0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
PR
Foto: PR

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Næstved-politiker: Ulovlig nedrivning af bindingsværkshus fra 1825 udpensler behovet for en stadsarkitekt

Alle midler skal tages i brug for at straffe nedrivningen af et bevaringsværdigt hus og undgå at danne præcedens for andre ejere af gamle, bevaringsværdige ejendomme, skriver Rune Kristensen, medlem af Konservative i Næstved Byråd, i dette debatindlæg.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

7. januar skrev Byrummonitor om en sag fra Næstved Kommune, hvor ejeren af en bevaringsværdig bindingsværksejendom fra 1825 har revet det ned – på trods af indsigelser og standsningspåbud.

Huset havde save-værdi 3 og var det ene ud af tre smukke gamle bindingsværkshuse, der på fornemmeste vis illustrerede fortidens vingesus i Lille Næstved-kvarteret. Og derfor skal gerningsmanden straffes hårdt i denne sag.

Næstved har brug for en stadsarkitekt

Som næsten-nabo til Susåvej 3 har jeg flere gange i de sidste par uger været forbi grunden, hvor huset indtil for nylig tronede. Min familie og jeg nyder normalt gåturene i Lille Næstved og langs Susåen, men er på de seneste gåture blevet mindet om vigtigheden af, at vi som lokalsamfund passer på vores bevaringsværdige bygninger.

Under efterårets kommunalvalgkamp fremsatte jeg et forslag om, at vi i Næstved Kommune fik en stadsarkitekt

Under efterårets kommunalvalgkamp fremsatte jeg et forslag om, at vi i Næstved Kommune fik en stadsarkitekt for at sikre, at byggestil med videre sikres i en gammel middelalderby som vores. Der skal gøres en aktiv indsats for at bevare de bygninger, der er bevaringsværdige – og samtidig lave byudvikling i respekt for det eksisterende byrum og byliv.

Dette er blot blevet endnu mere aktuelt, når hændelser som denne foregår.

Vores gamle bydele og bevaringsværdige huse i det hele taget er noget, der kan tiltrække turister, og som skaber værdi i dagligdagen. Derfor skal vi passe godt på – og dyrke – vores historie. Det er vigtig for mig som både konservativ og formand for det udvalg, der varetager kommunens natur, miljø og friluftsturisme.

Ejeren taget på fersk gerning

Det er i Danmark et grundlæggende retsprincip, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, men når vi ser på denne sag, er vi nærmest forbi denne uskyldsformodning, da ejeren er taget på fersk gerning, og hændelsen er blevet filmet.

I dag står en tom grund som bevis på, at der er sket et lovbrud. Og i min bog skal alle midler tages i brug for at straffe denne handling og undgå at danne præcedens for andre ejere af gamle bevaringsværdige ejendomme samt i respekt for de mange, der overholder loven.

Ejendommen er købt langt billigere, end hvis den ikke havde været bevaringsværdig. Både kommune og politi må sætte alle sejl ind på, at hammeren falder hårdt – også gerne over for entreprenøren, vognmanden og så videre.

I dag står en tom grund som bevis på, at der er sket et lovbrud

En straf er tosidet; den skal både straffe den skyldige og forhindre andre i at begå samme kriminalitet. Og så skal straffen afspejle forbrydelsen. Hvis ejeren blot kan genopføre ejendommen på ny, så har han vundet, da det var præcis det, han ansøgte om og fik afslag på.

Der må altså stilles skrappe krav til denne genopførelse og originalt materialevalg samt tilknyttes bøder og meget gerne også ubetinget fængsel som straf.

Manden har fået masser af advarsler og sågar et standsningspåbud, så forbrydelsen er sket med åbne øjne – nu kommer regningen. Og den bliver forhåbentlig stor.

Redaktionel note: Manden, der har revet huset ned, er blevet politianmeldt af kommunen. Han forklarer selv, at huset faldt sammen, da han var i gang med at rive taget ned, og at han derfor ikke har revet huset ned med vilje.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord sammen med et billede af dig selv til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage