0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Aarhus Universitet og Gehl
Foto: Aarhus Universitet og Gehl

Marie Koldkjær Højlund (venstre) er forsker på Aarhus Univerviset og Liselott Stenfeldt er director i Gehl.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Den unuancerede dialog om støj er en trussel mod det mangfoldige byrum

Når lyd i vores offentlige rum debatteres fokuseres der oftest på ekstremerne støj og stilhed. En by for alle kræver en mere nuanceret dialog om det gode lydmiljø i ørehøjde, skriver Liselott Stenfeldt fra Gehl og Marie Koldkjær Højlund fra Aarhus Universitet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lokalområderne er mere populære end nogensinde. Sammenlignet med store dele af verden, hvor offentlige byrum blev utilgængelige under coronanedlukningerne, kunne vi i Danmark se positive resultater af at holde de udendørs arealer åbne under nedlukningerne.

Bylivsstudier foretaget af os hos Gehl fra denne periode viser, at mange i byerne (gen)opdagede aktiviteter og funktioner i deres lokalområder. I parkerne og på legepladserne var der nu dobbelt så meget aktivitet, og mange offentlige arealer blev en vigtig del af den nye hverdagssituation, hvor flertallet pludselig arbejdede og blev undervist hjemmefra.

Den genfundne kærlighed til lokalområderne havde positive konsekvenser, da vi kunne holde os sunde og i bevægelse, men de satte os samtidig i nye situationer, hvor vi socialt og lydligt skulle forholde os og give plads til hinanden på måder, vi ikke var vant til.

Den pandemiske stilhed og det støjfyldte hverdagsliv

Coronapandemien påvirker måden, vi bruger og oplever vores byrum på. Ikke kun socialt og visuelt, men også lydligt. Som det anføres i artiklen ’Det soniske medborgerskab’ lavet af lydforskerne Annette Vandsø, Morten Breinbjerg og dette debatindlægs ene skribent, Marie Højlund, var den første periode med restriktioner i medierne »præget af et gennemgående narrativ om lyd, nemlig at verden var blevet mere stille. I offentlige nyhedsmedier kunne man se spektakulære pressefotos af øde gader fra ikoniske storbyer som New York og Paris og i en dansk kontekst København«.

Coronapandemien påvirker måden, vi bruger og oplever vores byrum på. Ikke kun socialt og visuelt, men også lydligt

Det anføres videre, at »de erfaringer, vi som hjemsendte borgere gjorde os i vores lokale og hjemlige corona-soundscape, syntes dog på flere måder at stå i modsætning til det narrativ, vi kendte fra medierne. Dagligdagen var pludselig fyldt med lyd fra familiens, bofællernes og naboernes aktiviteter og adfærd, hvilket markant ændrede familiens, bofællesskabets, boligblokkenes og kvarterets lydlige omgivelser. Hvem havde på et givent tidspunkt retten til at være støjende, hvem måtte være stille og i hvilken grad, til hvilket tidspunkt og hvor længe?«

Byen i ørehøjde

Modsætningen mellem det store narrativ i medierne og hverdagserfaringerne fra nedlukningerne peger på, hvorledes den mest udbredte tilgang til lydmiljøer kommer til kort og primært fører til regulering og begrænsning af byens forskellige lyde uden at tænke på mangfoldigheden og de positive effekter, lyd også kan have på mennesker.

I stedet for at være fikseret på at løse kvantitative lydudfordringer (ved at måle lydstyrke i decibel) i vores omgivelser, bør vi fokusere på det kvalitative, hvor en kontekstuel viden både om de forskellige mennesker, de fysiske omgivelser, tid på døgnet og livssituation indtænkes. Hvordan forstår vi bedre, hvilken type af lydmiljø der er medskabende til en sund og attraktiv by for hvem?

Hvordan forstår vi bedre, hvilken type af lydmiljø der er medskabende til en sund og attraktiv by for hvem?

Denne tilgang ville være i ørehøjde med og for borgerne, og den kan resonere med måden, vi faktisk oplever og lever i og med lyd i vores hverdag.

Der er en vigtighed i at italesætte vores lydmiljøer på en måde, der ikke blot handler om at kategorisere landskabets lydkilder, men også forstår dem som afstemmende relationer, vi som medborgere tager del i, forhandler om og har et fælles ansvar for.

Med henblik på at nuancere dialogen om støj ønsker vi to lyd- og byrumseksperter fra Gehl og Aarhus Universitet sammen at udvikle nye værktøjer, der kan give os en bedre forståelse af ’byen i ørehøjde’, hvor principper fra mange års kvalitative bylivsstudier (i øjenhøjde) kombineres med sonisk medborgerskabsorienterede metoder til at forstå borgernes oplevelse af lydmiljøer.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord sammen med et billede af dig selv til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce