Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDet er nu et år siden, at vi, en uafhængig initiativgruppe af arkitekter, skrev et åbent brev som reaktion på den manglende erkendelse af sexisme i den danske arkitektbranche. Vi modtog hurtigt mere end 180 vidnesbyrd fra personer, som selv havde oplevet eller overværet grænseoverskridende adfærd af seksuel karakter over for andre på både arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.
Undersøgelser blev derefter igangsat af nogle af branchens organisationer, som for eksempel medlemsundersøgelsen om sexisme og seksuel chikane fra Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), som også bekræftede omfanget.
På trods af de tydelige tal og ord er der stadig forundrende mangel på engagement fra dele af branchen. Hvordan kan det være, og hvor står vi nu som branche et år senere?
Flere gode eksempler
Det er blevet tydeligt, at den udvikling, der er sket det seneste år, primært er blevet drevet af frivilligt arbejde – af grupper af personer i branchen, som ofte selv er dem, der har oplevet grænseoverskridende adfærd som for eksempel verbale og fysiske krænkelser. I form af forskellige frivillige initiativer og indsatser er der blevet arbejdet konkret og målrettet for at formidle og nuancere den uacceptable kultur, der hersker, og forsøge at skabe rum for forandring.
Et af eksemplerne er Equality Collaborative fra Arkitektskolen Aarhus. Et inkluderende fællesskab af studerende og undervisere, der sammen har etableret en aktiv platform for diskussion og inspiration. Arrangementer af forskellig slags er med til at give nuancerede perspektiver og en udvidet dialog om, hvordan arkitektbranchen kan udvikle sig.
I den private del af arkitektbranchen ser der stadig ud til at være en markant mangel på konkrete målsætninger og processer
Hos Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar er der blevet etableret et ambassadørkorps, og hos Arkitektforeningen en arbejdsgruppe for diversitet og ligestilling, som er kommet med 10 anbefalinger til foreningen, for at nævne nogle af de frivillige initiativer startet det seneste år.
Danske Ark bør gøre som FAOD
Hvis vi derimod kigger på den private del af arkitektbranchen, ser der stadig ud til at være en markant mangel på konkrete målsætninger og processer, der rækker længere end et par ekstra linjer i personalehåndbogen. Baseret på vores indblik i en lang række arbejdspladser samt de mange meldinger, vi løbende får fra personer i branchen, er det vores indtryk i initiativgruppen, at håndteringen af sexisme ofte forbliver i det øverste ledelseslag, og at involvering af de ansatte er en sjældenhed.
Ledelserne er ofte af den opfattelse, at det er ’håndteret’, men har de rent faktisk spurgt deres ansatte?
Her ligger der et centralt ansvar hos brancheorganisationerne, ligesom fagforeningen FAOD tog sit ansvar med den tidligere nævnte undersøgelse. Hvorfor har Danske Arkitektvirksomheder ikke fulgt trop med en undersøgelse set fra sit ansvarsområde? Det, som er blevet initieret fra brancheorganisationens side indtil videre – inklusiv skabelonen ’Personalepolitik mod seksuel chikane’ fra i år – ser ud til blot at tilføje dokumenter til den lange række af mulige retningslinjer. Det er vores opfordring i initiativgruppen, at organisationen går langt mere aktivt ind i problemstillingen og går forrest i at forvente mere dybdegående handling fra de private arbejdspladser.
Som en af undtagelserne har Dorte Mandrup (desuden den eneste tegnestue, som har majoritet af kvindeligt ejerskab ud af de 40 største tegnestuer i Danmark) taget udfordringen op i forhold til at kigge på de strukturelle problemer. Det er for eksempel lige løn i forhold til anciennitet, balance i køn i forhold til arbejdsopgaver, indflydelse og ansvar. Desuden har tegnestuen givet plads og tid til, at de ansatte kan mobilisere sig og diskutere de udfordringer, der er i forhold til diversitet og ligestilling.
Hvem har ansvaret for branchens fremtid?
Selv om der i et år nu har været et åbent fokus på sexisme i branchen, er der stadig grundlæggende problemer i forhold til kulturen, og hvad nogle mener, ’de har ret til’. Et af dem er, når det er selve ledelsen, der er problemet. Det viser sig blandt andet, når partnere, tegnestueledere og andre øverst i hierarkiet på en arbejdsplads misbruger en magtposit