0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Michael Bo Rasmussen
PR-foto: Michael Bo Rasmussen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Lene Espersen: Kun med flere arkitekter i kommunerne kan vi sikre den grønne omstilling

Alt for ofte munder gode visioner og ambitioner om grønne åndehuller, nye bydele og flotte byggerier ud i mislykkede projekter, skriver Lene Espersen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder, i dette debatindlæg. Den grønne omstilling kan kun lykkes, hvis vi styrker arkitekturpolitikkerne og inddrager arkitekterne mere.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Klimakrisen accelererer. Behovet for bæredygtig omstilling af vores byer vokser, og det kræver handling. Når vi tirsdag går til kommunalvalg, har du muligheden for at sætte den grønne omstilling først. For overalt i landet har kommuner magt til at styrke den grønne omstilling af vores samfund.

Det gælder, hvordan vi transporterer os, hvilke fødevarer der ender på vores tallerkener, men ikke mindst hvordan vi bygger og bor. For byggeri og arkitektur spiller en stor rolle i håndteringen af klimakrisen og den grønne omstilling.

Klog arkitekturpolitik skaber klimasikring

Allerede i dag oplever vi mere ekstreme vejrforhold, end vi er vant til. Hedebølger i sommerperioder og massive mængder af regn, slud og sne dominerer vores vejrudsendelser. Derfor har vi en stor opgave foran os med at omstille vores byer til at kunne håndtere de ekstreme vejrforhold.

Det kræver, at vi tænker vores byudvikling klogere end i dag

Det kræver, at vi tænker vores byudvikling klogere end i dag, og her spiller vores anvendelse af arkitektur en meget stor rolle. Sådan at når vi i fremtiden udvikler vores byer og byrum – med hjælp fra innovative arkitekter – kan skabe grønne løsninger, som effektivt og billigt kan håndtere regnskyl og forebygge oversvømmelser. Løsninger, der er langt billigere end store anlægsinvesteringer i forsyningsnettet.

Alt for ofte mislykkes bydele

Udover at være en del af håndteringen af klimakrisens konsekvenser er arkitektur også en afgørende del af vores arbejde med at reducere vores udledning af CO2 og materialeforbrug.

I fremtidens bæredygtige byer bruger vi vores byggeri til at binde CO2 i stedet for at udlede. Vi bygger i træ og andre bæredygtige materialer. Vi bygger bæredygtige bygninger, der danner rammer om fællesskaber, åbner vores byer op og skaber grønne åndehuller. Primært ved at renovere bygninger fremfor at bygge nyt, og når der nybygges, så anvendes cirkulære byggematerialer.

Det kan kun lykkes, hvis vi styrker vores anvendelse af arkitekturpolitik og inddrager arkitekterne mere i vores byudvikling- og planlægning. Alt for ofte munder gode visioner og ambitioner om grønne åndehuller, nye bydele og flotte byggerier ud i mislykkede projekter, der hverken er til glæde for borgere eller skaber smartere og mere bæredygtige byer. Der er behov for at tænke langsigtet, når der investeres.

Derfor er det også helt afgørende, at kommunalvalget bliver et grønt klimavalg, der sikrer flere arkitekter en fast plads om bordet, når valgets vindere og byrådspolitikere udvikler fremtidens byer og bydele.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord sammen med et billede af dig selv til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce