0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Green Building Council Denmark
PR-foto: Green Building Council Denmark

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Mette Qvist: Vi kan ikke erstatte al beton med træ. Derfor skal betonbygninger også kunne DGNB-certificeres

Det er særdeles glædeligt at de to store vinderpartier ved sidste uges kommunalvalg i København er klar til at stille større krav til private bygherrer, men bæredygtighed er altså ikke en skønhedskonkurrence mellem forskellige materialetyper, skriver Mette Qvist, direktør for Green Building Council Denmark, i dette debatindlæg.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To af de tiltrædende borgmestre i København efterlyser både nye værktøjer i planloven og vil stille flere krav til de private bygherrer. Anledningen er UN17-byggeriet, hvor Byrummonitor har beskrevet, at der nu bliver fire betonbygninger og en træbygning, mens det i de oprindelige planer var omvendt. Efterfølgende har både Enhedslistens Line Barfod og den konservative Jakob Næsager været på banen med ønsket om nye værktøjer til politikerne.

Det er politiske meldinger, som gør det svært at få armene ned. Vi har i Green Building Council Denmark i efteråret været til foretræde på Christiansborg. Her var et af vores hovedbudskaber, at man i lokalplankataloget skal åbne mulighed for, at kommunerne kan stille miljø- og klimakrav i lokalplaner og ikke kun æstetiske krav (PowerPoint-præsentationen kan ses her, og indenrigs- og boligministerens kommentarer til fremlæggelsen kan ses her).

Der kommer meget let skævheder, hvis det bliver en religionskrig om materialetyper

Jakob Næsager foreslår direkte, at det skal være muligt at stille krav til private bygherrer om DGNB-certificering af nye bygninger. Den kommende konservative borgmester har en god pointe. Nemlig, at vi ikke skal stille krav til, hvilke konkrete materialer der skal anvendes, men funktionskrav som for eksempel lav CO2-udledning, robuste materialer og godt indeklima.

Lad bygherrer og markedet finde de bedste og totaløkonomisk mest attraktive løsninger; det vil sikre at udviklingen går bedst og hurtigst.

Materialerne er ikke det afgørende

Der kommer meget let skævheder, hvis det bliver en religionskrig om materialetyper. I DGNB er der ikke en opskrift, hvor man kan slå op og se, hvilke materialer man skal eller bør bruge. Det er påvirkningerne på miljø og klima, der er det afgørende. Derfor er livscyklusvurderinger (LCA) et kerneelement i DGNB.

Med livscyklusvurderinger får vi et overblik over bygningens miljøpåvirkning og klimabelastning fra råstofudvindingen og transport af materialer over selve byggeriet og bygningens drift til nedrivning og genbrug eller bortskaffelse. Livscyklusvurderingen tager afsæt i miljøvaredeklarationer for de konkrete materialer. På flere og flere områder begynder vi at få specifikke data på produktniveau, hvilket øger kvaliteten af livscyklusvurderingerne.

Jeg er glad for, at Jacob Næsager vil holde fast i certificeringsordningerne som det afgørende værktøj, og så ærgrer jeg mig en lille smule, når han får sagt, at »beton og træ bonner ud på samme ceritificeringsniveau«.

Vi har ikke reelle alternativer til armeret beton

Først og fremmest fordi det ikke er rigtigt. I en livscyklusvurdering vil en træbygning give en mindre klimabelastning end den tilsvarende betonbygning, og det vil smitte af i de point, man får i DGNB. Og inden der kommer alt for meget fart på en omgang beton-bashing,skal vi huske på, at når vi skal lave solide fundamenter, har vi ikke reelle alternativer til armeret beton. Dette understreger blot, hvor vigtigt det er, at betonbranchen spiller positivt ind med udviklingen af nye mere klimavenlige produkter.

P-kældre er det største problem

I den konkrete sag med UN17 er der så i øvrigt en vigtig omstændighed. Klimabelastningen bliver større, når man konverterer fra træ til beton i den bærende konstruktion, men i det konkrete projekt taler vi om mindre forskelle, fordi man skal etablere p-kældre for at leve op til lokalplankrav. Her findes der ikke alternativer til armeret beton. En betragtelig del af den klimabelastning, som kommer fra materialerne, kan henføres til p-anlæggene.

Det er meget godt eksempel på, at vi skal tænke anderledes, og når Line Barfod vil have flere værktøjer i planloven, har hun min fulde opbakning. Vi skal bare huske at stille de rigtige krav. Her er kravet om LCA helt centralt. For mig at se vil det være oplagt, hvis man giver kommunerne mulighed for at stille yderligere krav om LCA – og krav til klimabelastningen – i lokalplankataloget, når man reviderer planloven.

Vi hæver hele tiden barren på DGNB

Lad mig kvittere for meldingerne fra de to borgmestre. Også for de kritiske bemærkninger. DGNB-systemet er ikke statisk, og selvfølgelig skal vi hele tiden vurdere, om kriterierne er tilstrækkeligt ambitiøse. Når vi har både sølv-, guld- og platincertificeringer, handler det om, at vi med DGNB har villet givet byggebranchen noget at løbe efter. I takt med at branchens bæredygtighedsambitioner er blevet markant større, sætter vi løbende barren op.

DGNB-systemet er ikke statisk

DGNB er en helhedsvurdering, hvor vi ser på både social, økonomisk og klima- og miljømæssig bæredygtighed. Det betyder, at scorer man højt på faktorer som biodiversitet, indeklima, tilgængelighed og fleksibilitet, kan man altså score lidt lavere i livscyklusvurderingen og ende på samme antal point. I praksis vil en DGNB-certificering i guld og platin dog kræve, at man er ambitiøs med materialernes miljøpåvirkning.

Som sagt er DGNB-kriterierne ikke hugget på stentavler. De skal afspejle både den teknologiske udvikling og ambitionsniveauet i branchen. Her er landets største kommune er vigtig spiller. Med de gode meldinger fra to af de partier, som i København var de store vindere ved kommunalvalget, ser jeg frem til samarbejdet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord sammen med et billede af dig selv til debat.byrummonitor@pol.dk.