0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkitektskolen Aarhus
PR-foto: Arkitektskolen Aarhus

I Kalundborg troner Højbyen fra middelalderen over byen

Kortlægning af Arkitektskolen og Realdania: Nu er flere tusinde kulturmiljøer tilgængelige for alle

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Arkitektskolen Aarhus har sammen med Realdania kortlagt mere end 2.100 kulturmiljøer i 52 kommuner, som nu bliver tilgængelige for alle.

Det skriver Arkitektskolen Aarhus og Realdania i en fælles pressemeddelelse.

Der er tale om herregårde, landsbyer, svenskehuse, saftstationer, åhavne, arbejderkvarterer, sukkerfabrikker, teglværker og en zeppelinerbase – blot for at nævne nogle af de kulturmiljøer, som Arkitektskolen Aarhus har besøgt gennem fem år, for at gøre dem tilgængelige for offentligheden.

»Den fysiske kulturarv forandrer sig år for år, og det samme gør vores syn på den. Det er vigtigt, at vi er opdaterede på, hvad der har værdi for os i dag, og hvad der ikke har. I Danmark er byggeriet i højkonjunktur, og kulturmiljøerne spiller en vigtig rolle i, hvordan vores byer og bebyggede helheder kan udvikle sig til gode steder med arkitektonisk kvalitet. Det, vi bringer ind i fremtiden, skal være det bedste, og de tilføjelser vi laver, skal være mindst lige så gode. Det er både bæredygtigt, langsigtet og ansvarligt,« siger Mogens A. Morgen, professor ved Arkitektskolen Aarhus i pressemeddelelsen.

Det var daværende miljøminister Svend Auken (S), der i 1990’erne introducerede begrebet kulturmiljøer i dansk miljøpolitik og planlægning, hedder det i pressemeddelelsen. Kulturmiljøerne afspejler de kulturhistoriske og bebyggede helheder, der gør et sted til noget særligt. Og danskerne foretrækker at bo i, arbejde i og besøge de steder, som har en særlig historie eller atmosfære, viser flere undersøgelser fra Realdania. Derfor er der ikke alene kulturel, men også kontant værdi i at sikre, bevare og udvikle værdifulde kulturmiljøer i både byer og på landet, mener Eske Møller, projektleder i Realdania.

»Kulturmiljøerne rummer enorme potentialer. Derfor er det vigtigt, at vi finder de bedste og i fællesskab værner om deres kvaliteter og værdier. Det skal vi gøre på en måde, så de også kan bruges til hverdag. Vi vil gerne medvirke til, at kommunerne får mulighed for at prioritere kvaliteten i vores bygningsarv og aktivere den i planlægningen. De bedste kulturmiljøer skal sikres og udvikles, så de både fastholder relevante aktiviteter og indeholder nye til gavn for alle.«

I kortlægningen har Arkitektskolen undersøgt, hvor kvaliteterne og potentialerne ligger i de specifikke kulturmiljøer, forklarer Simon Ostenfeld Pedersen, lektor i kulturmiljøer ved Arkitektskolen Aarhus:

»I Aarhus har vi sammen med kommunen set på udviklingsområder, hvor den hastige byvækst medfører en risiko for at rive værdifulde kulturmiljøer ned. Her har screeningen peget konkret på, hvilke værdier der findes i eksempelvis byens havnearealer, som er værd at bevare i fremtidens Aarhus.«

Screeningen af kulturmiljøer for hver kommune kan nu ses og downloades på Arkitektskolens hjemmeside.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce