64 arkitektstuderende giver bud på en helhedsplan for Nyholm. Vi dykker ned i 3 af dem

9. december 2020

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

64 studerende på Det Kongelige Akademi bruger et semester på at lave hver deres helhedsplan til den tidligere flådestation i København. Deres underviser, Nicolai Bo Andersen, har udvalgt tre skitser, der viser, hvor varierede mulighederne er for Nyholms fremtid.

Nyholm er sådan et sted, man ikke har lyst til at fortælle folk for meget om, hvis de endnu ikke har været der. Har man først mærket den overraskende stilhed så tæt på centrum af København, vil man gerne have det for sig selv sammen med de få tilbageblevne ansatte i flåden.

Men det går ikke. Processen er i gang, flåden er ved at flytte og sælge Nyholm, og der skal ske noget nyt på et sted, der meget nemt kan blive byens dyreste kvadratmeter med nærheden til vandet, de talrige militærhistoriske bygninger og de gamle kastanjealleer.

I denne tid holder mange med kærlighed til Nyholm derfor vejret og håber, at forsommerens store fredningsindstilling vil være nok til at værne mod, at developere forgriber sig på det historiske område.

Lige så vigtig som Amalienborg

Imens der er blevet gættet og diskuteret, har man hen over efteråret kunnet se 64 arkitektstuderende pile frem og tilbage over broen til Nyholm og tilbage igen til Vandflyverhangeren på Det Kongelige Akademi (KA), hvor de holder til dette efterår. De har registreret, fotograferet og analyseret for at udvikle en bevarende helhedsplan for Nyholm, der omfatter sikring og styrkelse af områdets kulturhistoriske værdier og arkitektoniske kvaliteter.

Leder af kandidatprogrammet for kulturarv, transformation og restaurering og ansvarlig for skolens nye masteruddannelse i bæredygtig bygningskultur professor mso Nicolai Bo Andersen har været ambitiøs, da han sammen med sine kolleger stillede opgaven.

»Som studieopgave er Nyholm fantastisk, fordi det hele sker lige nu: Der er en problemstilling, der skal tages stilling til. Og vi kan på arkitektskolen godt lide at tænke, at det, vi gør, bidrager til diskussionen,« siger Nicolai Bo Andersen, da Byrummonitor møder ham ved Søminevæsenets administrationsbygning ved Nyholms indgang, som stadig bruges af militærpolitiet.

»Nyholm har været et centrum for industriudvikling, flådeteknologi, sømineteknologi og ubåde – alt muligt – og gennem flere hundrede år Danmarks største arbejdsplads. Den er på niveau med Amalienborg, når det gælder betydning for Københavns udvikling,« mener han.

Han har blandt de 64 studiehelhedsplaner udvalgt tre forskellige, som på skitsestadiet viser de mange retninger, det fremtidige Nyholm kan udvikle sig i:

Norske Jenny Plym Askim vil omdanne Nyholm til en stor offentlig park, norske Mikkel Breien Haugen vil fortætte med boligbyggeri, mens danske Mia Baltzer Nielsen vil bygge videre på flådehistorien og lave et maritimt centrum.

Vi har bedt dem alle tre fortælle.

Den grønne

Jenny Plym Askim fra Oslo gik en tur langs havnefronten i København, fra Sydhavn til Nordhavn, for at se på typografien, da hun skulle udtænke sin helhedsplan.

»På nær Kastellet er der bygningsmasse på det meste af strækningen. Der mangler virkelig grønt,« siger den norske studerende som begrundelse for at ville anlægge en park på Nyholm.

En grøn zone centralt i byen er for hende vigtigt som modstykke til den byfortætning, København gennemgår i disse år.

»Man har både brug for tomrum og fortætning. Området skal ikke bygges ihjel, som man ser andre steder i København, og som man forgriber sig på,« mener Jenny Plym Askim.

Hun ser også sin helhedsplan som et bidrag til Københavns målsætning om at være CO₂-neutral i 2025. Ifølge hendes projekt skal der ikke bygges på Nyholm udover eventuelle små pavilloner, men til gengæld plantes 800-1.000 træer.

Hun er endnu ikke nået til at beskrive, hvad de bestående bygninger skal indeholde, men tænker i offentlige funktioner som børnehaver, skoler og måske cafeer.

Lige nu er Jenny Plym Askim optaget af, hvordan man kan arbejde med det skift i identitet, som Nyholm gennemgår, hvis den tidligere flådestation forvandles til civil park og bygningernes dominans erstattes af træer.

Ser du dit projekt som et, der er realistisk at gennemføre?

»Ikke nødvendigvis. Projektet er præget af, at jeg går i skole, og en tegnestue vil måske ikke gøre det her. Men det er vigtigt for mig at lave øvelsen,« svarer hun.

Den fortættede

Mikkel Breien Haugen, også fra Oslo, har tænkt i realiserbarhed, da han besluttede sig for sin helhedsplan.

»Når man tænker på, at flåden skal flytte og gerne vil have en indtægt, sikkert gennem nogle udviklere, så er det mest realistisk med fortætning. Det er ikke realistisk at se området som et museum, der er finansieret af staten, især ikke hvis man skæver til planerne for Nordhavn og Lynetteholm,« siger den norske arkitektstuderende.

I sin helhedsplan har han forholdt sig til de eksisterende bygninger og foreslår ikke nedrivninger. Der er tale om et omfattende boligbyggeri, hvor han lige nu arbejder ud fra to-tre forskellige bygningstyper. Særligt den kendte mastekran og spanteloftbygningen er et spændende udgangspunkt med deres specielle form og størrelse, mener Mikkel Breien Haugen.

Derudover har hans egen håndværkererfaring spillet ind i processen:

»Begge mine forældre er tømrere, som jeg også har arbejdet sammen med. Derfor er konstruktionerne og samlingerne af bygningerne på Nyholm med de gamle bindingsværk meget fascinerende for mig,« fortæller Mikkel Breien Haugen.

Den maritime

Byrummonitor fanger danske Mia Baltzer Nielsen i færd med at kæmpe med at få fronterne på plads til en mockup. Det er en tømmerskærm – en form for stort opbevaringsskur – i en-til-en i tyndpladestål. I dag findes der kun ét eksemplar af skuret, men tidligere fandtes der talrige af dem på Nyholm.

Mia Baltzer Nielsen, der også er uddannet konstruktør, vil etablere flere havne på Nyholm, hvor de gamle træbåde bliver samlet. Hun vil lave en maritim højskole, hvor man lærer de gamle håndværk fra søen, et maritimt bibliotek og ikke mindst et maritimt videns- og forskningscenter. Derudover vil hun have detailhandel, erhverv, café/restaurant og et havnemuseum som en kulturel instans på det historiske sted.

Som en del af helhedsplanen skal skibet Georg Stage inddrages sammen med de nærliggende værksteder – men endnu flere værkstedshaller skal bygges. I alt vil hun opføre omkring 30 nye bygninger på området og to nye broer.

»Det her må gerne være et arbejdssted – lidt beskidt, hvor man iscenesætter de gamle håndværk. Man skal kunne gå en tur i området og se en båd blive bygget, det skal være til skue. Men det skal også være her, man kan købe en redningsvest eller få opbevaret sin kajak, hvis man ikke har plads til den i lejligheden,« foreslår Mia Baltzer Nielsen.

Hun er en af dem, der både bæver for Nyholms fremtid og har store drømme:

»Ej, hvor er der meget der kan gå galt,« siger hun, der beskriver sig selv som lidt drømmende:

»Men jeg vil ikke give op på forhånd. Min helhedsplan er en måde at ryste posen: Prøv at overveje, hvor fedt det her sted kunne være.«

Hvad siger læreren?

Hvor meget vil forsommerens store fredningsindstilling, hvis den vedtages, kunne beskytte området mod, at developere forgriber sig og bygger boliger, der blot efterlader de fredede bygninger som dekorative øer i en rigmandsghetto?

Hvilken tegnestue vil man give ansvaret for at stå for helhedsplanen, og vil der blive lyttet til arkitekterne? Vil det – som man typisk kunne forvente med en statslige ejendom – blive Freja Ejendomme, der skal gøre området klar til videresalg – og hvad vil det i så fald betyde for områdets karakter?

Mange spørgsmål bliver i disse tider vendt blandt Nyholms beundrere og forsvarere.

Har de arkitektstuderendes underviser, Nicolai Bo Andersen, mon meninger om, hvordan Nyholm skal se ud i fremtiden?

»Jeg håber på, at Nyholm kan blive et internationalt forbillede for en ægte bæredygtig byudvikling – til glæde for alle københavnere,« er hans forsigtige bud.

Du drømmer om, at de studerendes helhedsplaner kan bruges af dem, der skal arbejde arkitektonisk med stedet i fremtiden. Er din erfaring fra tidligere projekter, at der bliver lyttet derude?

Nicolai Bo Andersen griner.

»Nej, ikke hvis jeg skal være helt ærlig.«

Og det ærgrer ham:

»Man har en unik mulighed som studerende med al den tid, man har til rådighed. Det vil du næsten aldrig få lov til igen, og jeg kan godt lide at tænke det, vi gør, som et lille forskningslaboratorium for København og dens bygninger. Men der er meget, der skal gå hurtigt ude på tegnestuerne – og der er vores udgangspunkt at tænke i bæredygtig bygningskultur, der skal kunne holde i mindst 150 år.«

De studerende på KA har netop afsluttet anden fase af deres forløb, skitsefasen. De skal dernæst i gang med projekteringsfasen.

Forløbet fortsætter til slutningen af januar 2021.

Kopiér link