitikken

I Arkitektforeningen vurderer direktør Lars Autrup, at arkitektur sjældent er et overordnet valgtema, da det ofte bliver betragtet som et spørgsmål om æstetik. Men mange lokalpolitiske debatter handler om boliger, højhusbyggeri, indretning af bymidter, protester mod vindmøller i landskaberne eller feriecentre ved kysterne.

»Så debatter om arkitektur er bestemt ikke fraværende,« skriver Autrup, i en email til Byrummonitor.

Han mener, at det er vigtigt at arbejde med lokalpolitisk påvirkning af kommunens arkitekturpolitik – og at flere arkitekter i byrådene derfor ville være en fordel.

»De fysiske rammer har kæmpestor indflydelse på borgernes hverdag og livskvalitet – både hvad angår boligområdet, vores velfærdsinstitutioner, indretningen af byerne og byrummene og vores landskaber. Alligevel er det ikke altid, man kan se, at der har været en arkitekt til stede. Heller ikke selv om det rent faktisk har været tilfældet,« skriver han og tilføjer:

»Det skyldes alt for tit, at de lokale politikere, som er dem, der træffer beslutningerne, i sidste ende sjældent er klædt på til at kunne vurdere, hvad der er vigtigt, for at sikre kvaliteten af et byggeprojekt – og dermed den arkitektoniske kvalitet.«

Jeg stemte Venstre, allerede da jeg gik på Arkitektskolen i Aarhus. Min uddannelse har ikke påvirket mig politisk

Der er ansat mange arkitekter og planlæggere i forvaltningen, men de har sjældent adgang til de politiske udvalg, hvor projekterne behandles, påpeger Autrup.

»Derfor kan det være en styrke at have arkitekter siddende i byrådet, som kan bidrage med en faglig vurdering af projekterne – og holde de andre politikere oppe på de retningslinjer, som er fastlagt i lokalplanerne og eventuelle arkitekturpolitiker,« skriver han.

Arkitektforeningen arbejder i disse år på at udbrede arkitekturpolitik i kommunerneog få fokus på, hvordan politikerne kan bruge planredskaberne til at tage styringen over udviklingen i kommunen.

Værste byggeri i 2020

Niels Povlsgaard langer ligesom Rie Øhlenschlæger også ud efter den kurs, byens socialdemokratiske borgmester har udstukket:

»Det største problem i Horsens er, at der er nogle markante projekter, der slet ikke giver nok tilbage til byen. Man bliver mødt med lukkede facader og store parkeringsarealer, der ikke er tænkt sammen med resten af byen, så vi har ikke fået levende byrum ud af det,« mener venstrepolitikeren, der som selvstændig arkitekt har base i Hovedgård og udover sit job også er aktiv i Hovedgård Lokalråd og tovholder for områdefornyelsen af Stationspladsen i Horsens.

Jeg går ud fra, at du blandt andet refererer til det meget kritiserede Lilli Gyldendkildes Torv, der af Arkitekturoprøret er blevet kåret til ’Værste byggeri i 2020’. Vil du kunne få Horsens ud af den uheldige placering, hvis du kommer i byrådet?

»Ja, det vil jeg forsøge. Investorerne har haft for stor indflydelse i Horsens, og politikerne har haft for lidt mod til at stå fast på, hvad man gerne vil,« siger Povlsgaard.

Niels Povlsgaard
Foto: Niels Povlsgaard

Han vil som arkitekt benytte sig af sin baggrund til at få indflydelse på den stadsarkitekt, det i september blev besluttet at ansætte i Horsens og håber at få plads i Plan- og Miljøudvalget eller Udvalget vedrørende udvikling af lokalsamfund.

»Jeg savner i høj grad en dialog om, i hvilken retning byen skal gå, også mellem forvaltning og politikere. Det har mest været et spørgsmål om bare at tromle et flertal igennem. Men der vil jeg stå stærkt på, at en kommende stadsarkitekt skal have albuerum og beslutningsmyndighed og samtidig være en person med politisk tæft. Mange ser for sig, at det vil skabe dårlige diskussioner, hvis stadsarkitekten får magt, så det skal være en virkelig klog person,« siger Niels Povlsgaard og peger på Vejles stadsarkitekt Lisbet Wolters som et forbillede.

Møder du som medlem af Venstre nogensinde fordommen om, at arkitekter er venstreorienterede?

»Ja, specielt gennem min kone, som også er arkitekt,« siger Niels Povlsgaard med en latter.

»Når hun fortæller folk, at jeg stiller op, lyder det: ’Guuud, stiller han op for Venstre?’ Men jeg stemte Venstre, allerede da jeg gik på Arkitektskolen Aarhus. Min uddannelse har ikke påvirket mig politisk. Og så er jeg altså mere optaget af høje faglige ambitioner end mange af mine socialdemokratiske medkandidater. Boligerne fylder mere for dem.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce