0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lendager Group
PR-foto: Lendager Group
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Lendager-direktør: Jeg drømmer om, at hele den danske bygningsmasse bliver ét stort europæisk laboratorium

Med EU’s taksonomi har vi endelig fået et redskab, der har potentialet til at gå skridtet længere end certificeringer, skriver Ditte Lysgaard Vind, partnerskabsdirektør i Lendager Group, i dette debatindlæg. Nu må byggeriet påtage sig ansvaret for den grønne omstilling.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

There’s no difference between a pessimist who says, ’It’s all over, don’t bother trying to do anything, forget about voting, it won’t make a difference’, and an optimist who says, ’Relax, everything is going to turn out fine.’ Either way the results are the same. Nothing gets done.
― Yvon Chouinard, bjergbestiger og stifter af Patagonia

Byggebranchen kan og skal spille en større rolle i den grønne omstilling.

Skal det lykkes, kan vi starte med at spørge os selv, hvorfor vi bygger nyt. For tager vi de sorte briller på, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om den primære driver i dag er at bygge til mennesker, eller om det er, for at den finansielle sektor fortsat kan generere afkast til investorerne? Det er et relevant spørgsmål, for skal vi skabe varig forandring, må vi forstå systemerne, vi indgår i. Ikke mindst fordi det også viser, hvad byggeriets beslutningstagere ultimativt vurderer en bygnings succes ud fra: indeklima, biofaktor, CO2-aftryk og æstetik eller mestendels, hvor stort et afkast der kan noteres i et excelark?

EU’s taksonomi kan være hjælpen, vi har ventet på

Jeg tror ikke, svaret er entydigt, men at vi må konstatere, at for mange bygninger er opført med for stor fokus på den økonomiske værdiskabelse og for lidt på bygningens værdiskabelse for beboere, naboer og samfund – for slet ikke at tale om de eksternaliteter, det samtidig har medført.

Taksonomien er nemlig positiv i dobbelt forstand

Det går ikke, og heldigvis har vi med EU’s taksonomi fået et rigtig godt redskab til at gøre op med dette i 2022. Og vælger man de grønne fremfor de sorte briller, så har en positiv tendens allerede i 2021 været den stigende efterspørgsel på bæredygtige løsninger blandt bygherrer og investorer – samt de ringe i vandet det har skabt i branchen, hvor flere får øjnene op for, at bæredygtighed ikke blot er et cherry on top, men er overlevelse for planeten såvel som deres forretning.

Taksonomien er nemlig positiv i dobbelt forstand. Dels øger den incitamentet til at lave nye bæredygtige løsninger, lig diverse certificeringsordninger, dels går den skridtet længere: Skal du være sustainable i taksonomiens øjne, skal du både gøre noget ekstra godt, men samtidig redegøre for, at du ikke gør signifikant skade andre steder i dit byggeri – og med biodiversitet som et af de seks fokuspunkter, der måles på, gælder det også både vandsalamandre og havmiljø.

3 tendenser viser vejen i 2022

Brugen af cirkulær økonomi som redskab til at forbedre klimaaftrykket er sammen med proptech og naturlige materialer de tre tendenser, som jeg spår et stort potentiale i 2022.

Som for eksempel Lendagers spinout A:gain, der som selvstændig virksomhed med nye investorer ombord på bedste cirkulær økonomisk vis kan skalere genanvendelse af byggematerialer og levere bredt til branchen.

Eller proptech-virksomheden Ento Labs, der ved hjælp af AI næsten ufatteligt nemt kan spotte energibesparelser i bygningers eksisterende data.

Eller når vi i stigende grad får øjnene op for de naturlige materialers fantastiske egenskaber, eksempelvis mycelium (svampe) til blandt andet at lave isoleringsmateriale som for eksempel engelske Biohm, der vandt en Index Award i 2021.

Det er vores ansvar

Alle sejl er sat ind for et grønt Europa. En ambition, som vi i Danmark – med vores tradition for grønne innovationer og ikke mindst arkitektur og design i absolut verdensklasse – er ualmindeligt godt positioneret til at levere på. Og omend problemerne er mange, så er potentialerne det også.

Det er nu, vi skal gribe mulighederne, som både natur, teknologi, politikere og investorer giver for i kombination med den stærke håndværks- og designtradition at bygge bedre i Danmark og samtidig vise verden, hvordan bæredygtigt byggeri i praksis kan se ud.

Omend mulighederne er mange, er der ingen garanti for, at vi udnytter dem

Jeg drømmer om, at vi i Danmark sætter barren så højt, at hele den danske bygningsmasse bliver ét stort europæisk laboratorium for bæredygtigt byggeri. Hvor innovation ikke er noget, der kun sker i forskningsprojekter, men ude i alle kroge af det danske samfund. Hvor vi gør det, design og arkitektur er bedst til: at vise en håndgribelig vej mod en bedre verden.

Men vi har ikke tid til at vente på langsommelig forandring. Skal det lykkes, er det i 2022, vi skal sætte turbo på. For omend mulighederne er mange, er der ingen garanti for, at vi udnytter dem. Men det er vores ansvar, og et aktivt valg vi som branche skal tage.

Et godt sted at starte året er derfor på udstillingen ’70 % Less CO2’, hvor Det Kongelige Akademi på tværs af Arkitektur, Design og Konservering viser konkrete eksempler på, hvordan den danske målsætning om 70 procents reduktion af CO2 kan indfries.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord sammen med et billede af dig selv til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Læs mere