0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bach Gruppen
PR-foto: Bach Gruppen

Højhuset på planlagt 86 meter er en del af byggeriet Bryggens Bastion ved Faste Batteri og Njalsgade på Amager i København.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vindmølleentreprenør skal etablere støttefundament under skandaleramte Njals Tårn

Holstebro-firmaet Østermark Grouting har fået opgaven på Njals Tårn og regner med at kunne påbegynde fundamentarbejdet på Bryggens Bastion allerede på mandag

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det bliver entreprenørfirmaet Østermark Grouting fra Holstebro, der skal etablere aflastningsfundamentet under det skandaleombruste Njals Tårn på Amager, skriver Licitationen.

Det bekræfter Jens Erik Henriksen, adm. direktør hos Østermark Grouting, over for Licitationen.

»Det er en opgave, der ligger lige til højrebenet for os, og vi glæder os til at komme i gang,« siger han til mediet.

Østermark Grouting har onsdag ansøgt Københavns Kommune om den endelige tilladelse til at gå i gang med arbejderne, og derfor forventer direktøren at kunne gå i jorden på Bryggens Bastion allerede mandag.

Jens Erik Henriksen vil dog ikke sætte et kryds i kalenderen for, hvornår aflastningsfundamentet under de 86 meter står færdigt.

»Det tør jeg ikke sige. Noget af det afhænger ikke af os. For eksempel er der en masse installationsarbejde, der skal afmonteres og monteres igen,« siger han.

»Vi har prøvet noget, der minder om det her«

Østermark Grouting har specialiseret sig i understøbning af fundamenter under især vindmøller, men virksomheden har også tidligere forstærket blandt andet broer, bygninger og højhuse, fortæller Jens Erik Henriksen.

Det er derfor ikke en uvant opgave, der venter entreprenørfirmaet.

»Selvfølgelig er det en stor opgave med nogle store kræfter, men vi har støbt under alverdens ting, så derfor passer opgaven fint ind hos os,« siger Jens Erik Henriksen til Licitationen.

Men forstærkninger af fundamenter under bygninger og højhuse er normalt underlagt en stor fortrolighed.

»Vi er normalt totalt låst af fortrolighedsklausuler, når vi reparerer på bygninger. Men jeg kan sige, at vi har prøvet noget, der minder om det her, tidligere,« siger Jens Erik Henriksen, der ikke kan komme nærmere ind på, hvor virksomheden tidligere har støttet under beboelsesejendomme.

Skandalen brød ud i august

Njals Tårn er en del af Bach Gruppens byggeri Bryggens Bastion på Islands Brygge i København og skal efter planen tårne 86 meter i vejret.

Men i august kunne Ekstra Bladet fortælle, at Københavns Kommune 25. marts politianmeldte Bach Gruppen for manglende dokumentation, og siden har kommunen standset byggeriet, efter undersøgelser har bekræftet mistanken om, at betonen i fundamentet – som er leveret af Bach Gruppens datterselskab BG Beton – er af en svagere kvalitet end aftalt, da der blev givet byggetilladelse.

Senest har det vist sig, at heller ikke betonsøjlerne over fundamentet lever op til styrkekravene.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce