0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niklas Nikolajsen
Foto: Niklas Nikolajsen
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bitcoin-pirat køber del af østjysk ø fra Ringenes Herre

Kryptovaluto-investor Niklas Nikolajsen har købt 2,9 procent af den historiske og mytologiske ø Hjelm på Djursland af Freja Ejendomme.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om den 46-årige kryptovaluta-investor Niklas Nikolajsen for under en måned siden mistede »et trecifret millionbeløb«, da Bitcoin-kursen røg stik syd, har det ikke sat en stopper for hans købekraft.

Bitcoin-piraten – som han kaldes på grund af sin hestehale, sit spidse overskæg og vest – har nemlig købt en del af den ubeboede Djursland-ø Hjelm af Freja Ejendomme, skriver Nikolajsen på sin Facebook-profil:

Konkret drejer det sig om 2,9 procent af øen og et fredet fyrtårn.

»Det er nu officielt, at jeg har vundet budrunden på ejendommen Hjelm-3 på øen Hjelm i Danmark. Hjelm-3 består af et større landstykke rundt om øens højeste punkt, Fyrbakken, hvor fyrtårnet ligger. Købet inkluderer desuden fem mindre grundstykker.«

Ifølge Estate Media har Niklas Nikolajsen købt området for 3,25 millioner kroner. Det har været til salg siden februar i år.

Niklas Nikolajsen
Foto: Niklas Nikolajsen

Niklas Nikolajsen var first mover inden for kryptovaluta og især Bitcoins. I 2011 flyttede han til Schweiz, og i 2013 stiftede han Bitcoin-børsen Bitcoin Suisse AG, hvor han i dag er bestyrelsesformand og blandt andet investerer i historiske ejendomme. To gange er han havnet på den schweiziske liste ’Top 100 Bankers’.

Ifølge Estate Media skal fyrtårnet på Hjelm blandt andet danne ramme for fremtidige strategi- og ledelsesseminarer for medarbejdere i Bitcoin Suisse AG.

Tolkien besat af Østjylland

Selv om det kunne lyde, som om Bitcoin-piratens indtog tager Hjelm til hidtil usete eksotiske højder, er det ikke første gang, at øen forbindes med kuriosum.

Nikolajsen skriver selv, at »Hjelm er en ø svøbt i historie og myter«, hvor den danske adelsmand Stig Andersen Hvide bosatte sig i 1286, efter han var blandt dem, der blev dømt fredløse for mordet på kongen Erik Klipping i Finderup Lade.

Og i J.R.R. Tolkiens klassiske romantrilogi ’Ringenes Herre’ (1937-1949) finder det store, afgørende slag mellem hobitter, dværge, elvere, mennesker og Sarumans hær af orker sted ved den store kløft Helms Deep – direkte oversat til Hjelm Dyb, der også er en eksisterende, 50 meter dyb kløft, der adskiller Hjelm fra resten af Djursland.

Historiker og kulturformidler Casper Clemmensen har over for Jyllands-Posten bekræftet, at det ikke blot er et sammentræf, men at Tolkien, der døde i 1973, i høj grad var inspireret at østjyske stednavne. Trådene kan trækkes tilbage til 1945, hvor Tolkien var professor på Oxford Universitet og begyndte at forske i det engelske sprogs oprindelse:

»I den forbindelse bliver han så dybt opslugt af en række nordiske sagaer, som derefter kommer til at fylde sindssygt meget i hans bøger ’Ringenes Herre’. Nogle centrale sagaer foregår i Aarhus-bugten. Derfor er en lang række af forskellige mytologiske elementer, som er med i romanen, taget direkte fra bugten i Aarhus, både stednavnene og elementerne,« fortalte Casper Clemmensen til Jyllands-Posten 7. november sidste år.

Et brev fra en mystisk kunstner

Det er forresten ikke den sidste danske forbindelse til Ringenes Herre: Tolkien modtog inden sin død et brev med en række illustrationer fra den unge danske kunstner Ingahild Grathmer, der blev brugt i en genudgivelse af romantrilogien i 1977.

Ingahild Grathmer viste sig imidlertid at være et pseudonym, og den virkelige ophavsmand var en anden kendt, dansk kunstner – dronning Margrethe, der er udtalt Tolkien-læser.

Tiden er i dag en anden, og mens hobitterne og orkerne er flyttet ud, flytter Bitcoin-piraten ind.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce