0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat

Juraprofessor: Manglende Espoo-høring kan bremse Lynetteholm

Polen, Litauen og Finland har henvendt sig til Miljøstyrelsen og udbedt sig flere oplysninger om Lynetteholm, efter det er kommet frem, at den danske regering kun har hørt Sverige i henhold til Espoo-konventionen. Juraprofessor i miljøret forudser, at manglende underretning kan sætte projektet i stå.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Igen og igen er det blevet slået fast, at anlæggelsen af den kunstige ø Lynetteholm i Københavns Havn stort set kun vil påvirke havmiljøet i Øresund, men den vurdering mødte hård modstand på sidste uges eksperthøring i Folketinget.

Her fremlagde flere forskellige eksperter og fagfolk argumentation for, at arbejdet tværtimod vil få stor indvirkning på fjernere farvande – og det kan i sidste ende få konsekvenser for anlægsprojektet.

En af dem var Morten Holtegaard Nielsen, ph.d., hydrauliker og oceanograf. Han fremlagde ved høringen det stik modsatte syn end de eksperter, der hidtil er blevet brugt, og sagde blandt andet, at tilførslen af salt og ilt fra Øresund er »afgørende for miljøet og biologien« i Østersøen.

Privat
Foto: Privat

Morten Holtegaard Nielsen, ph.d., hydrauliker og oceanograf.

Over for Byrummonitor kalder han konsekvensen for Østersøen »katastrofal« og nævner – med henvisning til Espoo-konventionen om høring ved grænseoverskridende miljøpåvirkninger – blandt andet tilførslen af ilt og et kraftigt påvirket økosystem som et af mange problemer.

»Flere af Espoo-landene skal være i panik nu over, hvad der sker med livet i Østersøen – jeg synes det nærmer sig vanvid,« siger Morten Holtegaard Nielsen.

Han og de andre eksperter var inviteret af Folketingets politiske modstandere af Lynetteholm, men Morten Holtegaard Nielsen understreger, at han ikke har taget stilling til, om han grundlæggende synes, at projektet er en god eller dårlig idé.

»Men tingene skal undersøges ordentligt, og det er de ikke blevet,« siger han.

Professor: Der er ikke blevet underrettet nok

De nye oplysninger, der kom frem på den offentlige høring, får Peter Pagh, juraprofessor i miljøret ved Københavns Universitet, til at råbe op.

Selv om Espoo-konventionen tilsiger, at alle miljøpåvirkede lande skal høres, er det kun de svenske myndigheder, der er blevet hørt på officiel vis, har transportminister Benny Engelbrecht (S) fortalt i et svar til Folketinget og i et samråd, hvilket bekræftes af den danske Espoo-myndighed under Miljøstyrelsen.

»Når der kommer sådan en ekspertudtalelse, er det svært at forklare, hvorfor det ikke kræver en bredere underretning efter Espoo-konventionen. Vi er et sted, hvor der skal underrettes; det er ikke nok, som det er sket,« siger Peter Pagh til Byrummonitor.

International sag kan sætte lovproces i stå

Den manglende høring kan få direkte konsekvenser for anlæggelsen af Lynetteholm.

Ifølge Peter Pagh skal der nemlig ikke meget til, for at EU-Kommisionen vælger at gå ind i en sag, hvis en stat ikke mener at have fået tilstrækkelig underretning i henhold til Espoo-konventionen.

Sker det, kan det føre til, at EU-Kommissionen rejser en sag. Hvordan udfaldet af sådan en sag kan blive, kalder han »uforudsigeligt«, men han betoner, at Danmark i så fald på grund af Espoo kan få nye problemer, der kan sætte den igangværende lovproces i forhold til Lynetteholm i stå.

»Problemet er, at når de grænseoverskridende virkninger bliver opdaget af de andre stater, kommer vi ind i et helt andet retsligt univers, end vi er vant til i vores lille klokke,« siger han.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har ikke ønsket at udtale sig om sagen til Byrummonitor.

Andre lande har selv henvendt sig

Alternativet og Danmarks Naturfredningsforening har på eget initiativ henvendt sig til nabolandene og advaret om potentielle konsekvenser for havmiljøet ved Lynetteholm. Det har fået Polen, Litauen og Finland til at henvende sig til Miljøstyrelsen og udbede sig flere oplysninger om projektet. De har som svar fået et faktaark om Lynetteholm, ligesom Espoo-kontoret på eget initiativ har sendt samme oplysninger til de øvrige lande.

Alternativets Torsten Gejl forsøgte ved samrådet at få svar på, om henvendelsen til de tre lande også indeholder de nye og mere kritiske perspektiver, som kom frem ved eksperthøringen. Dette svarede transportministeren ikke på.

Adspurgt, hvorfor man har valgt kun at sende Lynetteholm i høring hos de svenske myndigheder, svarer Miljøstyrelsen i en email til Byrummonitor:

»Miljømyndighederne i Danmark – det vil sige i første omgang Miljøstyrelsen (MST) og senere Trafikstyrelsen – vurderede, at det eneste land, der potentielt kunne blive berørt af miljøkonsekvenser fra Lynetteholm-projektet var Sverige, og afgrænsede derfor Espoo-høringen til Sverige. Denne vurdering er for så vidt uændret, men efter at vi har fået en henvendelse fra nogle lande, så har MST i sidste uge skrevet til deres ’Espoo-netværk for Østersø-området’ og sendt den samme information til alle lande.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce