Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningJo flere idrætsfaciliteter en kommune har per indbygger, jo flere medlemmer har kommunens idrætsforeninger også. Sådan lyder konklusionen i et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet (SDU), skriver SDU selv i en pressemeddelelse.
Det er forskere fra universitetets Institut for Idræt og Biomekanik, der har undersøgt betydningen af kommunale rammebetingelser for foreningsdeltagelsen.
»Resultaterne antyder, at kommunerne kan øge idrætsdeltagelsen i foreningerne ved at sørge for, at der er en tilstrækkelig mængde faciliteter til rådighed,« udtaler en af forskerne bag, Karsten Elmose-Østerlund, i pressemeddelelsen.
Det er særligt store idrætshaller og græsbaner, som kan have en gavnlig effekt på idrætsforeningernes medlemstal.
Politiken Byrum beskrev i 2018, hvordan især Københavns Kommune har meget få idrætsfaciliteter i forhold til antallet af borgere, hvilket landets idrætsforbund i mange år har beklaget.
I Danmarks Idrætsforbund (DIF) har man ikke indtrykket af, at der er manglende vilje i kommunerne til at øge antallet af idrætsfaciliteterne.
»For mange kommuner er det ikke manglende lyst, der står i vejen for at styrke faciliteterne. Det er det kommunale anlægsloft, der har skabt et stort efterslæb på området. Her er en oplagt mulighed for regeringen for at følge opbakningen til Bevæg dig for livet op med handling og et genbesøg af anlægsloftet,« udtaler chef for Public Affairs i DIF Poul Broberg i meddelelsen.
Omvendt har undersøgelsen vist, at der ikke er de store gevinster ved, at kommunerne yder et direkte, økonomisk medlemstilskud til idrætsforeningerne.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar