0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SLA
PR-foto: SLA
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Stig L. Andersson: Biodiversiteten skal have plads mellem asfalt og beton i vores byer

Der er særligt to grunde til, at biodiversitet er helt centralt, også for vores bynatur, skriver landskabsarkitekt Stig L. Andersson i andet afsnit af sin debatserie om bynaturens fire grundlæggende værdier. Denne gang om den biologiske værdi.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Abrikostræerne findes, abrikostræerne findes.«

Sådan begynder Inger Christensens digtsamling ’Alfabet’, der udkom i 1981. Over godt og vel 13 og et halvt digte og 68 sider opremser den danske forfatter alt det, der findes i verden: fra abrikostræer til brombær, fra cikader til døden.

Som Niels Barfoed skrev i sin anmeldelse af ’Alfabet’ i Politiken 27. november 1981, så konstaterer Inger Christensen her (ligesom Johannes V. Jensen før hende), at virkeligheden findes. Og hun konstaterer, at det er ud fra denne poetiske opdagelse og oplevelse, at reel handling kan opstå.

Læst her 40 år senere kan Christensens digt ses som en tidlig økocentrisk poesi, der på én gang usentimentalt minder os om alt det levende, der findes i verden, og om at det er ved at forsvinde. Abrikostræerne er så at sige lige ved ikke mere at findes.

Inger Christensens ’Alfabet’ indvarsler et dobbelt blik på det, der er blevet et af de seneste års centrale begreber inden for byudvikling, nemlig biodiversitet. Og at sikre biodiversitet, er netop det centrale mål, når vi som her taler om den anden af bynaturens fire grundlæggende performative værdier: bynaturs biologiske værdi.

Vores byer har brug for biologisk vidunderlighed

At biodiversitet er central, er der særligt to grunde til.

Den første grund er at bevare Jordens artsrigdom i sig selv. Det er et ubestrideligt faktum, at vi som menneskehed er i færd med at forårsage den sjette masseuddøen, hvor op mod halvdelen af verdens arter er truet med udryddelse.

Det er forfærdeligt, da naturen har en iboende berettigelse i sig selv: Alene af den grund, at naturen er her, og at vi mennesker kun har den og Jordens ressourcer til låns. Som alle gode låntagere er det vores pligt at levere det lånte tilbage i samme eller bedre stand.

Den anden grund er at sikre os alle et meningsfuldt liv – at vi har noget at overleve for. Det er særligt af denne grund, at biodiversiteten skal være i vores byer. En biologisk mangfoldig bynatur er nemlig fuldstændig grundlæggende for ikke bare økosystemtjenester, klimatilpasning og en socialt velfungerende by; biodiversitet er også grundlaget for vores mentale og fysiske sundhed og livsindhold – ja kort og godt: for vores oplevede livskvalitet. Artsrigdom er lig med livskvalitet.

Menneskeheden er uløseligt bundet sammen med alt andet liv i naturen

At det er sådan, skyldes, at menneskeheden er uløseligt bundet sammen med alt andet liv i naturen. Det erkender vi mennesker mere og mere: Alle arter har ret til at være her og udgør tilsammen et globalt system af afhængige livscyklusser. Ingen art har mere ret end andre.

Det er erkendelsen af denne dybe samhørighed mellem alt levende, der giver os mennesker et helt og meningsfuldt liv. Og det er netop derfor, vi har brug for bynatur og dens biodiverse mylder af liv. Ikke kun for at sikre alverdens arters overlevelse – men også for at tilføre vores byer og samfund den biologiske vidunderlighed, der er uadskillelig fra det kulturelt mangfoldige samfund: en mangfoldighed af mennesker, sprog, kulturer og dyr, planter, fisk og fugle. Al denne skønhed, der gør det hele værd at leve for.

Nyttebaserede argumenter er kun halve løsninger

Men hvorfor er det vigtigt at erkende sammenhængen mellem biodiversitet, livskvalitet og mening med livet? Det er det, fordi udelukkende nyttebaserede argumenter kun repræsenterer en halv løsning og et halvt argument – ovenikøbet en halv løsning, der de seneste 40 år ikke har vist sin duelighed og kun leveret stof til tale og stilstand – og ikke til nævneværdig handling. Den biologiske tilstand i verden er kun blevet værre.

Har vi ikke den dybe forståelse for, hvorfor biologisk mangfoldighed er vigtig for os som menneskehed, risikerer vi aldrig at komme i gang med at gøre det rigtige. Kun ved at stille os selv det grundlæggende spørgsmål ’hvilken verden vil vi leve i?’, kan vi handle og forbedre betingelser for klodens liv – alt liv.

Den dybe forståelse er både naturvidenskabelig indsigt i biologiens betydning for liv og biologiens poetiske, æstetiske og erkendelsesmæssige styrke. Beviset for det sidste kan genlæses i ’Alfabet’ af Inger Christensen:

»Der er ingen der bærer dem mere.«

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce