0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

»Det sætter offentligheden skakmat«: Regeringen vil afskaffe muligheden for at klage over Lynetteholm

Transportministeriet vil afskære klageadgange til otte forskellige love i anlægsperioden for Lynetteholm med en ny bekendtgørelse, der netop er sendt i høring. Hjemlen har regeringen fra anlægsloven, men beslutningen møder kritik fra juraprofessor, advokat og Danmarks Naturfredningsforening.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det bliver formentlig ikke muligt for borgere og organisationer at klage over Lynetteholm frem til 2025 – når den kunstige ø rent faktisk er anlagt ud for Københavns Nordhavn.

Transportministeriet har netop sendt et udkast til ’Bekendtgørelse om afskæring af klageadgange i forbindelse med anlæg af Lynetteholm’ i høring. Med den i hånden vil regeringen lukke for den klageadgang, som borgere og organisationer normalt har til Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det betyder, at i alt otte loves klageinstanser sættes ud af spil under hele anlæggelsen af Lynetteholm: byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om råstoffer, lov om forurenet jord samt lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Det fremgår af udkastet, som er offentliggjort på Høringsportalen onsdag.

Her fremgår det også, at »forsinkes projektet, forlænges afskæringen af klageadgangene tilsvarende«. Anlægsperioden forventes at vare til 2024 eller begyndelsen af 2025.

Minister: Lynetteholm har ikke råd til forsinkelser

Da et bredt flertal i Folketinget vedtog anlægsloven for det enorme byudviklingsprojekt 4. juni, fik transportministeren ud fra lovens paragraf 6, stk. 1 samtidig hjemmel til at indskrænke klageadgangen. Det er altså det, han lægger op til nu – fordi Lynetteholm ifølge ham ikke kan tåle forsinkelser:

»Med loven siger et meget bredt flertal i Folketinget, at en klage med opsættende virkning i forhold til store anlægsprojekters komplekse tidsplan indebærer en for høj risiko for såvel forsinkelser som fordyrelser. Folketinget er den endegyldige demokratiske instans i Danmark, og et nyt flertal kan til enhver tid ændre lovgivningen,« skriver Benny Engelbrecht (S) i en email til Byrummonitor.

Han nævner desuden, at der »fortsat er en mulighed for at få prøvet spørgsmålet ved domstolene«.

Der er høringsfrist for forslaget 29. september, og ikrafttrædelsesdatoen er sat til 6. oktober.

Professor: Tilsynet fjernes

Den blokerede klageadgang kan få store konsekvenser, vurderer juraprofessor i miljøret ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse. For det betyder i praksis, at det demokratiske tilsyn, der normalt føres med beslutninger, »som kan være problematiske efter EU’s miljølovgivning«, sættes ud af spil.

»Det vil alene være gennem retssager, at Trafikstyrelsens tilladelser kan efterprøves. Der bliver derfor ikke tale om en situation som den, der er opstået i forbindelse med byudviklingsprojektet på Amager Fælled, hvor klagenævnene har tillagt de indgivne klager opsættende virkning,« siger Ellen Margrethe Basse.

DN: Afvigelse fra FN-konvention

Danmarks Naturfredningsforening Københavns næstformand, Ole Damsgaard, kalder det »yderst problematisk«, at man vil afskaffe klagemulighederne i et anlægsprojekt.

»Det sætter offentligheden skakmat,« siger han og tilføjer:

»Hvis By & Havn efter transportministerens administrative godkendelse ændrer på projektet på en måde, der er til skade for miljøet, så har befolkningen, organisationer og selv berørte kommuner ingen mulighed for at klage over beslutningen.«

Han henviser til, at det er i modstrid med FN’s Århus-konvention, som giver befolkningen ret til »adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet«.

»Allerede da anlægsloven var i høring, fremhævede vi det problematiske i, at man på den måde afskærer offentligheden fra at føre kontrol eller følge med i, hvad der sker og fra at klage efter de normale procedurer,« siger han.

DN: Rettens vej er ikke en mulighed

Ole Damsgaard anerkender, at det er normal praksis at fratage klagemuligheder, når man vedtager anlægslove. Han mener dog, at situationen er anderledes med Lynetteholm.

»Anlægslove benyttes oftest i tilknytning til vej- og baneanlæg, som har været igennem en grundig, detaljeret projektering forinden. Og så er en vejstrækning fra A til B alt andet lige et mindre kompliceret byggeprojekt end at skulle anlægge en kæmpestor, ny ø i en periode på 30 år eller mere,« siger han og tilføjer:

»Det er et ikke-færdigbeskrevet projekt, hvor etableringen foregår over en lang årrække – langt længere end et normalt anlægsprojekt.«

Det, man skriver, er reelt, at fremdrift skal prioriteres over miljø