0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fra bogen 'Gellerup'
Foto: Fra bogen 'Gellerup'
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Build-forsker samler 40 års boligforskning: Byerne bliver opdelt, fordi de ressourcestærke fravælger multietniske områder

Hans Skifter Andersen, adjungeret professor på Build, er aktuel med bogen ’Boligen i samfundet’, som samler op på 40 års boligforskning. I denne artikel giver han, på baggrund af sin og andres forskning, sit bud på, hvordan og hvorfor udsatte boligområder opstår.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Udsatte by- og boligområder defineres ofte ud fra deres beboersammensætning, det vil sige ud fra, i hvor høj grad området er domineret af fattige, arbejdsløse og etniske minoriteter. Men det er at forveksle årsag med virkning.

Mere præcist er udsatte byområder steder, som har svært ved at tiltrække boligsøgende, der selv kan vælge, hvor de vil bo.

Udsatte boligområder står nederst i byhierakiet og er bunden af boligmarkedet. Det er områder, som fravælges af flertallet af befolkningen. Derfor kan borgere, der har få valgmuligheder på boligmarkedet, lettere få en god bolig her.

Det betyder, at områderne giver fattige, socialt svage og indvandrere gode muligheder for at få en ordentlig bolig, men det har samtidig medført, at der er blevet en høj koncentration af de fattigste i samfundet – ofte mennesker med sociale problemer.

Betonblokke er blevet symbol på problemerne

Tidligere var hovedårsagerne til byområders udsathed især, at de havde en dårlig boligstandard og var præget af fysisk forfald. I dag er der andre årsager.

Udsatte boligområder i Danmark har en høj boligstandard, og undersøgelser har vist, at beboerne er lige så tilfredse med de fysiske forhold som i andre almene boliger. Hovedårsagen til, at områderne fravælges, er, at de er stigmatiserede som steder, der har lav status, og hvor man kun bor, hvis man ikke har andre muligheder. Synlige sociale problemer og tilstedeværelse af mange etniske minoriteter medvirker til denne stigmatisering.

I nogle tilfælde ses bebyggelsens fysiske udtryk – store ensartede betonblokke – som et symbol på sociale problemer og lav status.

Der er en markant opdeling omkring København

Hovedårsagen til, at udsatte boligområder opstår, er en stadigt stærkere udvikling i den generelle segregation i byerne.

Der er en tendens til, at byer opdeles i områder, som bebos af forskellige sociale og etniske grupper. I byer med stærk segregation er der større risiko for, at der opstår områder med en høj koncentration af sociale problemer, og det er sværere at afhjælpe dem. Det skyldes på den ene side øgede økonomiske, sociale og etniske forskelle i befolkningen, på den anden side stadigt større forskelle i byområders attraktivitet og status.

I mange lande har etniske forskelle i befolkningen været en særlig årsag til segregation. Det er det også blevet i Danmark i de sidste 30 år, hvilket har haft stor betydning for dannelsen af udsatte boligområder.

Den etniske segregation er aftagende

Segregationen af indkomstgrupper har været stigende i Danmark gennem de sidste 30 år, især i Hovedstadsområdet. Der er en markant opdeling omkring København i rige kommuner mod nord og fattige kommuner mod vest og syd, og forskellene har været stigende i en lang periode.

Også internt i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har der været stigende indkomstforskelle mellem byområder.

Der har især i 90’erne været en stærk vækst i antallet af byområder med en stor andel etniske minoriteter – såkaldte ’multietniske byområder’. Men udviklingen skyldes først og fremmest, at antallet af etniske minoriteter er steget, ikke at de er blevet mere skævt fordelt i byerne. Den etniske segregation har reelt været aftagende siden midten af 90’erne, og Danmark er et af de lande i Europa, som har den mindste etniske segregation.

Flere etniske minoriteter skader tilflytningen

Indvandrere i Danmark har sjældent stærke præferencer for at bo i områder med et flertal af etniske minoriteter, men nogle af dem foretrækker områder med en blanding af danskere og minoriteter, fordi de føler sig mere trygge der. Det har en vis sammenhæng med, at nogle af dem er bange for at møde racisme og diskrimination, hvis de bliver isoleret i områder med få etniske minoriteter. Der er også nogle, som lægger vægt på at bo tæt på familie og venner.

Men omfattende forskning har vist, at når etniske minoriteter ofte bor adskilt fra majoritetsbefolkningen i et land, skyldes det ikke kun minoriteternes adfærd. Det har vist sig, at det er majoritetsbefolkningens adfærd, der har størst betydning.

Etniske danskeres til- og fraflytning fra boligområder er således stærkt påvirket af den etniske sammensætning af områderne. Fraflytningen stiger i takt med andelen af etniske minoriteter, men af størst betydning er, at tilflytningen falder markant.

Den skæve udvikling på boligmarkedet er en af hovedårsagerne til koncentrationen af socialt udsatte og etniske minoriteter i almene boligområder

De etniske danskere fravælger således ofte multietniske byområder, og det er kun de, der ikke selv kan vælge, hvor de vil bo, der flytter ind. Det bidrager til en større koncentration af arbejdsløse og socialt svage i områderne, både etniske danskere og minoriteter.

Det er en erfaring helt tilbage fra USA i starten af forrige århundrede, at mange nye indvandrere bosætter sig i multietniske byområder for at få hjælp og støtte i deres nye land. Men disse præferencer ændres med tiden, efterhånden som indvandrerne bliver mere integrerede i samfundet, og ofte flytter de herefter væk fra de multietniske byområder.

Der er den samme tendens i Danmark. Når indvandrere får job og bedre indkomst, fraflytter de ofte de udsatte boligområder. Tilbage bliver især indvandrere uden for arbejdsmarkedet og med lav indkomst.

Etniske minoriteter køber sjældnere

Den skæve udvikling på boligmarkedet er en af hovedårsagerne til koncentrationen af socialt udsatte og etniske minoriteter i almene boligområder. Gennem de senere år er de sociale forskelle øget mellem ejere og lejere og især mellem almene boliger og resten af boligmarkedet.

Beboersammensætningen i udsatte boligområder afviger i virkeligheden ikke meget fra gennemsnittet i den almene sektor; der er mange andre almene boligområder, som er ret tæt på de kriterier, der formelt anvendes til at karakterisere udsatte boligområder.

Den vigtigste årsag til, at vi har udsatte boligområder, er således den stadigt mere skæve beboersammensætning i den almene sektor.

Etniske minoriteter har svært ved at få adgang til private udlejningsboliger og andelsboliger

Forholdene på boligmarkedet har særligt stor betydning for den etniske segregation. Etniske minoriteter har svært ved at få adgang til private udlejningsboliger og andelsboliger, blandt andet på grund af mangel på sociale kontakter til udlejere og andelsforeninger samt i nogle tilfælde direkte diskrimination.

Desuden køber de af forskellige grunde sjældnere ejerbolig, uanset hvilken indkomst de har. De er først og fremmest henvist til boliger i den almene sektor, hvor over halvdelen af dem bor.

Den skæve geografiske fordeling af almene boliger har således endnu større betydning for etnisk segregation.

’Boligen i samfundet – Viden fra boligforskningen’ er udkommet som Build-rapport 2021:10 og kan downloades gratis her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce