0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Blaffernationen
Pressefoto: Blaffernationen
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

København får officielle blafferstoppesteder

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

9. juni åbner Danmarks første fire officielle blafferstoppesteder i København.

Det skriver Blaffernationen, som har taget initiativet, i en pressemeddelelse.

Stoppestederne er blevet etableret i samarbejde med Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning.

Stederne er blevet placeret ud fra kriterier, som at bilerne skal være nede i fart, og at det skal være muligt at holde ind til siden for at tage blafferen med. Derudover er blafferstoppestederne blevet lagt i flere forskellige retninger ud af byen.

Projektet har fået en dispensationsgodkendelse, som indebærer, at stoppestederne fungerer i en testperiode på to og et halvt år til november 2020.

Københavns kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld (Alt), der indvier stoppestederne på lørdag, kalder blafferstoppestederne »et rigtig godt initiativ«.

»At blaffe er lidt retro, men jeg håber, at det bliver hipt igen. Ud over at komme fra A til B er der en række sidegevinster. At sidde i en bil med et fremmed menneske er ofte et inspirerende kulturmøde, hvor man bliver klogere på andre mennesker. Samtidig skåner det miljøet, at flere kører sammen. Lad os fylde bilerne op, når de nu kører på vejene,« siger han.

Visionen er, at der på sigt bliver opsat officielle blafferstoppesteder over hele landet med det formål at styrke den bæredygtige mobilitet i Danmark samt at skabe tillid, nysgerrighed og ressourcebevidsthed over hele landet, skriver Blaffernationen.

Der vil blive opsat afmærkede båse på minimum 10 meter, så der er plads til at holde ind for bilisterne og af sikkerhedshensyn til blafferne.

Indvielsen af blafferstoppestederne foregår lørdag 9. juni, hvor Københavns Kommunes kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld klipper snoren på Folehaven 84 i København.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce