0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ph.d. og arkitekt har tracket passagerer i Københavns Lufthavn: Lufthavne skal designes med bykvaliteter

Gennem brug af blandt andet termiske kameraer, eye-tracking-optagelser og interviews har Andrea Victoria Hernandez Bueno undersøgt passagerernes bevægelser i Københavns Lufthavn, som langtfra kun handler om at flyve. Det gør lufthavnen til en by i byen og stiller store krav til designerne, skriver hun i denne artikel.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Traditionelt ser man lufthavnen som en slags sikkerheds- og transportmaskine, der er designet til at få passagerer hurtigt fra A til B. Men nogle områder fungerer mere som byrum, for lufthavnen rummer mange forskellige typer af steder, aktiviteter og mennesker, som ikke kun handler om at flyve. Den indeholder for eksempel steder, hvor mennesker kan arbejde, socialisere, skabe forretninger eller skifte fra et transportmiddel til et andet.

Mit ph.d.-projekt, ’Becoming a Passenger: exploring the situational passenger experience and airport design in the Copenhagen Airport’, har vist, hvordan lufthavnen fungerer som en by i byen. Jeg har undersøgt passagerernes oplevelser og bevægelser, hvilket har hjulpet mig til at skabe designretningslinjer til lufthavnen med et menneskefokuseret perspektiv.

’Becoming a Passenger’ er en vigtig del af forskningsprojektet Airport City Futures – udviklet af Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi og Center for Mobilitet og Urbane Studier ved Aalborg Universitet – som har undersøgt Københavns Lufthavn og dansk luftfart fra forskellige fagperspektiver.

Passagerernes motiver og mikrorutiner er vigtige for design

I mit ph.d.-projekt har jeg fokuseret på menneskers følelser og oplevelser, når de bevæger sig rundt i lufthavnen. Jeg har kortlagt deres motivationer, mikrorutiner og bevægelser i forhold til det designede rum og har observeret, at mennesker i lufthavnen bevæger sig i forskellige tempi og ’blander sig’ med andre og det byggede miljø som i byen.

Generelt fungerer de forskellige områder (korridorer, ventearealer og kommercielle områder) og arkitektur i lufthavnen forskelligt. For eksempel fungerer korridorer også som kortvarige ventearealer, hvor folk finder vej og information, kigger på butikker, har en kort snak, siger farvel, leder efter noget i deres håndtaske eller mødes. Situationerne har jeg observeret på billeder og termiske kameraer (se billeder nedenfor).

Andrea Victoria Hernandez Bueno
Fotos: Andrea Victoria Hernandez Bueno

Passagerer, der venter på gulvet tæt på skærmborde, stopper i korridoren for at beslutte, hvor de skal hen, og siger farvel til andre.

Nogle passagerer har vist, at kommercielle områder ikke nødvendigvis kun er til shopping; de fungerer også som en gågade. For eksempel gik nogle passagerer på tur i lufthavnens kommercielle korridorer for at berolige deres flyskræk eller som en distraktion.

Andre, for eksempel hyppige rejsende, ønskede at opleve nye kommercielle områder og madfaciliteter, da de altid ændrer sig og er under opbygning. De kommercielle områder giver lufthavnen bykvaliteter, og derfor bruger passagerer dem som områder med afslapning og underholdning. Det kan observeres via eye-tracking-optagelser og interviews.

For eksempel gik nogle passagerer på tur i lufthavnens kommercielle korridorer for at berolige deres flyskræk

Andre bruger lufthavnens områder som en arbejdsplads. Især hyppige rejsende ankommer tidligere til lufthavnen for at bruge dens faciliteter, herunder loungeområder, ventearealer ved gaten og restauranter til at foretage telefonopkald, afslutte opgaver og have en forretningsfrokost.

Andre passagerer gav udtryk for, at de gerne ville have en anden type ventearealer ved gaten. De forestillede sig, at venteområderne kunne omfatte kunst, information om landet og andre steder, farver og behagelig belysning.

Passagerers motiver og mikrorutiner er afgørende at kende, fordi de giver en bedre forståelse af de forskellige typologier af passagerer, som bruger og bebor lufthavnen på forskellige måder – men vær opmærksom på, at de ændrer sig hele tiden.

Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Der er mange forskellige måder at vente på i lufthavnen.

Passagerernes autonomi = friktionsløs rejse

Ph.d.-projektet har vist en forbindelse mellem passagerernes oplevelser og effektiv bevægelse i lufthavnen.

Passagerernes egne motiver, rutiner og forskellige rejsesituationer ændrer sig, hver gang de rejser. For eksempel har mine interviews vist, at passagerernes oplevelse begynder, før rejsen starter. De tager beslutninger om, hvilke transportmidler der får dem ud i lufthavn og deres aktiviteter i lufthavnen i relation til deres egne motiver, rejsetyper, om de rejser alene eller med andre, eller om de skal på en kort tur eller flyve langdistance.

De bruger deres erfaringer og oplevelser i lufthavnen, andre transportmidler og transit- og byrum til at bevæge sig i og bebo lufthavnens forskellige rum.

Det er også vigtig at give autonomi til passagererne

Den ’friktionsløse rejse’ er vigtig for lufthavnen og ikke mindst flyselskaberne, fordi den lader lufthavnen styre store passagerstrømme til tiden, hvilket giver mulighed for at vokse. Men den friktionsløse rejse er ikke kun ’fast-track’-faciliteter, anvendelse af biometriske teknologier og statistiske optællinger af passagerantal – det er også en forståelse af passagerernes erfaringer som rejsende, som giver dem autonomi til at bevæge sig frit og hurtigt.

Derfor bør design af lufthavn tilbyde forskellige typer af aktiviteter, faciliteter og information, der matcher de forskellige rejsendes motiver, rutiner og situationer. På den måde kan passagererne have kontrol over deres egen rejse og få en god oplevelse.

Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix

Kommercielle korridorer giver urban følelse

Lufthavne er ikke kun bygninger, sikkerhedskontrol, korridorer og ventearealer, men også et byrum for mennesker. Rumdesignet, materialerne, atmosfærerne og handlemulighederne spiller en vigtig rolle for at give en hjemlig og urban følelse.

Hvem nyder ikke en tur gennem en bymæssig gågade? Hvem kan ikke lide at se andre mennesker komme forbi? Hvem kan ikke lide at blive inspireret eller lære noget nyt? Hvem nyder ikke lidt tid til sig selv, mens man venter?

Mine forskningsresultater viser, at kommercielle korridorer giver en urban følelse med både langsomme og hurtige bevægelser af passagerer og muligheder for social interaktion, afslapning og underholdning. Det er vigtigt, at designere implementerer gågader i lufthavnen, der tilbyder steder at sidde, se, møde, bevæge sig frit og give individuelle indkøbsmuligheder.

Derudover kan kommercielle områder fungere som reference- og mødepunkter, der giver identitet til lufthavnens forskellige og store områder. Det kan hjælpe passagererne med at føle sig orienterede og mindske følelsen af at gå lange afstande.

Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

De kommercielle områder i lufthavnen virker som en gågade i byen. Her er det den københavnske kaffebar Riccos i Københavns Lufthavn.

Det er også vigtig at give autonomi til passagererne. For eksempel kan forskellige rum som torve fungere som beslutningspunkter og hjælpe passagerer med at orientere sig og opnå frit bevægelsesvalg.

Endelig bør lufthavnsdesignerne tilbyde forskellige slags ventearealer. Det handler ikke kun om at tilbyde en række siddepladser tæt på kommercielle områder, men om at give plads til forskellige typer af ventetid i alle faser af passagerrejsen. Lufthavnen bør designe venteområder, der er rolige, og som tilbyder underholdning og tjenester.

For eksempel har min forskning vist, at passagerer venter foran skærmen og informationstavler; andre venter tæt ved gaten og i kommercielle områder. Andre kan lide at stå, læse en bog og strække deres kroppe inden en lang flyvning, mens andre foretrækker at arbejde eller lægge sig, tage en sandwich eller kaffe og spise dem ved gaten.

Airport City Futures er et fireårigt forskningsprojekt (2017-2021) finansieret af Innovationsfonden. I Airport City Futures deltog også mindre og større virksomheder og andre erhvervspartnere i luftarts- og mobilitets -sektorerne.

Ideer til ny viden? Har du forslag til interessant, ny forskning, som skal beskrives i Byrummonitor, så skriv til frederik@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce