0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Valdemar Stroe Ren
Foto: Valdemar Stroe Ren
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Sophie Hæstorp: København skal være et grønt fyrtårn i genanvendte byggematerialer

I 2035 skal København være en klimapositiv hovedstad, og borgernes CO2-forbrug skal halveres, skriver kandidat til overborgmesterposten Sophie Hæstorp Andersen (S) i dette debatindlæg. Det skal ske via et årligt klimabudget og ved at genanvende langt mere bygge- og anlægsaffald.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Storbyer står for 70 procent af den globale udledning af drivhusgasser. Derfor har København og andre storbyer en stor del af ansvaret for den grønne omstilling og for at reducere klimaaftrykket. Klima skal tænkes ind i alle beslutninger, for at vi kommer i mål. Også i den boligmasse, der skal huse et stadig stigende antal københavnere.

København har allerede en målsætning om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Men vi skal ikke stoppe dér. Socialdemokratiet i København ønsker senest i 2035 at have en klimapositiv hovedstad.

Kort fortalt betyder det, at kommunen skal fjerne mere CO2, end der udledes, samtidig med at udledningen forbundet med borgernes forbrug halveres. Og vi tror på, at vi kan tilrettelægge det på områder, der rammer københavnernes hverdagsliv mindst muligt.

Årligt klimabudget og genanvendt byggeaffald

Konkret ønsker vi, at alle fremtidige udspil skal afvejes i forhold til, hvilken indvirkning det har på klimaet. På den baggrund lægger vi hvert år et ‘klimabudget’ med samlet udledning sideløbende med det økonomiske budget, så vi sikrer os, at vi holder kursen mod klimaneutralitet og -positivitet.

Der ligger et stort potentiale i at genanvende langt mere af de store mængder bygge- og anlægsaffald

Rejsen mod et bedre klimaregnskab skal ske sideløbende med, at byen vokser. Alene frem mod 2030 forventes der at komme 60.000 flere indbyggere. Det stiller krav til vores boligmasse og dermed også til den måde, vi opfører nye boliger på.

I dag udgør genanvendt træ, beton og tegl en forsvindende lille del af den samlede byggemasse, når der bygges nyt rundt om i kommunen. Der ligger et stort potentiale i at genanvende langt mere af de store mængder bygge- og anlægsaffald, der hvert år behandles i København.

25.000 lastbiler kører årligt ud af kommunen med byggeaffald

Vi har allerede infrastrukturen i København, hvor der årligt behandles mere end 750.000 ton bygge- og anlægsaffald. I dag er det dog en meget lille del, der kommer det københavnske klimaregnskab til gavn. I stedet køres langt størstedelen af det materiale, der genanvendes, ud af byen til bygge- og anlægsprojekter i kommuner i hele landet. Faktisk forlader 25.000 lastbiler hvert år kommunen alene med byggeaffald, der i stedet kunne benyttes i produktionen og i anlægsprojekter i kommunen.

Der ligger et stort potentiale i at genanvende langt mere af de store mængder bygge- og anlægsaffald, der hvert år behandles i København

Hvis vi kan genanvende en større del i københavnske anlægsprojekter, så har det flere fordele. For det første kan vi reducere klimaaftrykket markant, hvis vi blot kan hæve andelen af genbrugsmaterialer i nybyg med få procent. For det andet sparer det yderligere på miljøkontoen, hvis vi ikke skal transportere materialet tværs gennem landet, men kan genanvende det så tæt på udgangspunktet som muligt. Og sidst men ikke mindst kan vi fjerne 25.000 lastbiler fra den i forvejen tunge trafik gennem byen.

Bedre genanvendelse er blot ét eksempel på, hvordan vi har forudsætningerne for at løfte den grønne omstilling i København. Samtidig er det et godt eksempel på, at det ikke kun et spørgsmål om at overlevere en bedre og renere by til kommende generationer af københavnere. Hvis vi handler klogt og i tide, vil det give resultater på både den grønne, økonomiske og trafikale bundlinje.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce