0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Fotos: Privat

Øverst fra venstre: Thea Christine Høeg, Emma Elfvik og Cristina Gimenez. Midtfor fra venstre: Kristine Jacobsen, Asal Mohtashami og Heidi Jacobsgaard. Nederst fra venstre: Sofie Jürs, Christine Bjerke og Ida Sofia Carolin.

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Gruppen bag sexismeopråb et år efter: Danske Ark svigter sit ansvar

I denne uge er det et år siden, at 144 arkitekter brød tavsheden om det, de oplever som udbredt sexisme i branchen. Men i dag er der stadig forundrende mangel på engagement fra især den private del af branchen, skriver initiativgruppen bag underskriftindsamlingen i dette debatindlæg. Tegnestuen Dorte Mandrup er en af de positive undtagelser.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er nu et år siden, at vi, en uafhængig initiativgruppe af arkitekter, skrev et åbent brev som reaktion på den manglende erkendelse af sexisme i den danske arkitektbranche. Vi modtog hurtigt mere end 180 vidnesbyrd fra personer, som selv havde oplevet eller overværet grænseoverskridende adfærd af seksuel karakter over for andre på både arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Undersøgelser blev derefter igangsat af nogle af branchens organisationer, som for eksempel medlemsundersøgelsen om sexisme og seksuel chikane fra Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), som også bekræftede omfanget.

På trods af de tydelige tal og ord er der stadig forundrende mangel på engagement fra dele af branchen. Hvordan kan det være, og hvor står vi nu som branche et år senere?

Flere gode eksempler

Det er blevet tydeligt, at den udvikling, der er sket det seneste år, primært er blevet drevet af frivilligt arbejde – af grupper af personer i branchen, som ofte selv er dem, der har oplevet grænseoverskridende adfærd som for eksempel verbale og fysiske krænkelser. I form af forskellige frivillige initiativer og indsatser er der blevet arbejdet konkret og målrettet for at formidle og nuancere den uacceptable kultur, der hersker, og forsøge at skabe rum for forandring.

Et af eksemplerne er Equality Collaborative fra Arkitektskolen Aarhus. Et inkluderende fællesskab af studerende og undervisere, der sammen har etableret en aktiv platform for diskussion og inspiration. Arrangementer af forskellig slags er med til at give nuancerede perspektiver og en udvidet dialog om, hvordan arkitektbranchen kan udvikle sig.

I den private del af arkitektbranchen ser der stadig ud til at være en markant mangel på konkrete målsætninger og processer

Hos Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar er der blevet etableret et ambassadørkorps, og hos Arkitektforeningen en arbejdsgruppe for diversitet og ligestilling, som er kommet med 10 anbefalinger til foreningen, for at nævne nogle af de frivillige initiativer startet det seneste år.

Danske Ark bør gøre som FAOD

Hvis vi derimod kigger på den private del af arkitektbranchen, ser der stadig ud til at være en markant mangel på konkrete målsætninger og processer, der rækker længere end et par ekstra linjer i personalehåndbogen. Baseret på vores indblik i en lang række arbejdspladser samt de mange meldinger, vi løbende får fra personer i branchen, er det vores indtryk i initiativgruppen, at håndteringen af sexisme ofte forbliver i det øverste ledelseslag, og at involvering af de ansatte er en sjældenhed.

Ledelserne er ofte af den opfattelse, at det er ’håndteret’, men har de rent faktisk spurgt deres ansatte?

Her ligger der et centralt ansvar hos brancheorganisationerne, ligesom fagforeningen FAOD tog sit ansvar med den tidligere nævnte undersøgelse. Hvorfor har Danske Arkitektvirksomheder ikke fulgt trop med en undersøgelse set fra sit ansvarsområde? Det, som er blevet initieret fra brancheorganisationens side indtil videre – inklusiv skabelonen ’Personalepolitik mod seksuel chikane’ fra i år – ser ud til blot at tilføje dokumenter til den lange række af mulige retningslinjer. Det er vores opfordring i initiativgruppen, at organisationen går langt mere aktivt ind i problemstillingen og går forrest i at forvente mere dybdegående handling fra de private arbejdspladser.

Som en af undtagelserne har Dorte Mandrup (desuden den eneste tegnestue, som har majoritet af kvindeligt ejerskab ud af de 40 største tegnestuer i Danmark) taget udfordringen op i forhold til at kigge på de strukturelle problemer. Det er for eksempel lige løn i forhold til anciennitet, balance i køn i forhold til arbejdsopgaver, indflydelse og ansvar. Desuden har tegnestuen givet plads og tid til, at de ansatte kan mobilisere sig og diskutere de udfordringer, der er i forhold til diversitet og ligestilling.

Hvem har ansvaret for branchens fremtid?

Selv om der i et år nu har været et åbent fokus på sexisme i branchen, er der stadig grundlæggende problemer i forhold til kulturen, og hvad nogle mener, ’de har ret til’. Et af dem er, når det er selve ledelsen, der er problemet. Det viser sig blandt andet, når partnere, tegnestueledere og andre øverst i hierarkiet på en arbejdsplads misbruger en magtposit