0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Filip Knaack Kirkegaard
Foto: Filip Knaack Kirkegaard
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Jep Loft om Carlsberg Byen: I snart 100 år har det tilsyneladende været en fast regel for arkitekter, at man ingen hensyn skal tage

Udviklerne i Carlsberg Byen synes at overse, at mennesker trives bedst i naturlige omgivelser, skriver Arkitekturoprørets formand, Jep Loft, i dette debatindlæg. Et godt bymiljø skal ikke ligne noget, der er planlagt ved et skrivebord, men derimod noget, der kunne være opstået ved en naturlig byudvikling, mener han.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Det kræver metode og en stedforankret strategi at skabe nye steder, hvor folk har lyst til at være«, skriver partner og kreativ direktør i Briq, Peter Bur Andersen, i et debatindlæg i Byrummonitor 22. april.

Han har arbejdet med udviklingen af Carlsberg Byen, og man må forstå, at hans metode og strategi har ført til succes. Vi er nok mange, der har en anden opfattelse: at Carlsberg Byen kunne være blevet til et fantastisk sted, men at højhuse og trivielt byggeri har ødelagt meget, og at der er mange steder, hvor man ikke har lyst til at være.

Samme skæbne venter Jernbanebyen, der efter den vindende helhedsplan vil få en masse kedeligt forstadsbyggeri. Og man må frygte, at hospitaler, fængsler og andre store bebyggelser, der skal ændres til boligområder, ligeledes bliver belastet med kedeligt nyt byggeri, der slår bymiljøerne i stykker.

Byrum skaber gode bymiljøer

Peter Bur Andersen anbefaler en stedforankret strategi. Hvis det betyder, at det nye skal indpasses hensynsfuldt i de eksisterende bymiljøer, kan man kun være enig. Men det er ikke sket i Carlsberg Byen, og i snart 100 år har det blandt arkitekter synes at været en fast regel, at man ingen hensyn skal tage. Så godt som alle nye huse i ældre kvarterer slår sammenhængen i stykker. Tilbygninger til skoler og museer har sat en ære i at skille sig markant ud fra det oprindelige byggeri.

Peter Bur Andersens metode er baseret på målsætninger om at tiltrække aktivitet til bydelen. Han skriver, at »nøglen ligger blandt andet i at finde den rette sammensætning af butikker og restauranter og øvrige koncepter, som kan løfte både stedets iboende potentialer og fremtidige brugeres ønsker til, hvad stedet skal kunne«.

Jeg tror desværre, at han tager fejl. Det er ikke butikkerne og restauranterne, der skaber et godt bymiljø; det er byrummene, der skal være attraktive – så kommer butikkerne og restauranterne af sig selv. Bryggernes Torv i Carlsberg Byen bliver et fint sted, fordi man ikke fik ødelagt det miljø, der var. Derfor er der hotel, restauranter og butikker. Den nærliggende Thorvald Bindesbølls Plads er skabt af byplanlæggere, og der kommer aldrig noget bymiljø – uanset hvad man tiltrækker af aktivitet. Det er et trivielt forstadsbyggeri.

Gode eksempler fra København og Aarhus

I Gilleleje er der skabt en ny, centralt beliggende bydel lige ved byens gamle torv, og der løber en kanal, som kunne give et enestående bymiljø. Der er bibliotek, biografer, restaurant og to supermarkeder. Men der er intet bymiljø. Folk kommer, fordi de har et ærinde, og så går de igen. Det gamle torv er et rarere sted at opholde sig.

I København er der fine eksempler på, hvordan aktiviteterne søger mod bymiljøerne. For 60 år siden lå Gråbrødre Torv upåagtet hen. Men da man fjernede et beskyttelsesrum og flyttede trafikken, kom fortovsrestauranterne, for dér er et fantastisk byrum med attraktive vægge. Da Nyhavn blev ryddet for biler, skete det samme. Og senest er Gammel Strand blevet friholdt for biler, og straks er der kommet fortovsrestauranter.

I Aarhus skabte frilægningen af åen et nyt bymiljø, og restauranterne er kommet der, hvor husene skaber en fin væg i byrummet.

Vi trives bedst i naturlige miljøer

Hvis man vil have liv, skal man bygge anderledes, end man har gjort i de seneste mange årtier. Man skal glemme de akademiske teorier og i stedet gøre noget helt nyt: lytte til, hvad almindelige mennesker kan lide.

Peter Bur Andersen skriver, at »følelsen af hjem skal forlænges til gadeplan«. Deri har han ret. Folk vil gerne have et hyggeligt hjem, og de vil også gerne have hyggelige byrum. Men det har de ikke fået. Modernistisk byggeri er ikke hyggeligt.

Arkitekturoprøret afholder årlige afstemninger om godt og skidt byggeri. Både i 2020 og i 2021 var det mest populære byggeri nye beboelseshuse i traditionel, dansk bygmesterstil. Forskellige huse i en karré, som sammen udgør en harmonisk helhed. En byggestil, som man i mange århundreder havde udviklet, og som man endnu anvendte, da brokvartererne blev bygget. Den skaber bymiljø.

Peter Bur Andersen synes at overse, at mennesker trives bedst i ’naturlige’ omgivelser. Et godt bymiljø skal ikke ligne noget, der er planlagt ved et skrivebord, men derimod noget, der kunne være opstået ved en naturlig byudvikling – ligesom de ældre bydele. Man kan sammenligne med naturmiljøerne: vi trives bedre i en naturskov end i en plantage.

Det er interessant at læse om de seneste 100 års forskellige arkitektoniske stilarter. De baserer sig på mange forskellige teoretiske tanker. Men ingen af dem er baseret på et ønske om at imødekomme folks ønsker. Den idé er næppe faldet arkitekterne ind.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord sammen med et billede af dig selv til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce