0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SLA
PR-foto: SLA
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Stig L. Andersson: Naturens æstetiske vildskab er nødvendig, hvis bymennesket skal forstå de kriser, vi står over for

Vores æstetiske erfaring af bynaturen gør, at vi alle sammen kollektivt tager et større ansvar for klodens udvikling, skriver landskabsarkitekt Stig L. Andersson i tredje afsnit af sin debatserie om bynaturens fire grundlæggende værdier. Denne gang om den æstetiske værdi.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når katastrofer rammer vores samfund, er vi som regel i forvejen blevet advaret om, at de vil ske. Om der så er tale om kommende klimakriser, pandemikriser, biodiversitetskriser, økonomiske kriser – alle har fagekspertisen rationelt advaret os om i årevis. Og alle har vi ignoreret og ikke ændret adfærd for at undgå.

Hvorfor handler vi ikke på trods af den ene dystre rapport efter den anden, på trods af at mere og mere desperate fageksperter advarer os om, at katastrofer nærmer sig?

Jeg tror, at svaret findes i vores æstetiske erfaringer. Eller rettere: i vores mangel på æstetiske erfaringer, der opfylder vores fundamentale behov for fordringsløst at mærke det overvældende i naturen.

Det er her, bynaturens æstetiske værdi kommer ind i billedet. Den rækker nemlig langt ud over blot at være smuk, livgivende og gøre vores byer grønnere. Det er, når vi æstetisk sanser naturen og verden omkring os, at vi kan bringes til handling og gøre noget ved de store problemer, vi står over for.

Når vi æstetisk erfarer noget i naturen, vi ikke kan fatte med vores forstand og forestillingsevne, vækker det en dyb undren i os. Det er det sublime, vi møder. Det sublime er iboende naturen og henviser igen til det sublime i hver af os. Gennem den æstetiske erfaring af det sublime mærker vi et tilhørsforhold, mærker en frihed, nærmest en vildskab, og ser, at vi har evnen til at være frie og handlekraftige.

Fuglesang og duften af træers råd

Den tyske filosof Immanuel Kant skriver i ’Kritik af dømmekraften’ om den æstetiske erfaring, vi gør os, at den er uafhængig af erkendelse og etik, samtidig med at den har relationer til dem begge. Æstetisk erfaring følger således ikke etikkens og erkendelsens love, den følger noget, vi har til fælles med hinanden, som ikke sprogligt kan formuleres. Den kan kun mærkes.

I byen er det den designede nye natur, der giver os denne æstetiske erfaring ved at tilføre det byggede miljø dens vilde, sanselige og fysiske oplevelser. Det er, når vi hører fuglene synge, overvældes af træernes forrådnelseslugte, dufter den friske luft efter styrtregn, mærker stormen, pludselig ser stjernerne på himlen og fysisk fornemmer altings forgængelighed, at vi føler os ét med verden og med hinanden.

Når vi æstetisk erfarer noget i naturen, vi ikke kan fatte med vores forstand og forestillingsevne, vækker det en dyb undren i os

Dette giver ikke bare det enkelte menneske dyb, eksistentiel samhørighed og mening. Vi erkender også vores egen plads på kloden samt vores ansvar for den.

Vores æstetiske erfaring af bynaturen giver således livet mening for den enkelte, samtidig med at den gør, at vi alle sammen kollektivt tager et større ansvar for klodens udvikling. Og den stimulerer vores fælles skaber- og handlekraft.

Evidens er ikke nok

Når vi ikke ændrer adfærd, selv når vi rationelt kan se, at en katastrofe vil ramme os, hænger det sammen med, at den æstetiske erkendelse ikke ses som gyldigt argument for at træffe beslutninger og handle. I stedet forlader vi os på evidensbaserede, rationelle økonomiske argumenter – også selv om vi gang på gang har set, at disse argumenter ikke har ført til handling.

Denne indskrænkede tænkemåde udfordres af den æstetiske erfarings fælles sans, der giver rum for en udvidet tænkemåde, der sætter os i stand til at se verden fra den andens øjne og ikke bare fra vores eget begrænsede ego, viden og mening.

Jeg ved godt, at det er nyt, at naturen med sin uorden og vildskab skal være i byen med sin orden og kontrol

Vi må omskoles og lære, at det er i relationen mellem det skønne, det etiske og den æstetiske erfaring, at ægte handlekraft findes. Og det er det, der i mine øjne er den største berettigelse for bynatur. Jeg ved godt, at det er nyt, at naturen med sin uorden og vildskab skal være i byen med sin orden og kontrol. Men det er bydende nødvendigt, hvis livet i byen skal navigere uden om tilbagevendende kriser og sammenbrud.

Jeg kan ikke tvinge andre til at være enig med mig i, at det er i naturen, det skønne findes. Men der findes en grund til at være enig, hvis læseren kan genkende det, jeg skriver: at det er igennem vores møde med naturen, vi opnår den fælles æstetiske erkendelse af, at det er nødvendigt at handle og skabe et nyt og bedre fundament for et leveværdigt liv – for alt liv.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce