0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
PR
Foto: PR
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Byen er som et patchwork-tæppe af låste ideer

Byer og mennesker har en helt naturlig tendens til at imitere hinanden, og derfor opdager vi ikke, hvor låste vi faktisk er, når vi står foran whiteboardet med farverige post-it-notes i hånden, skriver Anders Brøndum Klein, ph.d.-stipendiat ved CBS og DAC. Ved at dvæle ved tanken kan vi måske blive mere frie og kreative, når vi omstiller vores byer?

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi drages af tanken om at få en genial, unik og fritsvævende idé. Men det er efterhånden veldokumenteret, at gode ideer ikke sådan falder ned fra himlen. Geniale ideer opstår ikke på magisk vis inde i hovedet på arkitekten eller inde i workshoplokalet. Ideer rejser derimod rundt i verden i et virvar af komplekse påvirkninger, hvilket gør det svært – om ikke umuligt – at udpege deres oprindelse og originalitet.

Når vi mennesker rammes af en omrejsende idé, er vi dybt indlejret og fastlåst i vores faglige og kulturelle normer, hvilket afsløres, når vi oversætter den til en konkret byløsningskontekst. Vi oversætter nemlig idéen til præcis den byløsning, som det forventes af os.

Vi ved godt, at det forholder sig sådan. Men vi føler os stadig enormt kreative og frie, når vi står der i workshoplokalet med vores farverige post-it-notes i hånden foran whiteboardet: ’Nu skal der saftsuseme nytænkes og innoveres!’, siger vi til hinanden.

Byer sammenligner sig med succesbyer

Byen har historisk set været en attraktiv arena, der har trukket nye ideer til sig: Ideen om den moderne by, den internationale by, den inkluderende by, den kreative by, den bæredygtige by og så videre.

Zoomer vi ud i makroperspektivet, kan vi se, hvordan disse populære by-idealer har rejst på tværs af geografi og skala og ændret byers visioner og praksisser og med tiden bragt mere ensartede og homogene by-landskaber med sig. Om vi befinder os i Chicago, Berlin, København eller Herning, er det ofte de samme buzzwords, vi bruger i skåltalerne, strategidokumenterne og i workshoplokalerne: ’mangfoldighed’, ’bæredygtighed’ og ’autenticitet’.

Til trods for ønsket om at differentiere os fra hinanden har byer en helt naturlig tendens til at imitere hinanden. Byer sammenligner sig med andre succesfulde byer og begynder straks at forbinde egne problemer med ’afstanden’ til den succesfulde by.

Løsningen på problemerne bliver at eliminere ’afstanden’ og forskellen mellem de to byer. Igennem denne imiteringsproces søger byer legitimitet og bliver gradvist mere homogene. Inden for institutionel teori kalder man denne spredning af ideer og øget ensartethed for isomorfi.

Byaktører har begrænsede muligheder for at handle frit

Nyere institutionel teori – også kaldet skandinavisk institutionalisme – interesserer sig for, hvad der sker, når nye ideer (eksempelvis ideen om den bæredygtige by), rejser ind i byer og bliver omsat af lokale byaktører til lokale byløsninger. Man zoomer med andre ord ind i mikroperspektivet og undersøger, hvordan lokale byaktører, for eksempel arkitekter, ingeniører, investorer, bygherrer, borgere, politikere, oversætter nye, populære ideer til lokale kontekster.

Forskning viser, at nye idéer bliver oversat meget forskelligt i lokale kontekster, hvilket fører til øget variation. Eksempelvis kan ideen om den bæredygtig by oversættes til løsninger både drevet af moderne Tesla-teknologi og biodynamiske økoprincipper. Det vil sige, at nye ideer på den ene side medfører homogene bylandskaber i makroperspektivet og på den anden side medfører høj grad af variation i mikroperspektivet.

Problemet er, at vi som byaktører ofte er dybt indlejrede i faglige normer og kulturelle strukturer, der gør det svært for os at tænke og handle frit. Om vi er arkitekter, ingeniører, investorer, bygherrer, borgere eller politikere, så resonerer vi typisk ubevidst som følgende: ’Hvem er jeg?’, ’hvilken situation er jeg i?’, og ’hvad gør en person som jeg i en situation som denne?’.

Vi er altså underlagt og indlejret i faglige normer og kulturelle strukturer, som angiver nogle implicitte, men stærkt styrende forventninger til, hvordan vi skal handle. Det betyder, at byen og dens omstilling langt hen ad vejen kan betragtes som et patchwork-tæppe af låste ideer.

Så næste gang, vi står foran whiteboardet og føler os kreative og frie med farverige post-it-notes i hånden, kan det måske betale sig at stoppe op et øjeblik. Dvæle ved tanken om, at vi instinktivt har en tendens til at imitere hinanden, blot for at opnå legitimitet. Og at vi som byaktører er stærkt indlejret i faglige normer og kulturelle strukturer, der begrænser vores muligheder for at tænke og handle frit.

Ved netop at dvæle ved den nedslående tanke kan vi måske frigøre os fra de ideer og forventninger, der har det med at styre vores tanker og handling, så vi kan blive i stand til at ’tænke ud over horisonten’, når vi skal omstille vores byer?

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord sammen med et billede af dig selv til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce