0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
BIG
Visualisering: BIG

Ovenfor ses, hvordan visualiseringer af samme bygning kan se vidt forskellige ud. Det forestiller BIG's kommende domicil i Nordhavn. Visualiseringen til venstre er fra første lokalplan, der blev nedstemt, hvorefter BIG efterfølgende offentliggjorde illustrationen til højre.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er Københavns nye retningslinjer for visualiseringer: »Det handler om at skære det lidt flødeskumsagtige væk«

Retningslinjer skal hjælpe Teknik- og Miljøforvaltningen i København med at sikre »ærlige« visualiseringer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Visualiseringer af byggerier »skal ikke være et salgsmateriale«, men »ærlige«.

Det er to principper, som Teknik- og Miljøforvaltningen i København knæsætter i nye retningslinjer for visualiseringer i lokalplaner.

»Det handler om at skære det lidt flødeskumsagtige væk, så visualiseringerne bliver mere ærlige,« siger enhedschef Lena Kongsbach, Teknik- og Miljøforvaltningen i København.

Retningslinjerne har været undervejs et års tid og er en del af kommunens arbejde med at gøre lokalplanerne skarpere. Reglerne bruges internt af forvaltningens medarbejdere, når de forbereder lokalplaner.

Politiken Byrum bragte sidste år en artikel, hvor læsere kom med eksempler på visualiseringer, de mente var misvisende. Et eksempel var en trappe ved en bygning i Københavns Sydhavn, hvor en borger mente, at trappens keramikstave på visualiseringen var badet i kunstigt aftenlys – på et sted, der ellers er skyggelagt.

Ingen glansbilleder

At ramme den rigtige karakter i visualiseringerne kan være en svær balance, siger Lena Kongsbach. Et vigtigt formål med retningslinjerne er at undgå »glansbilleder, som ret åbenlyst glorificerer« bygningerne, siger hun.

Men hvornår er noget ærligt, spørger hun selv.

»Langt hen ad vejen er det et vurderingsskøn. Det er svært, og vi vil blive klogere hen ad vejen. Det, der kan være problematisk, er, hvis illustrationerne krydres med alt muligt, der skal sælge projektet. Mennesker på illustrationerne er ikke så kontroversielt, men gadehandlere eller kaffetrucks kan gøre, at den almindelige borger får et misvisende indtryk af stedet,« siger Lena Kongsbach.

De nye retningslinjer stiller hverken krav til årstid, der vælges som udgangspunkt for en visualisering, eller sætter loft på antallet af mennesker på visualiseringerne.

En læser sendte os et eksempel på en visualisering med mange mennesker på en plads, hvor den i realiteten er ret mennesketom. Kan det ikke også blive et problem?

»Jo, men meningen med mennesker på illustrationerne er at vise, hvordan de bruger de byrum, der skal skabes: hvor folk kan gå, cykle eller lignende,« siger Lena Kongsbach.

For råt er også problem

Selv om formålet med retningslinjerne er at skrabe det »flødeskumsagtige« væk, kan det også blive for råt, siger enhedschefen. Det viste sidste års kendte sag, BIG’s domicilbyggeri på Sundmolen i Nordhavn.

Politikere hældte projektet ned ad brættet, blandt andet med kritik af, at bygningen var for grim. Efter en dialog – og nye visualiseringer med mere grønt – blev lokalplanen godkendt.

»Nogle af de omkringliggende bebyggelser blev på den første visualisering vist som hvide kasser. Det er heller ikke realistisk. Der var man gået for langt i den modsatte ende, hvor det bliver for skrabet,« siger Lena Kongsbach.

En anden problematik ville også gøre den første BIG-visualisering problematisk: vinklen.

Fotostandpunktet, som vinklen også kaldes, var taget nedefra fra den yderste spids af Sundmolen.

»Er det ærligt? Hvor mange står derude? De fleste vil opleve den bygning fra et helt andet sted,« siger Kongsbach.

Illustrationerne skal vise bygningen »fra den side, hvor flest passerer«, og fra forskellige afstande, dikterer regel nummer 7.

Udover at blive brugt som interne retningslinjer vil nogle af formuleringerne blive sendt til rådgivere og bygherrer i leverancelister, de skal bruge i forberedningen af lokalplaner.

Hvad med referencevisualiseringer?

For nylig kritiserede viceborgmester i Horsens, Martin Ravn (V), at lokalplansvisualiseringer, der var referencer til andre byggerier, var misvisende i forhold til det byggeri, der endte med at skyde op på Lilli Gyldenkildes Torv i den østjyske by.

I København tillades referencebilleder, men de er ifølge regel nr. 1 forbudte at bringe »i bestemmelsesdelen af lokalplanen«, altså den del der indeholder de juridisk gyldige krav til eksempelvis bygningerne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce