0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Henrik Valeur: Ringbo kan måske ombygges til noget godt, men det giver ikke mening at tale om bevarelse eller fredning

Arkitekter lovpriser bocentret Ringbo som »ikonisk velfærdsarkitektur«, men har disse arkitekter nogle erfaringer med stedet? Det spørgsmål stiller arkitekt Henrik Valeur i dette debatindlæg. Han mener, bygningen lukker verden af for beboerne, og at det tarvelige materialevalg viser, man har ofret så lidt på muligt på de udsatte beboere.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mange arkitekter har på det seneste opfordret til at bygningen, som huser det psykiatriske bocenter Ringbo, bevares. Arkitektforeningen har endda forsøgt at få den fredet, dog uden held.

Nogle arkitekter mener, at det vil være intet mindre end en tragedie, at rive Ringbo ned. I et debatindlæg i Berlingske beskriver Dorte Mandrup, Mogens A. Morgen, Thomas Bo Jensen, Lars Juel Thiis og Kristian Seier Ringbo som »et af de mest ikoniske og unikke byggerier fra efterkrigstidens velfærdsarkitektur«.

I fagbladet Arkitekten hedder det, at »med cirkelbyggeriet i Bagsværd slog velfærdsstaten en stor, beskyttende ring om sine udsatte borgere«.

Jeg ved ikke, hvilke erfaringer disse arkitekter har med stedet. Mine er, at en, jeg kender godt, boede der i en årrække, og derfor er jeg kommet der en del.

Cirkelform lukker beboere uden for verden

Bygningen ligger lidt afsides for enden af en lille vej. Den er, som det fremgår, cirkelformet, og cirklen er kun brudt et enkelt sted, som giver adgang til et indre gårdrum. Alle ydre døre i byggeriet åbner ind mod dette rum.

Det er muligt, at dette giver nogle beboere en følelse af at være beskyttet, men det giver nok også andre, en følelse af at være lukket inde, og af at verden udenfor er lukket ude.

Den lille vej til bocentret ender i en lille rundkørsel inde i gårdrummet. Det er her, man går, når man går tur på Ringbo – rundt og rundt.

Det cirkelformede byggeri er sat sammen af såkaldte huse, som hvert består af en mørk korridor med små værelser til beboerne, små kontorer til de ansatte og små fælles opholdsrum til hver side. Den eneste forskel på ’husene’ er, hvordan de er orienteret i forhold til den konstante summen fra motorvejen ved siden af.

Måske meningen var, at monotonien skulle give en følelse af tryghed? Alligevel virker det mærkeligt, at mennesker som grundet deres sygdomme er langt mere forskellige end vi andre ’normale’, alle skal bo på nøjagtig samme måde.

Skal flygtningecentre også bevares?

Det er svært at undgå den ubehagelige tanke, at dette er en rationel måde at opbevare mennesker, som der ikke er plads til i samfundet udenfor. Og hvordan skal man tolke det tarvelige materialevalg på anden måde end, at de her mennesker ofrer vi så lidt på som muligt?

Hvis Ringbo skal fredes, fordi det er et eksempel på, hvordan velfærdsstaten beskytter de mest udsatte mennesker, hvad så med flygtningecentrene? Skal de så også fredes?

Og hvorfor er det altid magtens monumenter, i dette tilfælde statens, som skal fredes? Hvorfor denne leflen for magthaverne og tilsvarende ligegyldighed overfor brugerne? Er der nogen, som har ulejliget sig med at spørge beboerne, om de synes det er en god ide at frede Ringbo?

Jeg vil ikke afvise, at man kan ombygge det på en måde, så der faktisk kommer noget godt ud af det, men det vil kræve så omfattende forandringer, at det næppe giver mening at tale om bevarelse og da slet ikke fredning.

Kan det overraske, hvis nogen får den opfattelse, at det for arkitekter bare handler om at bygge og bevare så meget ’arkitektur’ som muligt?

Henrik Valeur er aktuel med bogen ’The floating community’.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord sammen med et billede af dig selv til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage