Karen Margrethe Olsen om ny museumslov: Cafeer, formidlingscentre og superaktuel arkitektur på vores fortidsminder kan hurtigt blive utidssvarende

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ønsker at åbne for yderligere muligheder for etablering af bygninger på fortidsminder.

Med andre ord betyder det, at hun vil muliggøre det 351 millioner kroner dyre bygge- og formidlingsprojekt på Nyborg Slot, som i december sidste år blev standset efter klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Som bekendt har netop dette projekt fået stor opmærksomhed. Ikke mindst fordi klagenævnet omstødte Slots- og Kulturstyrelsens godkendelse af det store projekt. Projektets udgangspunkt er etablering af et formidlingscenter på selve fortidsmindet, herunder genopbygningen af et af borgens tårne.

Formidling er allerede i dag et af de hensyn, som kan retfærdiggøre, at der dispenseres fra museumslovens generelle forbud mod byggeri på fortidsminder. Hensynet til formidling, tilgængelighed og et større handlerum for fortidsminder i brug mener ministeren altså skal tillægges endnu større vægt, end loven giver mulighed for i dag.

Opfordringen herfra skal lyde, at man skal tænke sig rigtig grundigt om, før der ændres i museumsloven. Det er klart, at der lokalt er stærke interesser i de enkelte projekter, store som små.

Tillades et kæmpe byggeri på Nyborg Slot, vil det derfor være ganske uforståeligt, at et gelænder ikke kan sættes op på gravhøjen på Fur eller for den sags skyld på alle landets mere end 20.000 gravhøje – og hvad med et udkigstårn på toppen af gravhøjene?

Konsekvenser for fremtiden

Det bærende element i den nugældende museumslov går ud på at beskytte fortidsminderne imod fysiske og visuelle ændringer og således sikre, at deres arkæologiske vidnesbyrd bevares intakt, og at deres oprindelige udtryk og fortælling opretholdes for eftertiden. Disse bestemmelser har eksisteret i næsten 100 år. Mange vil derfor mene, at det er på tide, at loven opdateres. Men ændringer, uanset hvor gennemtænkte de er, har konsekvenser, som rækker langt ind i fremtiden.

Hvad sker der egentlig med de steder og den kulturarv, vi skal opleve, hvis det hele bliver pakket ind i moderne bygninger med cafeer, museumsbutikker og superaktuel arkitektur? Jeg frygter, at det hele kommer til at ligne hinanden. Det bliver umuligt at kende forskel på, om du har oplevet et voldsted, en slotsruin, et vadehavslandskab eller en skovvandring, fordi der står sjove trappetårne alle steder. Museumscafeen serverer den samme, kultiverede frokost og har de samme tørklæder til salg, hvad enten du besøger Bornholm eller Nyborg.

Vores opfordring er klar: Formidlingen skal underlægge sig stedet. I denne digitale tidsalder kan et link eller en QR-kode lynhurtigt sende enhver med en smartphone hen til en hjemmeside med alle de informationer, der er nødvendige for at forstå det pågældende sted. Små film og guider, der bogstavelig talt falder lige ned i hånden på de besøgende, fortæller stedets historie, og virtuelle briller kan føre dig direkte ind i historien.

Husk By & Land, hvis loven ændres

Nye trends vil i større omfang lægge vægt på en autentisk oplevelse af uforstyrret ægthed, så den besøgende, med udgangspunkt i mere beskedne formidlingsgreb og egen fantasi, selv kan skabe en fortælling og en oplevelse. Store formidlingstiltag, der er interessante på anlægstidspunktet, kan hurtigt blive utidssvarende.

Forslaget til ændring af museumsloven indeholder flere elementer end de ovennævnte. Pladsen tillader ikke, at jeg kommer ind på alle disse, men et sidste skal nævnes: et forslag om, at der oprettes en kulturarvsafdeling i Miljø- og Planklagenævnet, og at to faste sagkyndige på kulturarvsområdet kan indkaldes i konkrete sager. Det anbefales, at en række foreninger er med til at udpege de sagkyndige. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur bør være selvskrevet til at deltage i en sådan udpegning.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.