0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Minister vil vedtage anlægslov for Lynetteholm trods skarpe henvendelser fra Østersølande

Juraprofessor Peter Pagh kalder det »vanskeligt« for Danmark at overholde den internationale Espoo-konvention, hvis Folketinget vedtager anlægsloven fredag.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når anlægsloven for den kunstige ø Lynetteholm fredag tredjebehandles i Folketinget, sker det trods udtalte bekymringer fra en række lande, der ligger ud til Østersøen, og som ikke har været en del af høringsprocessen.

»Vi er bekymrede over saltindholdet i Østersøen, hvor enhver forstyrrelse kan have en markant effekt på hele havmiljøet,« skriver Paulina Filipiak, senior specialist i Department of Environmental Impact Assesment General Directorate for Environmental Protection i Polen, 10. maj til Miljøstyrelsen.

Hun udtrykker i emailen et ønske om information om ikke mindst de »kumulative effekter« og i øvrigt al relevant information, som kan hjælpe med at afklare Polen om, hvorvidt landet burde kræve en decideret Espoo-høring.

Bekymringerne er sendt direkte til de danske myndigheder, og fordi henvendelserne ikke er sket som led i en normal høringsproces, er de ikke blevet offentliggjort. Men Byrummonitor har fået dem udleveret via en aktindsigt.

Kun Sverige er blevet hørt

Som Byrummonitor kunne berette fredag 28. maj, har kun Sverige været en del af den Espoo-høring, som de danske myndigheder har afholdt om Lynetteholm – på trods af, at flere eksperter og fagfolk vurderer, at anlæggelsen af den kunstige ø vil få vidtrækkende konsekvenser for hele Østersøen og dermed de lande, der ligger ud til havområdet.

Det fik Alternativet, der selv er modstander af projektet, til at henvende sig til landene med de nye oplysninger, og det er det, der har fået landene til at reagere.

Litauens vicemiljøminister, Raminta Radaviciene, skriver i en email i midten af maj til de danske myndigheder:

»Inden man træffer en beslutning om at godkende eller gennemføre den foreslåede aktivitet, beder vi venligst om at give os et resumé af den nationale miljøkonsekvensrapport (på engelsk) med en særlig vægt på potentielle negative påvirkninger på miljøet i Østersøen, hvilket vil tjene som grundlag for de ovennævnte drøftelser.«

Nogle dage senere, 20. maj, modtager de bekymrede lande sammen med de øvrige lande i Miljøstyrelsens Espoo-netværk en email, hvori styrelsen forklarer, at hovedparten af den omfattende miljøkonsekvensrapport kun findes på dansk. I mangel af en fuld miljøkonsekvensrapport vedhæftes to engelsksprogede faktaark, skrevet af By & Havn.

Det tilføjes, at landene er velkomne til at vende tilbage med eventuelle spørgsmål, og at det er »planlagt at vedtage projektet inden sommer« med henvisning til den anlægslov, der tredjebehandles i dag. Der angives ikke en frist for, hvornår landene skal vende tilbage med eventuelle bemærkninger, hvilket Trafikstyrelsen desuden bekræfter over for Byrummonitor.

Det er i dag Trafikstyrelsen, der er myndighed for projektet, hvor det i den tidlige fase var Miljøstyrelsen, som stadig er kontor for Espoo-konventionen og den del af Lynetteholm-projektet.

Jurist: Styrelsens svar har én vigtig mangel

Styrelsens svar er dog ikke tilstrækkeligt til, at de danske myndigheder nu kan betragte sagen som lukket, siger juraprofessor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh, som lægger netop den manglende tidsfrist til grund.

»Det er jo fint, at Miljøstyrelsen har orienteret Østersølandene – så er det eneste vigtige spørgsmål, hvornår orienteringen er sket, og hvilken frist der er fastsat,« skriver han i en email til Byrummonitor.

Han henviser til VVM-direktivets artikel 7, stk. 6, og Espoo-konventionens artikel 3, stk. 2, som begge stiller krav om, at myndigheder angiver en rimelig svarfrist.

Pagh kalder det i den forbindelse »helt centralt«, hvilken frist Østersølandene har fået til at kommentere det fremsendte og eventuelt bede om yderligere materiale:

»Da det jo kan have betydning for, om loven nu kan vedtages eller må afvente kommentarer fra Østersølandene – og det spørgsmål om frist burde styrelsen kunne besvare.«

Informationen er ikke tilstrækkelig

Byrummonitor har spurgt blandt andre Litauen, om man føler sig informeret i tilstrækkelig grad efter at have modtaget mailen med faktaaark fra Miljøstyrelsen.

»Naturligvis er den information ikke tilstrækkelig, og vi afventer fortsat mere data og en officiel notifikation,« skriver chefspecialist i det litauiske miljøministerium Mindaugas Raulinaitis i en email torsdag og tilføjer:

»At dømme ud fra det første hurtige svar (fra Miljøstyrelsen, red.) føler jeg mig ret sikker på, at der vil blive leveret yderligere information, men på et temmelig sent stadie af miljøkonsekvensvurderingen.«

På spørgsmålet om, hvorvidt den litauiske chefspecialist er klar over, at anlægsloven for Lynetteholm tredjebehandles fredag, svarer han:

»Nej, vi har ikke fået information om, at der foregår en beslutningsproces om projektet i det danske folketing.«

»Vanskeligt« at overholde Espoo

Det får Peter Pagh til at sætte spørgsmålstegn ved, om anlægsloven overhovedet kan vedtages fredag. Han kalder det således »noget vanskeligt« at overholde både VVM-direktivet og Espoo-konventionen, hvis loven vedtages, inden Litauen har modtaget det efterspurgte materiale og haft mulighed til at svare på det.

Trafikstyrelsen skriver i en email til Byrummonitor onsdag 2. juni, at Østersølandene ikke har efterspurgt yderligere materiale efter styrelsens svar til landene 20. maj.

»Tværtom er foreløbig eneste respons fra Finland, der har erklæret, at de er tilfredse med orienteringen og ikke har yderligere spørgsmål,« forlyder det fra Trafikstyrelsen.

Engelbrecht er »tryg« ved at vedtage anlægslov

Transportminister Benny Engelbrecht (S) mener ikke, at henvendelserne står i vejen for at vedtage anlægsloven for Lynetteholm. Han er fortsat »tryg« ved processen.

»Jeg synes, det er naturligt at spørge til det, men usædvanligt, at et politisk parti (Alternativet, red.) skriver til andre landes myndigheder, på trods af at man ved flere tekniske gennemgange har kunnet spørge ind til det, og der står, at andre lande (end Sverige, red.) ikke bliver påvirket i væsentlig grad. Det er meget klart tydeliggjort på alle væsentlige måder, og vores vurdering er fortsat, at der ikke er nogen væsentlig påvirkning,« siger transportministeren.

Ved en eksperthøring i Transportudvalget for nylig var der flere, blandt andre hydrauliker og oceanograf Morten Holtegaard Nielsen, der fremlagde andre synspunkter om påvirkningen af havmiljøet i Østersøen. Det kunne måske give anledning til at undersøge sagen, før man vedtager anlægsloven for projektet?

»Det havde været rigtig fint, hvis Dansk Hydraulisk Institut (DHI; projektets officielle rådgiver om havmiljøet, red.) havde været med på høringen, men det havde Folketinget så valgt ikke at gøre,« svarer transportministeren og tilføjer:

»Jeg skal ikke være smagsdommer på det, men man kan vel godt tillade sig at konkludere, at DHI’s redegørelse er overbevisende. Det er en velrenommeret konsulentvirksomhed, og jeg kan ikke forestille mig nogen for alvor vil beklikke deres oplysninger.«

Burde Østersølandene have en længere svarfrist i forhold til Espoo-konventionen, inden man skrider til at vedtage en anlægslov for projektet?

»Det kan jeg ikke svare på. Men principielt kan man, når det drejer sig om anlægsloven, altid henvende sig.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce