Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningBy & Havns netop afgåede adm. direktør og tidligere københavnsk overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen, bliver ny byudviklingsdirektør i ejendomsinvesteringsfirmaet NREP.
Det skriver NREP i en pressemeddelelse.
»Ingen har de sidste 30 år præget Københavns udvikling mere end Jens Kramer Mikkelsen. Derfor er vi meget glade for, at han har takket ja til at blive NREP’s nye byudviklingsdirektør,« udtaler Rasmus Nørgaard, medstifter af NREP, i pressemeddelelsen.
Jens Kramer Mikkelsen skal blandt andet stå i spidsen for udviklingen og renoveringen af det udsatte boligområde Tingbjerg, hvor NREP i samarbejde med boligorganisationerne FSB og SAB skal bygge 1.000 boliger de kommende år.
Formålet er at få Tingbjerg af regeringens ghettoliste.
Har længe været ude efter Kramer
Rasmus Nørgaard uddyber over for EjendomsWatch, at NREP har været i dialog med Kramer siden slutningen af maj - omkring en måned efter hans afgang fra By & Havn blev meldt ud.
»Da det blev offentliggjort, at han stoppede i By & Havn, tog jeg fat i ham. Jeg kender Jens fra tidligere, og han syntes, det var spændende. Vi skulle tale sammen nogle gange, og for ham var det væsentligt, at der var noget format over det. Han fandt projektet i Tingbjerg meget motiverende. Det kan man virkelig mærke på ham,« siger Rasmus Nørgaard til EjendomsWatch.
Jens Kramer Mikkelsen begyndte 1. august som selvstændig konsulent i Kramer Consulting, men tiltræder 1. september som byudviklingsdirektør i NREP.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar