0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Aalborg Kommune
PR-foto: Aalborg Kommune

Peder Baltzer: »Der er fandme copy-paste i hovedparten af bygherrernes og arkitekternes forslag, så det er faktisk mere os i kommunerne, der må skubbe på«

Aalborgs stadsarkitekt og planchef, Peder Baltzer Nielsen, er gennem sine 10 år gået fra slapper- til strammerfløjen. I takt med at byggepresset er steget, har bygherrerne svigtet, mener han. Vejles stadsarkitekt, Lisbet Wolters, tilhører modsatte fløj.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Han vil egentlig helst gå dialogens vej, så i de første mange år som planchef og stadsarkitekt i Aalborg Kommune var det snittet, han lagde i lokalplanerne: ikke for mange krav, flere byggematerialer at vælge imellem.

I dag – 10 år efter at Peder Baltzer Nielsen blev ansat som planchef og stadsarkitekt – er de lokalplanforslag, der kommer fra By- og Landskabsforvaltningen noget strammere.

»Vi går mere i detaljen nu. Engang var jeg mere af den formening, at det bedste var at gå i dialog, og at vi ikke skulle lave lokalplanerne så stramme, at de kunne tolkes som en kælling fra hver by. Men med det tryk, der har været, har bygherrerne svigtet lidt, og derfor er vi nok blevet lidt strammere med flere paragraffer i lokalplanerne og med mere opfølgning – men også stadig med meget dialog,« siger Peder Baltzer Nielsen.

Fra slapper til strammer

I artikelserien ’De svære lokalplaner’ dykker Politiken Byrum ned i lokalplanen og spørger, om det gamle værktøj stadig fungerer i en stadigt mere kompleks byggeverden.

Men debatten er langtfra blot et spørgsmål om for eller imod. Det er i endnu højere grad et spørgsmål om hvordan.

Ligesom udlændingepolitikken har sine strammere og sine slappere, har planloven det også. Der er dem, der vil stille flere krav for at sikre, at kommunalpolitikerne har hånd i hanke med developerne, og der er dem, der mener, at for mange krav skaber unødigt bureaukrati og dræber kreativiteten.

Med det tryk, der har været, har bygherrerne svigtet lidt, og derfor er vi nok blevet lidt strammere

Peder Baltzer Nielsen er – sagt lidt sort-hvidt – gået fra slapper- til strammerfløjen, fra dialog til krav.

»Bygherre gik ikke seriøst ind i dialogen. Hvis vi havde skrevet ’beton, tegl eller træ’ i lokalplanen for at give plads til kreativitet og lægge op til en dialog om byggemateriale, pegede bygherre typisk bare på formuleringen som argument for, at de gerne må bygge i beton. Nogle ville gerne lytte, men andre blev mopsede, hvis vi modargumenterede,« siger Peder Baltzer Nielsen.

Risikerer man ikke at stille så mange krav, at man kvæler kreativiteten?

»Jo, men jeg vil sige lidt frækt, at set i bakspejlet er der ikke nogen kreativitet, vi kommer til at træde under fode. Der er fandme copy-paste i hovedparten af bygherrernes og arkitekternes forslag, så det er faktisk mere os i kommunerne, der må skubbe på og sige, ’ej kom nu med lidt mere’,« svarer Peder Baltzer Nielsen.

Uenighed blandt stadsarkitekter

Der er heller ikke enighed blandt landets stadsarkitekter.

I marts genåbnede Københavns stadsarkitekt, Camilla van Deurs, debatten om lokalplaner og meldte sig på strammerfløjen, da hun over for Berlingske gav en for løs lokalplan skylden for det stærkt kritiserede nybyggeri Østerport II.

»Der stod bl