0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SLA
PR-foto: SLA
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Stig L. Andersson: Kun ved at give slip på naturen kan vi udnytte den

De monolitiske religioner har overbevist os om, at vi kan bestemme over naturen, men det kan vi ikke, skriver landskabsarkitekt Stig L. Andersson i fjerde og sidste afsnit af sin debatserie om bynaturens fire grundlæggende værdier. Denne gang om den rationelle værdi.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi ved det jo efterhånden godt: Alt det gode, naturen kan gøre for os.

Vi bruger i stadig stigende grad naturen til at klimatilpasse vores byer mod skybrud og styrtregn. Vi ved også, at grønne områder kan sænke temperaturen under hedebølger – og holde på varmen under isvintre. Tænk, vi er endda begyndt at forstå, hvordan særlige træer og planter kan rense luften for de milliarder forurenende luftpartikler, vores transport hvert år udstøder i byens rum.

Vi er med andre ord begyndt at forstå, hvordan vi gennem veldesignet bynatur kan bringe naturens økosystemtjenester i spil og gøre vores byer og samfund bæredygtige – og samtidig rette op på 1.000 års urbane vildfarelser, der har adskilt det byggede fra det groede.

Det er alt sammen uhyre godt og et kæmpe skridt fremad fra at tro (som vi hidtil har gjort), at vi kun kan løse vores problemer med teknologiske indgreb. Men bruger vi ikke denne nye viden rigtigt, risikerer vi at gentage de sidste tusinde års fejltagelser igen og igen.

De monolitiske religioner misforstår naturen

Når naturens gode egenskaber således bliver kaldt for økosystemtjenester, risikerer vi at havne i en forståelse af, at naturen blot skal servicere os og gøre det i vores billede. Med en sådan opfattelse viderefører vi blot nidkært den underlæggelse af naturen, der blev nedfældet i 1. Mosesbog 1.26-31:

»Bliv frugtbare og talrige, opfyld Jorden, og underlæg jer den: hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på Jorden.«

Natur er vild. Er den ikke vild, er den ikke natur

Med de monolitiske religioners – jødedommen, kristendommen og islams – fremmarch, fortrængtes en lang række økocentriske religioner og filosofier, der var opmærksomme på, at alt i universet hang sammen.

De økocentriske filosoffer kunne se, mærke og forstå, at alt liv var et forbundet hele, en enhed hvor alt vekselvirkede. De vidste, at vi er forbundet med alt, med havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på kloden. De vidste instinktivt, at vi mennesker deler atomer med alt omkring os.

Giv plads til det vilde i bynaturen

Det er mit synspunkt, at et genfundet økocentrisk verdensbillede er nødvendigt, for at vi til fulde kan forstå at udnytte alt det gode, naturen kan gøre for os i vores byer. Det kræver, at vi ikke forsimplet ser naturens rationelle nytteværdi som noget, der kan styres og kontrolleres, men som en mere kompleks størrelse, hvor vi forstår, at naturens fulde nytteværdi kun kan realiseres ved at give slip på kontrollen og designe byer, bygninger og byrum med naturen fremfor imod den.

Når vi designer bynatur, er det derfor afgørende, at vi skaber betingelser, for at naturens ’vilde’ processer får plads i det ordnede og kontrollerede byggede miljø. At give slip på kontrollen betyder, at vi med indsigt i biologi, antropologi, sociologi, kunst, design, jordbundsvidenskab, meteorologi og meget mere designer bynatur og sætter en proces i gang, der kan udvikle sig ud fra egen vilje og kraft.

Naturens fulde nytteværdi kan kun realiseres ved at give slip på kontrollen og designe byer, bygninger og byrum med naturen fremfor imod den

Natur er vild. Er den ikke vild, er den ikke natur.

Sådan en ny natur udfordrer med sit vilde og groede udtryk vores forhåndsopfattelser af, hvordan en by skal se ud. Den udfordrer også måden, vi drifter og passer byerne på (der findes ikke ukrudt i en verden, hvor alting er forbundet). Men vigtigst af alt udfordrer den vores kulturelt betingede menneskelige behov for kontrol – et behov der ikke er blevet mindre med de seneste års kampe for at få kontrol med klimakrise, økonomikriser, sundhedskriser og pandemier.

Tør vi?

Jeg er ikke desto mindre overbevist om, at vi netop har brug for at slippe kontrollen med det groede miljø i vores byer, hvis vi skal gøre os håb om at skabe byer, der er er værd at leve i, og som ikke konstant er ved at bryde sammen.

Tør vi give slip og tør vi sætte naturens vilde processer fri i vores byer, kan vi designe rationelle økosystemtjenester, der retter op på de problemer, vores måde at bygge by på, forårsager. Og ikke nok med det: Vi kan også skabe en helt ny type naturbaseret, biodivers og resilient by, der slet ikke har den slags byggede problemer.

En by, der konstant udvikler sig til bedre og bedre steder at leve, og en by som gror og forbedrer sig uden vores konstante kontrol. En by, hvor velstand ikke måles på ting og services, der er i cirkulation og kan købes, og hvor værdi ikke opgøres i markedsøkonomiens bnp. En by, hvis velstand er funderet på varige sociale værdier og på et stærkt og levende naturgrundlag.

En økocentrisk by.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce