0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Byplanrådgiver: Regeringens boligudspil kan kun gennemføres, hvis kommunerne får nye planværktøjer

Regeringens boligudspil lægger op til spændende nybrud i planlægningen, skriver Lars Lund, byplanrådgiver og partner i rådgivervirksomheden Territorium, i dette debatindlæg. Men det helt store problem – at planloven har udviklet sig til en lappeløsning – mangler man stadig at tage hånd om, mener han.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Har man fulgt med i arbejdet med evaluering af de senere års planlovsændringer, er regeringens boligudspil, ’Tættere på II – Byer med plads til alle’, spændende læsning. Der har nemlig stort set været radiotavshed, siden Erhvervsstyrelsen langt om længe udgav evalueringsrapporten tilbage i marts – men nu kommer der til at ske noget.

Før spaden kan sættes i jorden, og nye almene boliger opføres, venter en lang proces med lovgivning, finansiering, overordnet planlægning og lokalplanlægning. Og i de store byer tager den slags tid. Lang tid. Med andre ord: Vi kan se frem til at lovgivningsprocessen går hurtigt.

Og mens udspillet på nogle (få) områder lægger sig fint i forlængelse af den diskussion, der har været i forbindelse med evalueringen, er der rigtig meget, som ikke er med. Selv om ’Byer med plads til alle’ har et afsnit om bæredygtighed, er det ikke rigtig noget, der slår igennem i forslagene til planloven. Det på trods af, at der netop er et stort behov, hvis vi skal leve op til samme regerings ambitiøse klimamålsætninger (undtagelsen er lidt om planlægning for midlertidige anvendelser – det vender jeg tilbage til).

Interessante nybrud

Kernen i udspillet er, at man vil opføre 22.000 nye almene boliger – udover de 20.000, der ville være kommet ved business as usual. Primært i København, men også i resten af landet. Det kan der menes meget om, og den diskussion vil jeg slet ikke blande mig i her. Det interessante er, at dén plan kun kan gennemføres, hvis kommunerne får nogle nye redskaber i den nok så berømte værktøjskasse. Ja, faktisk i flere værktøjskasser – men den jeg først og fremmest har kigget på, er planloven.

Vi skal altså til at planlægge, ikke bare for, om det er boliger, og hvor store de må være, og hvem der ejer dem

Og mens jeg i fuldstændig stilhed vil forbigå det ironiske i, at Socialdemokratiet (som vi må gå ud fra stadig står fuldt og helt bag ghettolovgivningen, der foreskriver, at der maksimalt må være 40 procent almene familieboliger i udsatte boligområder) nu foreslår, at en del af de 22.000 nye almene boliger kan tilvejebringes ved at opføre yderligere almene boliger i eksisterende almene boligområder i form af fortætning, så er det de mere principielle spørgsmål, jeg vil tage op her.

For regeringens oplæg rummer nogle ret interessante nybrud i måden, vi planlægger på.

Kommunerne skal for eksempel have mulighed for at planlægge for ungdomsboliger i lokalplaner og oven i købet få mulighed for at regulere, at det rent faktisk er studerende, der bor i boligerne (ja, ja, der skelnes åbenbart ikke mellem unge og studerende her). Så vi skal altså til at planlægge, ikke bare for om det er boliger, og hvor store de må være, og hvem der ejer dem, men også hvem der bor i boligerne.

Så det er da tankevækkende, at regeringen ser stort på det, som ellers har været et hedt ønske fra KL og en række af de store kommuner, nemlig at kunne planlægge for, om private boliger skal være ejer- eller lejeboliger.

Planloven er en lappeløsning

Som noget nyt får kommunerne også mulighed for at stille krav om almene boliger i forbindelse med planlægning af byfortætning i områder, hvor der allerede er boliger. Det giver god mening, og det bliver spændende at se, om muligheden også kommer til at omfatte den eksisterende boligmasse.

En af de store udfordringer med den gældende mulighed for at planlægge for almene boliger har været, at man ikke rigtig havde nogen håndtag til at sikre, at boligerne rent faktisk blev opført. Det imødekommer man ved at give mulighed for rækkefølgeplanlægning i lokalplaner. Det er et afgørende nybrud.

Og så er der hele den store diskussion, som handler om, at vi reelt har brug for en revision af selve plansystemet

Princippet har ellers været, at en lokalplan giver rammer, mens det er op til grundejer, hvordan og hvornår disse rammer udnyttes. Det bliver mere end spændende at se, hvordan denne bestemmelse konkret udformes. At tidsperspektivet nu bliver en del af planlægningen, understreges yderligere af førnævnte forslag om, at kommunerne skal kunne lokalplanlægge for midlertidige anvendelser. Endda med det planøkonomiske tidsinterval på 10 år.

Og så er der hele den store diskussion, som handler om, at vi reelt har brug for en revision af selve plansystemet. At den lappeløsning, som planloven efterhånden har udviklet sig til, efterhånden er så meget ude af trit med den faktiske planlægningsmæssige praksis og udfordring, at den er ved at overleve sig selv. Men det er i sig selv et emne for en længere artikel. Ærindet her er blot at pege på faren for, at vi nu blot føjer yderligere et par lapper til de eksisterende – men står tilbage med en lang række af de samme problemer.

Så der er lagt op til nogle meget spændende og interessante debatter om, hvad vi egentlig vil med vores planlægning. Skal vi løfte os op i helikopteren og foretage overordnet, langsigtet disponering af vores byers udvikling? Eller skal vi, som forslaget lægger op til, kaste os ud i en fortsat mere detaljeret styring af, hvem, hvad hvornår, hvor dyrt og hvordan nogen må vippe med ørerne i vores byer? Men vi får næppe meget tid til at tage debatten.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce