0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sebastian Buur Gunvald/Ritzau Scanpix
Foto: Sebastian Buur Gunvald/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vandkunsten: Ghettonedrivninger er op til 300 procent mere klimabelastende end renoveringer

Det klimamæssige beslutningsgrundlag for nedrivning af ghettoboliger er for svagt, mener Søren Nielsen fra Vandkunsten. Tegnestuen har derfor lavet en LCA-analyse af henholdsvis nedrevne og renoverede boligblokke for at hjælpe beslutningstagerne med at regne på konsekvenserne – inden de beslutter sig for at rive ned.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nedrivningen af boligblokke i Gellerup er i værste fald - ved brug af nutidens gængse byggemateriale, beton og tegl – cirka 300 procent mere klimabelastende end ved en renovering.

I bedste fald – det vil sige ved brug af ekstremt bæredygtige alternativer – er det cirka 30 procent mere klimabelastende at bygge nyt end at renovere.

Det vurderer Søren Nielsen, partner i Tegnestuen Vandkunsten, som sammen med sin tegnestue har lavet en livscyklusanalyse (LCA) af en boligblok i Gellerup ved Aarhus, hvor de sammenligner klimabelastningen ved henholdsvis nedrivning og renovering.

»Man skulle bygge dobbelt så klimavenligt, som vi kan i dag, hvis CO2-regnskabet skulle gå op. Selv ikke hvis de nye boliger blev bygget i halm, ville klimaregnskabet gå op ved at bygge nyt,« siger Søren Nielsen.

De arkitektoniske, økonomiske og kulturelle konsekvenser af nedrivningerne er der allerede andre, der mener noget om, anfører arkitekterne. Men Vandkunsten har her i stedet »taget CO2-briller på«.

Vandkunstens LCA-analyse får det blå stempel af Morten Birkved, der er professor på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet og specialiseret i livscyklusvurderinger. Han henviser, til at Vandkunstens resultater er »mere eller mindre de samme«, som man når frem til i en rapport fra SBI fra 2015, Livscyklusvurdering af større bygningsrenoveringer:

»I de cases, der bruges her, ses også meget pæne miljømæssige besparelser ved at renovere frem for at nedrive,« siger han.

»Væsentlige elementer« taler for at bevare bygningsmassen

Ideen til at udsætte nedrivninger af boligblokke for en LCA-analyse opstod, da Søren Nielsen i marts var paneldeltager i Arkitektforeningens årskonference om almene boliger, der blev afholdt i Gellerup i Aarhus. Et boligområde, hvor der allerede er revet fem boligblokke ned. Yderligere syv nedrivninger er på vej, svarende til 600 boliger, hvilket ifølge kritikere er mere end ghettoplanen tilsiger, og der skal opføres 900-1.000 nye til erstatning.

I en paneldebat på konferencen med blandt andre Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S) udtrykte Søren Nielsen bekymring for, hvordan beslutningen vil påvirke klimaregnskabet:

»Det mest bæredygtige er jo at lade være med at bygge,« lød det fra ham.

Jacob Bundsgaard kunne godt se argumentet, men:

»Der er et væsentligt bæredygtighedselement, som taler for at bevare bygningsmasse, men der er en række forhold, der gør det vanskeligt. Bygningerne er ikke specielt bæredygtige, de er ikke energieffektive, så der skulle under alle omstændigheder gøres noget,« sagde Jacob Bundsgaard.

»Der vil måske være en lidt mindre klimapåvirkning ved at lade dem renovere, men det er meget, meget dyrt,« tilføjede borgmesteren.

Selv når der er tale om PCB-forurende boliger er professor Morten Birkved nået frem til, at det miljømæssigt er mere forsvarligt at renovere end at bygge nyt. Det har han dokumenteret i et studie, publiceret i International Journal of LCA, om nedrivningen af PCB-forurenede boligblokke i Brøndby Strand.

»Så når borgmesteren i Aarhus siger, at det ikke kan betale sig at renovere, synes jeg, det kræver noget dokumentation – især når man har den nye regerings klimamål i baghovedet,« siger Morten Birkved.

Mærkeligt ikke at regne på det

Søren Nielsen mener, at Aarhus-borgmesterens melding var upræcis.

»For når vi nu har redskaberne i form af LCA-analyser, og man har en ghettopolitik, så er det mærkeligt, at der ikke er nogen, der har regnet på det. Det er en blindhed, der er meget let at få øje på. Og det er en kæmpe mangel, at det slet ikke er blevet inddraget i beslutningsgrundlaget, hvad det betyder for klimaet at rive så mange boliger ned,« siger Søren Nielsen, der dog ikke beskylder borgmesteren for at ignorere klimaspekterne:

»Han har sikkert spurgt og fået det svar, at man opfører lavenergihuse,« gætter Søren Nielsen.

Hvad synes du, man så skulle gøre for at løse de problemer, Gellerupparken har døjet med i årtier?

»Man skal bruge de byplanmæssige redskaber, man har, og som allerede har været i spil i Gellerup; bruge hele palletten af byplanmæssige greb som at blande bebyggelsen, flytte kommunale arbejdspladser til området og lave fortætning af boligerne,« siger Søren Nielsen med reference til den masterplan, der er i gang med at blive implementeret i området.

Han anfægter derfor ikke nedrivningerne af de to første boligblokke i Gellerup.

»Det gav god mening og var ambitiøst og overbevisende, alle gjorde sig umage, og der blev tilført de nødvendige ressourcer,« siger Søren Nielsen.

Det er en voldsom ødelæggelse, der vil ske med de nedrivninger – så voldsomme at man næsten kun ser det i krig

Det er nedrivning af de 600 ekstra boliger, han er bekymret over:

»Det er en voldsom ødelæggelse der vil ske med de nedrivninger – så voldsomme at man næsten kun ser det i krig, det er en virkelig fjendtlig handling,« siger han.

Hvordan ser I for jer, at jeres LCA-analyse kan bruges?

»Vi vil gerne have indført en praksis, hvor man aldrig tager den slags beslutninger uden at have regnet på klimakonsekvenserne. Det er ganske enkelt for billigt at føre den slags politik. Men hvis man fastholder nedrivningspolitikken, så bør man opføre erstatningsboligerne efter de mest radikale bæredygtighedsprincipper. Ellers er det helt umuligt at forsvare klimamæssigt.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce