Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningLækre, bugtende strande omgivet af vild natur, græssende får og dykkende sæler i vandet. Det er det indtryk, visualiseringerne for den netop vedtagne kunstige halvø Lynetteholm giver i projektmaterialet.
Men det kysttekniske forarbejde, der er lavet for Lynetteholm, vil slet ikke give de fine resultater, projektmaterialet lover, lyder vurderingen fra ingeniør Karsten Mangor, der har 40 års erfaring med kysttekniske anlægsprojekter i ind- og udland. Problemet er blandt andet kystens form.
»Der er ikke noget kystteknisk rationale over de underlige kruseduller, der udgør kystlinjen på de nuværende tegninger. Hensigten med at skabe attraktive, kunstige kystmiljøer er god, men det ærgrer mig gul og blå, at man kan lave sådan noget fantasiværk i Danmark,« siger Karsten Mangor.
Han har intet imod projektet, men vil blot gerne have, at forarbejdet bliver gjort miljømæssigt og kystteknisk optimalt – og det, mener han, ikke er sket.
Det er hovedsagligt den overordnede udformning af projektområdet, som udgøres af to ikoniske cirkelslag, men også den kringlede udformning af den østlige kyststrækning, den er gal med, mener han. Tilsammen vil de få bugterne til at samle sand og tang og på den måde ødelægge det, der skulle være badevenlige strande, og påvirke havmiljøet.
Et ikon fra luften
Karsten Mangor var indtil sin pensionering for tre år siden ansat i Dansk Hydraulisk Institut (DHI), som er rådgiver om netop Lynetteholms hydrauliske og kysttekniske udformning og miljøvurderinger. Han har blandt andet været ansvarlig for den kysttekniske udformning af Amager Strandpark og for den kysttekniske miljøvurdering af udbygningen af Nordhavn i København.
Han taler om en »ikonbaseret udformning« af Lynetteholm med reference til, hvordan han forestiller sig, at de involverede rådgivere, et team bestående af Cowi med underrådgiverne Tredje Natur og Arkitema, kan have tænkt, da de slog stregerne for perimeteren for den kunstige ø.
»De har tegnet to cirkelbuer og må så have forestillet sig, at det ville se flot ud, når man kommer flyvende ind over halvøen,« siger han.
Men i processen er cirkelbueudformningen kommet til at overskygge helt overordnede miljø- og navigationshensyn, grunder ingeniøren.
Bugter vil fyldes med sand og tang
På visualiseringerne for Lynetteholm er vist et attraktivt kystlandskab med strande, markante bugter og kystfremspring. Men ud fra »normalt accepterede kysttekniske hensyn« synes landskabet ikke at være teknisk optimeret, siger Mangor. De markante bugter vil tiltrække sand fra de tilstødende strande, hvilket gør, at strandene eroderer, og bugterne fyldes med sand og tang. Badestrandene inde i bugterne vil være beskyttede, og vil derfor udvikle sig som lagunestrande, lidt svampede.
Derudover vil bugterne have tendens til at virke som tangfælder, frygter ingeniøren.
»Der er talrige eksempler langs de danske kyster på disse fænomener, for eksempel ved Stigsnæsværket på Vestsjælland, hvor bugten nord for kølevandskanalen har trukket sandet fra den nærliggende kyststrækning ind i bugten, som også lider af tangaflejringer,« siger Mangor.
Stigsnæs
Lignende problemer ses i den lokale bugt nord for Rønne Havn.
For at opnå en god strandkvalitet skal strandene være udsat for bølgepåvirkninger, og for at opnå stabile strande skal de have en orientering, som er i ligevægt med den fremherskende bølgeretning. Derudover skal strandene afsluttes med et kystfremspring, som har en jævn overgang til strandlinjen, således at skarpe hjørner undgås, påpeger Mangor. Disse krav synes at være nogenlunde opfyldt for de foreslåede strande, vurderer han. Det gælder dog ikke der, hvor strandene på Lynetteholm afsluttes i nær kontakt med en bugt.
Derfor mener Mangor, at de kyststrækninger på halvøen, som udgøres af strande i tæt tilknytning til en bugt, »totalt omdesignes.« Der mangler detaljeret dokumentation for de valgte strandorienteringer. Det kan dog tilrettes i den endelige projektering, vurderer han.
Et nyt Dubai?
Karsten Mangor sammenligner principperne for udformningen af Lynetteholms kyster med det ikoniske projekt Palm Islands i Dubai, hvor man har anlagt storstilede kunstige øer og strande netop efter, hvad der ser flot ud – men som ifølge Mangor giver problemer med dårlig vandkvalitet og svampede strande. Flere af de kysttekniske grundregler er ikke fulgt i Palm Islands, og så går det galt, påpeger Mangor.
»Vi har lige set, at nogle af disse regler heller ikke er fulgt Lynetteholm,« bemærker han og fortsætter:
»Man kan ikke udforme et funktionelt kunstigt kystlandskab uden at respektere basale hydrauliske, miljømæssige og kysttekniske forhold,« siger Karsten Mangor og uddyber:
»Kystingeniørerne skal først forstå og formidle de miljø- og kysttekniske forhold i et område, før landskabsarkitekterne får lov at boltre sig – den omvendte rækkefølge duer bare ikke.«
Palm Islands i Dubai.
Det tætte samarbejde har manglet
Simpelt fortalt handler det ifølge Karsten Mangor om at klarlægge områdets kysttekniske muligheder og miljømæssige begrænsninger og først derefter gå i gang med designet af øen med fortsat inddragelse af alle parter. Det er det, der har manglet i udformningen af Lynetteholm, gætter han.
Mangor vurderer, at der i arbejdsprocessen ikke har været et tilstrækkelig tæt samarbejde mellem arkitekter, øvrige rådgivere og bygherre på det stadie af projektarbejdet, hvor den endelige udformning ikke var fastlagt, som ifølge ham er nødvendigt.
Han hæfter sig også ved, at man i projektmaterialet for Lynetteholm ikke har vist halvøens placering lagt oven på et søkort, hvilket han ellers ser som »et normalt krav«.
Der burde have været udarbejdet et søkort i projektmaterialet og miljøvurderingen med Lynetteholms placering som det ses her, mener Karsten Mangor, der selv har bedt en samaarbejdspartner om at udarbejde dette kort.
Blokerer Kongedybet
Perimeteren er ikke det eneste, der vil skabe problemer. Lynetteholms pludselig vokseværk i 2019 fra 190 til 282 hektar vil »totalt blokere« den dybe og vigtige rende Kongedybet, vurderer han.
»Man skal selvfølgelig ikke placere sådan et projekt på tværs af en strøm- og sejlrende, nemlig Kongedybet. Det er en hån og respektløst i forhold til det miljøbevidste og maritime Danmark,« siger han.
Kongedybet er i dag hovedsageligt befærdet af lystsejlere, og blokeringen vil, udover at gøre lystsejlads farlig på grund af strømkoncentration, reducere vandgennemstrømningen i sundet og dermed også få miljømæssige konsekvenser for Østersøen, vurderer han.
Lynetteholm før (tv.) og efter (th.) udvidelsen fra 190 til 282 hektar. Fotos og illustrationer: Københavns Kommune.
Har holdt sig under radaren
Karsten Mangor har med egne ord holdt sig »under radaren i debatten«, fordi han gennem sine mange år i DHI har været i tæt kontakt med By & Havn og haft et tillidsfuldt forhold til havnebygmester Hans Vasehus.
Han kontaktede derfor Vasehus efter et borgermøde i 2019, hvor planerne for Lynetteholm blev fremlagt, for at fremføre sine synspunkter i fortrolighed over for By & Havn og for at hjælpe arealudviklingsselskabet med at optimere projektudformningen.
Han ville hellere rette sine bekymringer direkte til Vasehus end rejse kritikken offentligt.
Vasehus var ifølge Karsten Mangor positiv og inviterede ingeniøren til møde, hvor de »snakkede om tingene«. Men siden er der ifølge Mangor, trods mange indsigelser under VVM-processen og offentlige høringer, næsten ingen optimering foretaget. Nu har han besluttet sig for at stå frem med sin kritik, fordi hans rådgiveretik byder ham det.
»Jeg har som pensionist og ikkebosiddende i København ingen personlige interesser i projektet og bliver ikke påvirket på nogen måde, men det generer mig rent fagligt, hvad der sker,« siger han.
By & Havn svarer på kritik
I By & Havn vil Hans Vasehus ikke stille op til interview, men svarer i en email bekræftende på, at han har haft møde med Karsten Mangor, og at han »kender ham gennem et langt samarbejde«.
Vasehus bekræfter, at Lynetteholm blokerer Kongedybet, men er derudover ikke enig i kritikken.
»Strandene er placeret i den nordøstlige del af Lynetteholm, hvor bølgeeksponeringen er størst. Bølgepåvirkning vil forhindre, at strandene opleves svampede. Bølgepåvirkning vil forhindre aflejring af finkornet materiale, som er forudsætning for, at der kan dannes en svampet bund,« skriver han i en email.
Havnebygmesteren tilføjer, at den overordnede form af Lynetteholms østlige perimeter er konveks – altså buer udad – hvilket ifølge ham ikke fungerer til etablering af sandstrande. Det er derfor, man har designet en række kunstige kystfremspring med konkav form, som sikrer, at sandet bliver liggende.
Hørte det ikke som kritik
Samtidig skaber bugterne ifølge Hans Vasehus et sikkert badeområde, hvor strømmene ikke bliver for stærke.
Han tilføjer, at detailprojekteringen af strandenes endelige udformning skal inddrage effekten af de indkommende bølge- og strømforhold, og hvilket sandmateriale, det vil sige kornstørrelse, som kan være til rådighed.
Er du på nogen måde blevet påvirket af Karsten Mangors kritik?
»Jeg hørte det ikke som en kritik, men som en række forslag til projektet. Vi har sammen med vores rådgivere valgt nogle andre løsninger, som, vi mener, er gode for projektet,« svarer Hans Vasehus.
Cowi, som er hovedrådgiver i udformningen, ønsker ikke at stille op til interview, men henviser til By & Havn. Tredje Natur fortæller, at tegnestuen har besluttet ikke at udtale sig om Lynetteholm efter at have oplevet talrige henvendelser fra borgere om projektet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar