0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Strandparken
Foto: Strandparken

I Køge Bugt Strandpark udgør en kombination af kunstige øer, klitter, vådområder og landskabelige diger en beskyttelse mod oversvømmelser fra havet, og samtidig fungerer strandparken som et vigtigt rekreativt område og som et sted, hvor sommerfugle, insekter og fugle trives, skriver debattørerne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Arkitektforskere: Drop højvandsmurene og brug i stedet naturbaseret klimasikring

Vi er den generation, der over de kommende årtier kommer til at omdanne Danmarks kyster. Det er en kæmpestor opgave og et enormt ansvar, skriver Anna Aslaug Lund, Ole Fryd og Astrid Jørgensen fra Københavns Universitet. Naturbaserede løsninger mod oversvømmelse er oplagte i den forbindelse.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi er mange i Danmark, der bor tæt på havet. Rent faktisk bor lige knap 200.000 af os steder, der ligger mindre end to meter over havets overflade. De af os, der bor i disse lavtliggende områder, kan således risikere, at vores hjem bliver ramt af oversvømmelser ved stormfloder som dem, vi oplevede sidste weekend, da stormen Malik fejede ind over landet.

Privat
Foto: Privat

Anna Aslaug Lund.

Med klimaforandringerne kan vi forvente, at den type af stormfloder indtræffer oftere og samtidig bliver værre under påvirkning af de generelle havvandsstigninger. Mange kommuner i Danmark er derfor i gang med at planlægge, hvordan kystnære byer og landskaber kan tilpasses til oversvømmelser fra havet.

Vi har helt klart travlt, men vi skal skynde os langsomt og med tålmodighed, hvis opgaven skal løses ordentligt.

Vi er den generation, der over de kommende årtier kommer til at omdanne Danmarks kyster. Det er en kæmpestor opgave og et enormt ansvar. Kysterne er steder fulde af fortællinger. Af dyreliv og fugleliv. Af personlige minder om sommerferier på stranden. Af lange, rolige kig ud mod horisonten. Hvordan omdanner vi disse særlige landskaber, som kysterne udgør, på den bedst mulige måde? Det er vigtigt, at vi overvejer det meget nøje.

Vi behøver ikke flytte vores byer

Der er mange måder at gå til denne opgave, men hvis vi som samfund vil undgå at bygge os til fremtidige problemer, må vi vende opgaven til et potentiale, der kan løfte flere dagsordener og høste flere gevinster samtidig.

Privat
Foto: Privat

Ole Fryd.

En løsningsmodel er at flytte hele byer væk fra havet, hvilket Henrik Valeur for nyligt påpegede i debatindlægget ’Flyt København ind i landet og omdan Slotsholmen til det nye Refshaleøen’. I den anden ende af skalaen ligger højvandsmure som løsning. Højvandsmures primære fordel er at holde vandet ude, men ulempen er, at de er sårbare.

Mellem disse to yderpoler – at flytte byer og at bygge højvandsmure – ligger et stort felt af løsninger, som det også er vigtigt, at man tager med i værktøjskassen. Det er de såkaldte ’naturbaserede løsninger’.

Privat
Foto: Privat

Gertrud Jørgensen.

Naturbaserede løsninger kan eksempelvis bestå af vådområder som strandenge. Et vådområde fungerer som en slags svamp, der dæmper bølgernes fart og højde ind mod land. Det kan også være klitlandskaber, ligesom diger kan udformes som en slags fremskudte kystparker.

Denne kategori af løsninger beskytter dels mod stormflod, men den forbedrer samtidig levesteder for fugle, insekter og dyr og giver os mennesker naturoplevelser og rekreative muligheder. Her vendes klimatilpasningsopgaven altså til et potentiale. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at undersøge bredden af mulige løsninger, og hvordan de tilpasses bedst til det enkelte sted.

Køge Bugt Strandpark er det gode eksempel

Et eksempel på en naturbaseret klimatilpasningsløsning i Danmark er Køge Bugt Strandpark, der blev indviet i 1980. Her udgør en kombination af kunstige øer, klitter, vådområder og landskabelige diger en beskyttelse mod oversvømmelser fra havet. Samtidig fungerer strandparken som et vigtigt rekreativt område og som et sted, hvor sommerfugle, insekter og fugle trives.

Skal vi løse klimatilpasningsopgaven ordenligt, skal vi have i hvert fald to ting for øje: 1) at tænke naturbaserede tilgange med ind som en del af løsningen og derved vende klimatilpasningsudfordringen til et potentiale og 2) at være påpasselige med ikke at træffe forhastede beslutninger.

Mange af de løsninger, som vi planlægger nu, kommer formentlig til at stå her i hvert fald de næste 100 år. Handler vi for overilet, risikerer vi, at kommende generationer skal rette op på vores fejl. Det er meget vigtigt, at vi handler i forhold til klimatilpasningsudfordringen, men vi skal samtidig tænke os godt om, for hvordan ønsker vi egentlig, at de danske kyster skal se ud i fremtiden?

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord sammen med et billede af dig selv til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce