0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering/Dan Hasløv
Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering/Dan Hasløv

På et søkort kan man ifølge Karsten Mangor se, hvilke vandområder som optages af Lynetteholm, og her fremgår det, at øen vil blokere for Kongedybet.

Kystspecialist går i rette med By & Havn: Lynetteholm kommer til at påvirke gennemstrømningen i Øresund

Ingeniør Karsten Mangor mener, at det er ukorrekt, når By & Havn udtaler, at Lynetteholm ikke kommer til at få alvorlige konsekvenser for gennemstrømningen og salttransporten i Øresund. Han undrer sig over, at man afviger fra nulløsningsprincippet, der gjaldt under Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Grundet bekymring fra de svenske myndigheder vedrørende det forestående ø-projekt Lynetteholm skal det hollandske firma Deltares efter alt at dømme foretage uvildige vurderinger af beregningerne, der ligger til grund for projektet, der udover selve øen omfatter 35.000 boliger, lige så mange arbejdspladser, samt omfartsvej og metro.

Men det er med ro i sindet, at udviklingsselskabet By & Havn ser til, mens granskningen foretages, udtalte havnebygmester Hans Vasehus i sidste uge til Politiken.

»Vi ser frem til at få efterprøvet de vurderinger, som By & Havns rådgivere har foretaget, og er fuldstændige trygge,« sagde selskabets havnebygmester, Hans Vasehus.

Det er især bekymringen om, at Lynetteholm vil ændre strømforholdene i Øresund, der har fået svenskerne til at tage affære. Men der er ingen grund til bekymring, understregede Hans Vasehus over for Politiken. Den svenske frygt bunder i erfaringer fra Øresundsforbindelsen, men fordi Lynetteholm ligger så kystnært, som det gør, får det ikke samme betydning for gennemstrømningen, argumenterer By & Havn.

Lynetteholm blokerer for dyb sejlrende

Men det er højst en halv sandhed, mener Karsten Mangor, pensioneret ingeniør med 40 års erfaring med kysttekniske anlægsprojekter i ind- og udland hos Dansk Hydraulisk Institut (DHI), der siden hans pensionering har stået bag udregningerne for Lynetteholm.

Mangor anfægter påstanden om, at Lynetteholm ligger kystnært.

»Ser man på et søkort, kan man se, at Lynetteholm kommer til at blokere for Kongedybet, der er en 15 meter dyb sejlrende, hvor der løber en hel del strøm og sejler en masse skibe,« siger Karsten Mangor.

Vil det sige, at du mener, at Hans Vasehus’ udtalelse ikke er korrekt?

»Det er i hvert fald ikke korrekt, at Lynetteholm ikke får betydning for gennemstrømningen, for faktum er, at den blokerer en dyb rende,« svarer Karsten Mangor og tilføjer:

»Lynetteholm ligger jo flere kilometer fra den oprindelige kystlinje. Lynetteholm ligger ikke tæt på kysten, men på eksisterende land. Det land, der er tæt på, er jo også et opfyldt område,« siger Karsten Mangor, der henviser til rensningsanlægget Lynetten, som blev anlagt i 1973.

At Lynetteholm ligger tæt på land, men et stykke fra den oprindelige kystlinje, kan have stor betydning for den fremtidige gennemstrømning, mener han.

Han mener, at det »rent fagligt« ikke er underligt, at der vil ske en blokering, når man bygger en udfyldning på tværs af en eksisterende strømrende.

»Det er derfor, det er vigtigt at vise placeringen af Lynetteholm på et søkort, for på et almindeligt kort ser man det ikke,« siger Karsten Mangor og tilføjer:

»Vandet finder andre veje, men det vil alligevel skabe en blokering for gennemstrømningen. Det er det, der sker, når man fokuserer for meget på potentialet for udvikling af nyt landareal uden at tage hensyn til de fysiske og miljømæssige forhold i det farvandsområde, som bliver opfyldt. Derfor er der krav om at udføre en VVM-undersøgelse, som kan klarlægge konsekvenserne af udviklingsprojektet. Herefter er det normal praksis at optimere projektet, således at de fundne virkninger minimeres eller elimineres. Denne optimering er ikke foretaget, hvilket er stærkt kritisabelt.«

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering/Dan Hasløv
Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering/Dan Hasløv

På et søkort kan man ifølge Karsten Mangor se, hvilke vandområder som optages af Lynetteholm, og her fremgår det, at øen vil blokere for Kongedybet.

By & Havn: Udtalelsen er korrekt

By & Havns havnebygmester, Hans Vasehus, skriver i en email til Byrummonitor:

»Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke har sagt, at Lynetteholm ikke har betydning for gennemstrømning i Øresund. Lynetteholm har betydning, men ikke væsentlig betydning og slet ikke samme betydning som Øresundsforbindelsen. Min tidligere udtalelse er derfor korrekt.«

Til Mangors andet kritikpunkt – at man ikke har brugt VVM-undersøgelsen til efterfølgende at optimere Lynetteholm-projektet – svarer Vasehus, at By & Havn »har undersøgt påvirkningen af gennemstrømning grundigt sammen med de bedste rådgivere i landet og de danske myndigheder«:

»Konklusionen er, at påvirkningen af gennemstrømningen i Øresund er lokal og af mindre betydning. Derfor har vi, vores rådgivere og myndighederne vurderet, at påvirkningen er acceptabel, og at en optimering ikke er nødvendig. Og den konklusion har Folketinget godkendt med anlægsloven,« udtaler Hans Vasehus.

Afvigelse fra nulløsningen

Lynetteholms udformning og placering har også tidligere fået selvstændig oceanograf Morten Holtegaard Nielsen til at råbe vagt i gevær, fordi øen efter hans vurdering vil blokere for en del af vandgennemstrømningen og salttransporten i Øresund.

»Det vil nærmest fungere som en prop, hvor der ikke kan strømme saltvand mod syd i den her dybe rende,« sagde han i maj til TV 2 Lorry.

I samme ombæring udtalte han, at det kan »få fatale konsekvenser« for miljøforholdene i Østersøen.

Også Jacob Steen Møller, der er pensioneret civilingeniør, har offentligt udtrykt bekymring for planerne, blandt andet i et åbent brev til transportminister Benny Engelbrecht (S).

Han forklarede til TV 2 Lorry 31. maj, at man også frygtede for blokering, da man byggede Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Dengang valgte de danske og svenske myndigheder i fællesskab at stille krav om en såkaldt nulløsning, hvor broforbindelserne ikke måtte påvirke gennemstrømningen til Østersøen, hverken nu eller i fremtiden.

»De skulle være så neutrale som muligt,« sagde han 31. maj og kritiserede i samme ombæring, at man ikke har brugt samme i strategi i forbindelse med Lynetteholm – fordi øen ifølge DHI’s beregninger kun vil blokere for 0,25 procent af vandgennemstrømningen og 0,23 procent af salttransporten.

»Med Lynetteholm har man anlagt det synspunkt, at blokeringen er så lille, at den ingen betydning har, og oveni det at klimaforandringer vil modvirke den effekt, som Lynetteholm har. Det er en helt anden miljøstrategi, end man havde på de to store projekter,« sagde Jacob Steen Møller videre til TV 2 Lorry.

Et skråplan

Det er blandt andet en skepsis over DHI’s beregninger om blokeringen af vandgennemstrømning og salttransport, der har fået de svenske myndigheder til at kræve, at Deltares vurderer beregningerne.

Også ingeniør Karsten Mangor undrer sig over, at man afviger fra princippet om nulløsningen i forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholm, selv om »løsningen blev internationalt accepteret, og ingen siden har sagt, at man ikke længere følger det princip«.

»Der står ganske vist ikke i loven, at Lynetteholm skal være en nulløsning, ligesom det stod i loven om Øresundsforbindelsen. Men jeg synes, det er en hån mod alt det arbejde og de betydelige ressourcer, som blev ofret dengang på at etablere en nulløsning,« siger han.

Han tilføjer, at »man kan diskutere« om blokeringen af vandgennemstrømning og salttransporten på henholdsvis 0,25 og 0,23 procent »er meget eller lidt«, men at det uanset hvad er et skråplan:

»Man burde – inden projektet går i gang – aftale, at man opretholder den filosofi om nulløsningen. Det ville kræve, at man optimerede Lynetteholms udformning, så den ikke blokerede Kongedybet. Så slap man for at bortforklare, at der er en lille blokade, der ’ikke betyder noget’. Men den filosofi har man fra DHI og myndighedernes side kastet over bord,« siger Karsten Mangor.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce