0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overblik over stor infrastrukturaftale: Aarhus får sin Marselistunnel og Aalborg sin 3. Limfjordsforbindelse, mens letbane, BRT og cykelstier får milliarder

’Infrastrukturplan 2035’ afsætter 161 milliarder kroner til veje, jernbanespor, broer og cyklisme. Byrummonitor giver dig det forkromede overblik over aftalen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

161 milliarder kroner bliver der frem til 2035 sendt ud i landet til at bygge broer og tunneler og anlægge veje, cykelstier og jernbaner.

Det står klart, efter at regeringen sammen med alle Folketingets partier med undtagelse af Frie Grønne mandag formiddag præsenterede ’Infrastrukturaftale 2035’.

»Vi har i dag vedtaget en historisk bred og ambitiøs plan på 160 milliarder kroner for Danmarks infrastruktur, så færre danskere i fremtiden skal opleve kø og ventetid,« sagde finansminister Nicolai Wammen (S) på et stort anlagt pressemøde foran Finansministeriet.

Konkret afsættes der 63,8 milliarder kroner til veje, 86,1 milliarder til jernbaner og kollektiv trafik, mens der afsættes 10,7 milliarder til forskellige puljer.

Samtidig ser Jylland – der både får sin 3. Limfjordsforbindelse i Aalborg, Marselistunnellen i Aarhus, BRT-linjer og cykelstier – ud til at blive den helt store vinder i dagens aftale.

Byrummonitor giver dig overblikket her.

52 milliarder til nye veje

Der afsættes 51,7 milliarder kroner til anlæg af nye veje, mens 12,1 milliarder går til igangværende investeringer – i alt 63,8 milliarder kroner. Enhedslisten og Alternativet står uden for alle vejprojekter.

7 milliarder til den 3. Limfjordsforbindelse

Den allerstørste post i aftalen er den længe ventede 3. Limfjordsforbindelse ved Aalborg, som nu får endeligt grønt lys og en pulje på hele 7 milliarder kroner. SF støtter ikke denne plan.

En 3. Limfjordsforbindelse har været diskuteret i årtier. Egholmlinjen, som det nuværende forslag hedder, er en 22 kilometer firsporet motorvej, der efter planen skal gå fra Svenstrup i syd til Vestbjerg i nord, og som dermed kommer til at forbinde E45 og E39.

Undervejs krydser den Limfjorden to gange, i den sydlige del som en tunnel, hvorefter motorvejen går over øen Egholm, og i den nordlige del som en bro.

Kritikere af forbindelsen frygter blandt andet for havmiljøet og for dyrelivet på Egholm. Ved etableringen skal der efter planen opgraves en million kubikmeter havbundssediment, som skal genplaceres i Aalborg Fjordudvalgs sedimentdepot i Rærup. Sedimentprøver har ikke vist indhold over modtagekriterierne, hvorfor Vejdirektoratet også her vurderer, at miljøpåvirkningen er begrænset.

2,7 milliarder til Marselistunnelen

Aarhus har længe pønset på at opføre en tunnel under Marselis Boulevard, og også den ser nu ud til at blive en realitet.

I infrastrukturudspillet fra april offentliggjorde regeringen, at den havde i sinde at finansiere en del af Marselistunnelen, og det fremgår af aftalen, at der afsættes 2,7 milliarder kroner til projektet, der skal igangsættes i 2025.

Tunnellen vil blive 1,9 kilometer lang og køre under Marselis Boulevard i det centrale Aarhus ned til Aarhus Havn. Projektet vil være det største anlægsprojekt i Aarhus’ historie.

Kalundborgmotorvej og Frederikssundsmotorvej

Derudover er det især motorvejsprojekter, der præger vejdelen af infrastrukturaftalen. Mens de fleste projekter ligger i Jylland, er der dog også blevet plads til en Kalundborgmotorvej, en Frederikssundsmotorvej, en motorvej ved Næstved, på Amager og ved Ring 4 i København.

12,7 milliarder til Lynetteholm-veje

Sidst – men bestemt ikke mindst – reserveres der 12,7 milliarder kroner til infrastruktur tilknyttet Lynetteholm. Enhedslisten, Nye Borgerlige, Alternativet og Kristendemokraterne er ikke en del af den aftale.

10 millioner til forundersøgelse af Bispeengbuen-nedrivning

Der rettes også fokus mod et mangeårigt politisk smertensbarn i København og på Frederiksberg: Bispeengbuen.

I aftalen er der sat 10 millioner kroner af til en forundersøgelse af en delvis nedrivning af den hævede, sekssporede motortrafikvej, der adskiller Nørrebro fra Frederiksberg, og som længe har været udpeget som byens måske største øjebæ.

Flere politikere ser gerne, at man erstatter broen med en tunnel under jorden og fritlægger Ladegårdsåen, der løber under asfalten på Åboulevard og Ågade, hvilket Socialdemokratiets overborgmesterkandidat Sophie Hæstorp Andersen også har udvist interesse for i nærværende medie.

Overordnet set ser vejaftalen således ud:

Veje, der skal afhjælpe trængsel

  • Udvidelse af E45 Kolding-Aarhus N
  • Ombygning af tilslutningsanlæg på E45 Aarhus N-Randers N
  • Udvidelse af Hillerødmotorvejens forlængelse til motorvej
  • Øget kapacitet og støjreduktion på Motorring 3 ved København
  • Udvidelse af Øresundsmotorvejen
  • Udvidelse af E20 Fynske Motorvej syd om Odense
  • Udvidelse af Ring 4 ved København (nordlig)

Veje, der skal binde landet sammen

  • Anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape
  • Opgradering til en tresporet 2+1-vej mellem Ålbæk og Skagen
  • Øget kapacitet på Rute 15, Herning-Ringkøbing
  • Øget kapacitet på Rute 26 mellem Sallingsund og Hanstholm
  • Opgradering af Rute 11 mellem Korskroen og Varde
  • Udbygning af Rute 9 ved Nørreballe på Lolland
  • Anlæg af Frederikssundsmotorvejens 3. etape
  • Anlæg af motorvej på Rute 54 mellem Næstved og Rønnede
  • Udbygning af motorvejen nord om Herning på Rute 18
  • Midtjysk Motorvej Give-Billund og Løvel-Klode Mølle
  • Opgradering af Rute 11 – Omfartsveje ved Abild og Skærbæk
  • Opgradering af Rute 15 – Omfartsveje ved Tirstrup og Trustrup
  • Anlæg af vejforbindelse til Stevns
  • Opgradering af Rute 26 til motortrafikvej mellem E45 og Søbyvad syd om Lading Sø

Regionale udviklingsprojekter

  • 3. Limfjordsforbindelse ved Aalborg
  • Tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus
  • Udvidelse af Amagermotorvejen til betjening af Holmene i Hvidovre
  • Reservation til infrastruktur, der muliggør byudvikling på Refshaleøen og Lynetteholm

45 milliarder til nye jernbaner

Der afsættes 44,9 milliarder kroner til nye jernbaneprojekter og 41,2 milliarder til igangværende investeringer – i alt 86,1 milliarder kroner.

Og her er det især Jylland, der ser ud til at få gavn af aftalen: Der kommer blandt andet en ny jernbane fra Aarhus til Silkeborg via galten til 2,2 milliarder kroner, mens der afsættes 1,3 milliarder kroner til batteritog til mindre jyske jernbanestrækninger, eksempelvis Holstebro-Skjern. Det står også klart, at den statslige togtrafik skal være CO2-neutral, og at udrulningen af elektriske tog skal være færdig i 2030.

3 milliarder til letbane og BRT

Der afsættes mere end 3 milliarder kroner til flere letbanestrækninger og til BRT-busser.

Blandt andet afsættes der 581 millioner kroner til etape 2 af Odense Letbane, hvor et udkast til VVM-tilladelsen netop nu er i høring.

Derudover er der en pulje kaldet »ramme til højklasset kollektiv transport« på 2,5 milliarder kroner, som kan bruges på både letbane og BRT-linjer rundt i landet.

Alt i alt ser jernbaneaftalen således ud:

Jernbaneprojekter

  • Fremrykning af ny jernbane over Vestfyn
  • Fremrykning af jernbaneanlæg til Femern Bælt-forbindelsen
  • Kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering ved Ringsted
  • Udvidelse af København Lufthavn Station
  • Modernisering af København H og området ved Reventlowsgade
  • Vendespor ved Københavns Lufthavns Station
  • Fremtidssikring af Aarhus Hovedbanegård
  • Øresundsperroner på Ny Ellebjerg Station
  • Opgradering af Hillerød Station
  • Ombygning af Nordhavn Station
  • Opgradering af overkørsel ved Silkeborg
  • Ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg
  • Overhalingsspor til godstog ved Kalvebod
  • Perronforlængelser, niveaufri ind- og udstigning og fornyelse af Horsens Station
  • Dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg
  • Station ved Brabrand

Øvrige

Der afsættes i alt 10,7 milliarder kroner til nye og igangværende øvrige projekter.

3 milliarder til cyklisterne

Det indebærer blandt andet 3 milliarder kroner til at fremme cyklisme i perioden 2022-2035. Puljen skal anvendes til bedre og mere moderne cykelinfrastruktur med sikrere cykelstier, som forbedrer mulighederne for at undgå stop og konfliktsituationer, adskillelse fra kørebanen og ’grønne bølger’.

»En velfungerende og moderne cykeltransport kræver en veludbygget cykelinfrastruktur, der både tilskynder til, at flere vælger cyklen og samtidig sikrer sikkerhed i trafikken blandt de andre trafikanter,« hedder det i aftalen.

Desuden bliver 2022 udpeget som ’Cyklens år’. Det skyldes blandt andet, at Danmark er vært for prologen i Tour de France, og i den forbindelse skal der sættes fokus på cyklen som et attraktivt transportalternativ i hele landet. Der er afsat i alt 420 millioner kroner til ’Cyklens år’.

Derudover øremærkes 400 millioner kroner af den samlede cykelpulje til at udvikle initiativer og konkrete projekter.

Støjpulje på 3 milliarder

Der afsættes ligeledes 3 milliarder kroner til støjbekæmpelse, hvilket Byrummonitor satte fokus på, da udspillet til aftalen blev præsenteret tilbage i april. Af aftalen fremgår det, at de 3 milliarder primært skal bruges til at bekæmpe trafikstøj.

Parterne er også enige om at indføre et støjtillægsprincip, hvilket regeringen også foreslog i sit udspil tilbage i april.

»Der er behov for en mere helhedsorienteret tilgang til støjbekæmpelse, hvor indsatsen ikke alene sker, hvor en vej bygges eller udvides, men også fokuserer på de afledte effekter i nærområderne. Derfor ønsker parterne at indføre et nyt princip – et såkaldt støjtillægsprincip, der vil betyde, at borgere, der påvirkes af de afledte effekter, også opnår støjbeskyttelse,« hedder det i aftalen.

Derudover skal der opføres støjskærme i særligt støjbelastede boligområder, støjstærekasser på bynære motorveje, udvikling og afprøvning af nye virkemidler som samarbejder mellem kommuner.

500 millioner til elbiler

Der er også kommet lidt penge til elbilerne: Der afsættes 500 millioner kroner i perioden 2022 til 2030, der skal understøtte et højt serviceniveau til opladning af elbiler på længere bilture langs statsvejnettet fra øst til vest og nord til syd. Derudover afsættes der 100 millioner kroner i 2023 og 2024 til at understøtte øget anvendelse af eldelebiler.

’Infrastrukturplan 2035’ kan læses i sin helhed her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce