0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ukendt
Foto: Ukendt
Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dødsfald: Tidligere rektor for Arkitektskolen Aarhus Nils-Ole Lund er død

Navne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tidligere rektor for Arkitektskolen Aarhus Nils-Ole Lund døde 2. januar efter en faldulykke, 90 år gammel. Lund havde været syg i lang tid forinden.

Det skriver Arkitektforeningen.

Forhenværende ansvarshavende redaktør af Arkitekten Kim Dirckinck-Holmfeld skriver i sine mindeord på foreningens hjemmeside, at det i høj grad var Nils-Ole Lunds fortjeneste, at Arkitektskolen Aarhus opnåede international anerkendelse.

»Dens kandidater blev en alvorlig trussel for københavnerne, der gang på gang måtte se sig distanceret af aarhusianske arkitekter i prestigefulde arkitektkonkurrencer som den Sorte Diamant. ’Den gode skole i Aarhus’ var en fast vending hos Politikens arkitekturanmelder i 1980’erne og 90’erne,« skriver Dirckinck-Holmfeld.

Internationalt kendt for collager

Nils-Ole Lund blev født i Ribe i 1930 og uddannet ved Kunstakademiets Arkitektskole (i dag Det Kongelige Akademi) i 1953. I 1965 blev han professor ved Arkitektskolen Aarhus og var fra 1972 til 1985 tillige rektor.

Lunds speciale var den moderne arkitekturs historie med hovedvægt på nordiske forhold. Han har skrevet bøger om blandt andet arkitekterne Henning Larsen og C.F. Møller, og han blev desuden internationalt kendt for sine eksperimenterende collager, der udforsker den moderne arkitekturs og tekniks skyggesider.

Nils-Ole Lund
Collage: Nils-Ole Lund

Lund modtog N.L. Høyen Medaljen i 2001 og fik tildelt Arkitektforeningens Æresmedalje i 2015.

Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup, slog mandag nyheden om Nils-Ole Lunds død op på LinkedIn, hvilket affødte mange tilkendegivelser fra arkitektbranchen.

Vejles stadsarkitekt Lisbet Wolters skriver:

»Det var så berigende at tage de første usikre skridt ind i arkitektfaget med ham som vejviser – ved tegnebordet, til forelæsning og på studieturene.«

Kasper Guldager Jensen, seniorpartner i 3XN, skriver:

»Æret været hans minde – og fantastiske collager.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce