0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Indtænk personligt lys allerede i byggeriets projekteringsfase

Der kommer flere svagsynede med tiden, og for dem kan personligt tilpasset belysning gøre en kæmpe forskel, skriver Build-forsker Turid Borgestrand Øien i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Fælles for alle, der må leve med et handikap, er, at det gør tilværelsen mere besværlig, og at man ikke altid bliver mødt med forståelse og respekt – måske tværtimod.«

Sådan sagde hele Danmarks dronning Margrethe i sin nytårstale og satte her for første gang fokus på behandlingen af mennesker, der lever med handikap og psykisk sygdom.

Da jeg hørte dronningens nytårstale, tænkte jeg straks på en borger, jeg mødte i forbindelse med mit forskningsprojekt om belysning i synsrehabiliteringen. Her har jeg fulgt et pilotprojekt ved Center for Specialundervisning i Slagelse, CSU-Slagelse, hvor 60 borgere har deltaget i afprøvningen af systematiserede metoder for lysudredning og afprøvning.

Kvinden, jeg talte med i min research, fortalte mig, at hendes øjenlæge ikke havde kunnet måle hendes syn ved en synstest og derfor havde konstateret, at hun var blind. Da jeg besøgte hendes hjem, kunne hun rigtig nok ikke se noget ved de 50 lux, der kunne måles i det naturlige dagslys ved spisebordet. Men i den meget højere belysningsstyrke, som hun og synskonsulenterne på projektet havde fundet frem til var nødvendig for hendes syn, kunne hun nu både se mig og tingene på bordet mellem os.

Omkring 65.000 danskere lever med et synshandikap

Det åbnede for alvor mine øjne for, hvorfor viden om mulighederne ved individuelt tilpasset lys er så vigtig, og ikke mindst hvor afgørende det er, at vi får denne viden ud og virke, der hvor vi kan implementere den. Sådan en forskel er jo afgørende for et menneske, der gerne vil klare sig selv og leve en normal hverdag – og dermed også for det omgivende samfund.

Dét potentiale skal vi have blik for, allerede når vi tegner og bygger fremtidens boliger, så den nyeste viden kan bringes i spil før eller i det mindste i takt med, at udfordringen stiger.

Synsudfordringen bliver stødt større

Der findes ikke en officiel opgørelse over, hvor mange svagsynede der er i Danmark, men Dansk Blindesamfund vurderer, at omkring 65.000 danskere lever med et synshandikap, og i takt med vores stigende antal ældre vil det tal vokse.

Med afsæt i dén virkelighed er de gode erfaringer med personligt tilpasset belysning som del af synsrehabiliteringen med et mål om at øge livskvaliteten hos svagsynede undersøgt til bunds i forskningsprojektet ’Forbedret livskvalitet: Udvikling af evidensbaseret rehabiliterende praksis for borgere med synsvanskeligheder’.

Alt for ofte opstår problemerne med manglende tilgængelighed først, når et byggeri står mere eller mindre færdigt

Resultaterne er tydelige: Personligt tilpasset lys øger signifikant tilfredsheden og muligheden for at udføre aktiviteter, især ved nære aktiviteter. Individuelt tilpasset lys kan med andre ord have stor indvirkning på, i hvilken grad borgerne kan klare sig selv i hverdagen.

Vores netop udgivne forskningsrapport ’Belysning i synsrehabiliteringen’ beskriver derfor i dybden, hvordan lyset aktivt inddrages i rehabiliteringen, som ud over at være et mere teknisk aspekt ved vores fysiske rammer også berører det sociale hverdagsliv og ikke mindst den synsnedsattes personlige forhold til sin livssituation og aktuelle forandringsprocesser.

Relevante fagfolk skal uddannes

I kølvandet på vores viden om øget livskvalitet for den enkelte, stadig flere ældre og samfundsværdien af selvhjælp opstår ideen om, hvordan det rehabiliterende lys kan tænkes ind i byggeprojekter, mens de stadig er på tegnebrættet. For når synet først ændrer sig, står udfordringerne derhjemme, på arbejdet og ude i samfundet i kø for den svagsynede.

Når vi bygger nyt og renoverer gammelt, er et højt niveau af tilgængelighed og dermed sikkerhed og tryghed derfor i alles interesse. Alt for ofte opstår problemerne med manglende tilgængelighed først, når et byggeri står mere eller mindre færdigt.

Arkitekter, bygherrer og andre professionelle ønsker i sagens natur ikke at genere gruppen af blinde og svagsynede, så det må være manglende viden om tilgængelighed, universelt design og inkluderende arkitektur – og ikke mindst nødvendigheden heraf – der er den helt store barriere.

Derfor er vi nødt til at stille krav om, at relevante fagfolk uddannes inden for bredere tilgængelighedsprincipper og -løsninger, ligesom de i dag uddannes i energioptimering, brandsikring og byggematerialer. Vi skal med andre ord have en mere holistisk tilgang til belysningens rolle i synsrehabiliteringen og dens væsentlighed for den svagsynedes livskvalitet. Den bredere brugerforståelse og et generelt fokus på lyskvalitet vil desuden gavne alle andre, der kan se en fordel i ikke at blive drænet mentalt af skidt lys.

Rapporten ’Belysning i synsrehabiliteringen – et casestudie’ af Turid Borgestrand Øien udkom onsdag og kan downloades gratis her.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce