0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arkitektens guide til det grønne Europa: Dorte Mandrup, Serban Cornea og flere guider dig til arkitektur i det europæiske sommerland

Så længe man navigerer efter den grønne farve på europakortet, er det igen muligt at rejse ud af landet. Byrummonitor har bedt syv arkitekter komme med anbefalinger til oplagt, overset og kontroversiel arkitektur i det grønne Europa.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som et billede på den globale sundhedstilstand har det verdenskort, vi alle kender, det seneste år været malet i dramatiske røde, orange og gule farver. Som et billede på, at vi må stå sammen om at blive hjemme bag vores egne grænser for at bekæmpe den fælles fjende.

Udenrigsministeriet
Kort og illustration: Udenrigsministeriet

Men nu lysner det. De seneste uger har de røde og gule nuancer i Udenrigsministeriets rejsevejledninger fortrukket sig fra i første omgang Europa, så vi igen kan besøge vores naboer og genboer – og så er det transnationale nattog endda vendt tilbage med afgange fra Høje-Taastrup.

Under Europas grønne tæppe ligger et skatkammer af ældre og moderne arkitektur, der savner beundrende blikke. Derfor har Byrummonitor bedt syv arkitekter udpege tre bygningsværker i hver sit land – det oplagte, det oversete og det kontroversielle.

Lasse Anderssons Spanien

Arkitekt og museumsdirektør, Utzon Center og Kunsten

Den oplagte: Gårdhaven ved Moské-katedralen, Córdoba

Toni Castillo Quero/Wikimedia Commons
Foto: Toni Castillo Quero/Wikimedia Commons

Hvis du er i Sydspanien, så skal du besøge Moské-katedralen i Córdoba. Moskeen er etableret i starten af det 8. århundrede, og gårdhaven regnes for at være en af ældste haver i verden. Det er et fantastisk stykke landskabsarkitektur.

Haven er fyldt med store appelsintræer, der er plantet i rækker. De blev plantet, fordi træernes dufte holdt sygdomsbringende myg på afstand. Træerne er plantet i et netværk af vandingskanaler, som gør det lettere at vande dem. Samtidig skaber træerne skygge og hjælper sammen med vandet i vandingskanalerne til at nedkøle den lukkede gårdhave.

Haven viser på fineste vis, hvordan man kan bruge landskab, arkitektur og natur til at løse praktiske problemer.

Den oversete: Utzons Can Lis, Mallorca

Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod

Jørn Utzon er berømt for Operahuset i Sydney. Men i begyndelsen af 1970’erne byggede han et hus på Mallorca til sin familie. Det er et mesterværk.

Det har inspireret alverdens arkitekter, og det er et eksempel på, hvordan nordiske arkitekter og nordisk modernisme har indflydelse i Spanien. Det er bygget af lokale materialer som sandsten. Og det smyger sig elegant langs klippekanten.

Hvis du er på Mallorca, så skal du se det. Det er kun åbent for offentligheden en enkelt dag om måneden, så book tid på canlis.dk. Og så var Jørn jo et sødt og kærligt menneske, så han opkaldt huset efter sin hustru. Derfor Can Lis.

Den kontroversielle: Can Framis Museum, Barcelona

Federico Cairolli/Baas Arquitectura
Foto: Federico Cairolli/Baas Arquitectura

Det kan nemt give ballade, når man renoverer eller transformerer en gammel bygning. Men med Can Framis Museum er det virkeligt lykkedes for Baas Arquitectura.

Museet er en transformation af en gammel tekstilfabrik. To af de gamle fabriksbygninger er bevaret, og så har Baas Arquitectura tilføjet en ekstra længe under arbejdet i 2009. Bygningernes facader er en tydelig sammensmeltning mellem gammelt og nyt. Og en fin collage af materialer, teksturer, nicher og belægning, der afspejler bygningernes historie.

Omkring museet er der nu en have med grønne bede, træer og stier. Et åndehul i travle Barcelona.

Annika Grottells Sverige

Arkitekt, White Arkitekter

Den oplagte: Sankt Petri Kyrka, Klippan i Skåne

Annika Grottell
Foto: Annika Grottell

I centrum af Klippan er en bygning, der ikke kun er helt unik af sin art, men også kendt over hele verden: Sankt Petri Kyrka, en af Sveriges mest arkitektonisk fuldendte kirker, designet 1962-1966 af arkitekt Sigurd Lewerentz i slutningen af hans liv.

Annika Grottell
Foto: Annika Grottell

Bygningen har mange iøjnefaldende og smukke detaljer. Indgangen til kirken kan være svær at finde, men det var også meningen – en metafor for porten til Guds rige. Kirkens ydre viser renhed, linjer og tegl mod tydelig udvendig vinduesmontering, og interiøret er harmonisk og tydeligt i detaljen. Døbefonten, som er en kæmpe hvid musling, placeret på en sokkel, der er formet som en klippe. Her blev jeg i øvrigt døbt.

Da kirken blev indviet, fik den ikke mange pæne ord med på vejen. Det dunkle indre gjorde det svært for ældre at læse i salmebogen, og det udvendige blev beskrevet som en bunke mursten. Vi ser noget andet nu.

Den oversete: Villa Italienborg, Mölle i Skåne

Annika Grottell
Foto: Annika Grottell

Langs promenaden i Mölle med udsigt over havet til Danmark finder man Villa Italienborg, som er et virkelig unikt og legende studie af modernisme i italiensk stil. Bygget i 1909 af skrotforhandleren ’Stockholms-Pelle’.

Et fantasifuldt minipalads, som man bliver glad af at se på, klædt med for datiden innovative løsninger som fjeldpaneler i indfarvet eternit og udvendige trapper. En bygning, der inviterer til fest og fortæller om det gode liv i det fjerne Italien.

Når I er på de kanter, så besøg det kontroversielle strandkunstværk Nimis og overnat på pensionatet Kullaberg.

Den kontroversielle: Brødrene Ivanssons bilskrot, Båstnäs i Värmland

På grænsen til Norge i de dybeste Värmlands-skove finder man en bilkirkegård, der er blevet til en kulturel mødeplads. Det er en plads, ikke en bygning og samtidig et rum fyldt med formstærke og poetisk smukke skulpturer. Bilerne står som designinstallationer og et monument over en æra, der er slut.

Stedet er ukendt for de fleste, men er blevet et mekka for designinteresserede, kunstnere og fotografer fra hele verden.

Ivanssons bilskrot var oprindeligt ejet af to brødre. Biler blev demonteret, og skrot og dele blev videresolgt, primært til Norge. Norge var et fattigt land efter krigen, og bildele var næsten umulige at få fat i. Der var derfor mange skrotværfter langs den svenske grænse, og nordmænd var deres bedste kunder.

De cirka 1.000 glemte biler fra hovedsageligt 40’erne og 50’erne står i haven ved brødrenes forfaldne hus. Naturen har overtaget og sprængt ind i fortiden.

En tur hertil sætter sig fast i sjælen. En apokalyptisk og fredfyldt rummelighed formet af tilfældighed og tid.

Rachel Subtil og Juliette Valats Frankrig

Landskabsarkitekter og franske projektarkitekter, SLA

Den oplagte: La Petite Ceinture, Paris

Cecilie Overgaard Rasmussen
Foto: Cecilie Overgaard Rasmussen

La Petite Ceinture er en nedlagt jernbane, der mellem 1862 og 1934 omkransede det centrale Paris. Jernbanen har stået uvirksom i snart 90 år og er tilgroet med mere end 200 plantearter og 70 dyrearter. Her er farverige blomster og grønne slyngplanter over graffiti og street art.

Stationerne, togsporene, broerne og tunnelerne står stort set uberørte, som de blev efterladt i 1934 (nogle stationer er nu restauranter, kulturvenues og barer). En intens urban og naturlig oplevelse i midten af Paris.

Den oversete: Les étoiles, Ivry-Sur-Seine

Cecilie Overgaard Rasmussen
Foto: Cecilie Overgaard Rasmussen

Det sociale boligkompleks Les étoiles i pariserforstaden Ivry-Sur-Seine er på alle franske arkitekturstuderendes pensum, men relativt ukendt uden for Frankrig. Bygningen er et brutalistisk mesterværk tegnet af Renée Gailhoustet og hendes mand Jean Renaudie i 1969 og var banebrydende i sin opløsning af offentlige og private rum og sin brug af ’vild’ vegetation i bygningsmassen.

I dag har naturen taget kraftigt over og viser, hvor stærk arkitektur kan være, når det byggede og det groede står komplementært over for hinanden i hver sin orden.

Den kontroversielle: L’île derborence, Parc Matisse, Lille

Cecilie Overgaard Rasmussen
Foto: Cecilie Overgaard Rasmussen

Parc Matisse er skabt af den franske landskabsarkitekt Gilles Clément i 1990 som led i Lilles nye, grønne bælte. Parkens hovedattraktion er L’île derborence (Derborence-øen): et syv meter højt og 2.500 kvadratmeter stort, kunstigt klippeplateau udført i gråbrun beton. ’Klippeøen’ er placeret midt i parken og er fuldstændig utilgængelig for mennesker.

På toppen af plateauet er plantet en primærskov af vild natur, helt overladt til sig selv. Et kontroversielt og radikalt eksempel på menneskeskabt bynatur og forholdet mellem byrum for mennesker og habitater for biodiversitet.

Dorte Mandrups Tyskland

Arkitekt og tegnestueindehaver, Dorte Mandrup

Den oplagte: Bauhaus-skolen, Dessau

Bauhaus Dessau Foundation
Foto: Bauhaus Dessau Foundation

Bauhaus-skolen er umulig at komme uden om, hvis man jagter både arkitektur, design og historie i Tyskland. Efter 10 års gennemgribende renovering stod Bauhaus-skolen i Dessau i 2006 igen i sin oprindelige pragt med genetablerede detaljering og originale nuancer.

Bauhaus-skolen er tegnet af grundlægger Walter Gropius og opført i 1925 som et manifest for skolens ånd. Skolen fik en kort levetid, men har haft stor indflydelse på arkitektur og design helt op til i dag.

I 2019 åbnede et nyt Bauhaus Museum, hvor man kan gå på opdagelse i værker fra blandt andre Gropius, Mies van der Rohe og Corbusier. Vil man have den fulde Bauhaus-oplevelse, kan man overnatte i studiebygningen, hvor flere af de store skikkelser fra Bauhaus-æraen selv boede.

Den oversete: Bruder Klaus Feldkapelle, Köln

Wolkenkratzer/Wikimedia Commons
Foto: Wolkenkratzer/Wikimedia Commons

Det er nu mere end 20 år siden, at den tyske landmand Hermann-Josef Scheidtweiler skrev til den schweiziske arkitekt Peter Zumthor med et ønske om at opføre et lille kapel til ære for skytshelgen Nicholas von Flüe – også kendt som Bruder Klaus.

Zumthors elegante mesterværk står i marklandskabet tæt ved landsbyen Wachendorf cirka 50 kilometer sydvest for Köln. De lokale landmænd har selv stået for konstruktionen, opført som en wigwam bestående af 112 fyrretræsstammer beklædt med en ramme af beton. Da betonen var på plads, blev trærammen sat i brand og har efterladt et næsten mytisk sort hulrum med forkullede vægge og et gulv af smeltet bly.

Den kontroversielle: Berliner Schloss

Gregor Fischer/AP/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Gregor Fischer/AP/Ritzau Scanpix

Berliner Schloss i 2016 under genopbygningen.

Hvordan skal vi håndtere bygninger, der står som monumenter fra en svær fortid? Skal man udrydde sporene og forsøge at genskabe det, der var engang?

I Berlin har man rekonstrueret det oprindelige Berliner Schloss, som blev bombet under Anden Verdenskrig og senere revet ned af den østtyske regering i 1950. I 1970’erne opførte de kommunistiske myndigheder i stedet Republikkens Palads, der fungerede som parlament for den østtyske regering frem til Murens fald. Den bygning blev revet ned i 2006 for at gøre plads til Humboldt Forum – museum for ikke-europæisk kunst og kultur.

Serban Corneas Rumænien

Arkitekt og medstifter, Cornea

Den oplagte: Dracula-slottet Bran

WikiCommons
Foto: WikiCommons

Med en dobbeltfunktion som toldopkrævende og grænsekontrollerende fæstning – ikke ulig Kronborg – dominerer Bran med sin gotiske silhuet, der rejser sig dramatisk fra klipperne, både den skovbeklædte transkarpatiske passage fra Rumæniens sydlige del, Valakiet, til Transsylvanien nordpå, såvel som det nærliggende frilandsmuseum og marked.

Forbindelserne til de udøde og til karakteren bag Dracula, Valakiets prins Vlad Țepeș, er sporadiske, men historiens vingesus, de kringlede kroer og de hemmelige passager sørger for den rette vampyrstemning.

I øjeblikket er slottet også vaccinationscenter, så turen kan suppleres med et gratis Pfizer-stik eller en flaske rødvin med Draculas blod.

Den oversete: Sambata-klosteret, Brâncoveanu

WikiCommons
Foto: WikiCommons

Beliggende uden for turistruterne ved foden af Karpaterne er Sambata-klosteret berømt som sted for stilhed og tro samt som højborg for den ortodokse modstand mod katolicismens indtog i Transsylvanien under det østrig-ungarske rige. Klosteret udgør et hengemt udgangspunkt for den sceniske Transfagarasanu-bilrute, der krydser de ’transsylvanske alper’ i 2.000 meters højde.

Udbygget under kommunistpræsidenten Ceaușescu og efterfølgende udvidet fremstår klosteret som et nyrestaureret anlæg i billedskønne postkortomgivelser, som udover klosterfunktionen indeholder et kongrescenter, et hotel, et kunst- og glasmalerimuseum, et sommerakademi og et bibliotek med 65.000 sjældne bøger.

Den kontroversielle: Lipscani-gaden i Bukarests centrum

WikiCommons
Foto: WikiCommons

Det centrale Bukarest er mest kendt for Folkets Hus, det megalomaniske og kontroversielle centrum for præsident Ceaușescus magt, og den dertilhørende kilometerlange boulevard, som husede regimets betroede. Men området har meget mere at byde på, hvad angår historisk rigdom og mangfoldighed.

Lipscani var en af de vigtigste handelsgader mellem 1400- og 1700-tallet, og de smukke bygninger i forskellige stilarter, der emmede af tristesse og forfald i kommunisttiden, blev restaureret i begyndelsen af 2010’erne, hvorved et chic og livligt område med kunstgallerier, antikvitetsbutikker, boghandlere, udendørs terrasser og spiserier blev skabt.

Anna Maria Indrios Italien

Arkitekt og partner, Norrøn

Den oplagte: Castel del Monte, Andria i Puglia

WikiCommons
Foto: WikiCommons