0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jon Nordahl
PR-foto: Jon Nordahl

Der mangler stadigt en massiv renoveringsindsats i de eksisterende skoler, skriver ekspertisechef Peter Noyé.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Kompakte skolebyggerier med mere glasareal og lettere materialer udfordrer indeklimaet

Kommunerne har ikke helt forstået opgavens alvor, når de propper flere elever ind i klasserne og stiller urealistiske krav til udluftning, skriver Peter Noyé, ekspertisechef i Niras. Både i gamle og nye skolebygninger er der store indeklimaproblemer, som kræver særlige byggetekniske løsninger og klimastyring.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Over en halv million børn og unge har deres hverdag i skolerne, hvis bygninger udgør rammerne for den kommende generations indlæring. Vi ved, at indeklimaet i skolen kan aflæses direkte i elevernes sygdom, indlæring og præstation. Forskningen viser, at et godt indeklima kan medføre præstationsforbedringer i størrelsesordenen 10 procent. Sammenholder vi det med det mindre sygefravær for både elever og undervisere, er det samfundsøkonomiske potentiale massivt.

Et godt indeklima kan medføre præstationsforbedringer i størrelsesordenen 10 procent

Hovedparten af vores skoler – næsten 80 procent af arealet – er opført før 1980 og dermed før, der var reel forståelse for vigtigheden af indeklimaet i skolerne og tydelige lovkrav hertil. Der er i denne bygningsmasse stadig et betydeligt efterslæb. Indeklimaet er ofte utilstrækkeligt, og det går alt for langsomt med at få rettet op på problemerne – som løbende bliver mere udtalte på grund af de stadigt stigende klassekvotienter.

Der mangler stadig en massiv renoveringsindsats i de eksisterende skoler, og uanset om vi renoverer de eksisterende eller bygger nyt for at erstatte, bør indeklimaet være et af de vigtigste fokusområder. Et undervisningslokale med et godt indeklima har høj luftkvalitet, temperaturer, der ikke er for høje, samt gode lys- og akustikforhold.

Det viser sig bare, at det at skabe et optimalt indeklima er vanskeligere, end man tror. Faktisk er klasselokalet et af de mest komplicerede – men måske også vigtigste – rum at løse indeklimaet i overhovedet.

Torben Eskerod
PR-foto: Torben Eskerod

Skolen i Sydhavnen, opført af blandt andre B. Nygaard Sørensen, JJW Landskab, Keinicke & Overgaard Arkitekter og Niras, var et af de første byggerier til at leve op til Lavenergiklasse 1 og blev i 2015 kåret til både Årets Skolebyggeri og Årets Byggeri.

Intenst arbejde med indeklima

Vi har igennem mange år arbejdet intenst med skoler og undervisningsrums indeklima, og hver gang oplever vi, at det kræver alle redskaber i værktøjskassen. En viden, som vi også har fået bekræftet i forbindelse med vores arbejde med at skrive den nye ’Branchevejledning for indeklima i skoler’.

Alle vores erfaringer og analyser viser, at det særlige fokus, der de seneste år har været på luftkvalitet og CO2, ikke er tilstrækkeligt. Særligt temperaturen er overset – der er simpelthen så varmt, at det går ud over indlæringen.

Det er ikke anderledes, end hvad vi har oplevet i alt andet byggeri gennem de seneste år – mere kompakte byggerier med flere personer per kvadratmeter, flere glasarealer af hensyn til dagslys og det forhold, at vi bygger med lettere materialer betyder, at nye byggerier bliver for varme, hvis man ikke tænker anderledes end tidligere.

Jeg oplever, at kommunerne i et misforstået forsøg på at minimere netop behovet for anlæg til klimastyring og tilhørende energiforbrug i mange tilfælde arbejder med urealistiske elevtal i klasserne eller helt urimelige omfang af udluftning. Vi oplever også, at kommunerne helt konsekvent siger nej tak til at anvende køling, idet det opfattes som ikke miljørigtigt og særligt energiforbrugende.

Køling er den mest effektive løsning overhovedet

Men helt ærligt – det ene er mere forkert end det andet. En forventning om urealistisk lave klassekvotienter eller for meget udluftning betyder i praksis, at vores unge enten har det for varmt eller sidder i træk – ikke bare i pausen, men ofte i time efter time fra marts til oktober.

Tilsvarende viser det sig ikke kun, at køling er den mest effektive løsning overhovedet. I praksis realiserer den ofte et sammenlagt lavere energibehov, og de reelle alternativer er næsten uoverskueligt omfattende.

Vi har det med at romantisere vores egen skoletid – der var da ikke varmt, og indeklimaet var da også ok, var det ikke? Måske, men dengang var vi 16 i klassen, sad i gamle, tunge bygninger og med moderate glasarealer. Sådan er det bare ikke i dag. Eleverne sidder flere, tættere sammen og i længere tid. Hvis man vil have det sådan, må man også bygge derefter – som man i øvrigt har gjort i alle andre tilsvarende byggerier de seneste mange år.

Peter Noyé holder 25. november klokken 10.30-10.55 gratis oplæg om den nye branchevejledning om indeklima, som kan ses online.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord sammen med et billede af dig selv til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce