0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Tony Christrup: Lynetteholm-modstandere ønsker kun liveability for sig selv – ikke de mange, der ønsker at bo i byen

Det er svært at forholde sig til store anlægsprojekter langt ude i fremtiden, men modstanderne af Lynetteholmen glemmer, at tiden ikke står stille. Uanset hvad vi gør, så får vores handlinger konsekvenser – også når vi ikke gør noget, skriver direktør i AG Gruppen Tony Christrup i dette debatindlæg.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

København har været gennem en rivende udvikling de sidste 20 år. Mere end 100.000 mennesker er flyttet til byen, nye kvarterer har set dagens lys, og der er blevet trængsel på cykelstierne. De mange nye københavnere har givet byen et kvalitetsløft, som få havde drømt om før år 2000.

Men for nogle af byens borgere er det blevet lidt for meget af det gode. Flere og flere københavnere mobiliserer sig mod de nye anlægsprojekter og prøver at sætte en stopper for udviklingen. Helhedsbetragtninger er der sjældent tale om. Mobiliseringen sker i stedet fra enkeltsag til enkeltsag uden alternativer. Skidt med at vi mangler boliger i København, det er ikke mit problem, lyder tankegangen, og tendensen ses tydeligst i modstanden mod Lynetteholm.

Lynetteholm vil på sigt give 35.000 boliger til København, sikre byen mod stormflod fra nord og løse trafikale problemer, som har været på tapetet i mange år. Derudover får vi håndteret de store mængder overskudsjord, som hober sig op i Nordhavn fra byens mange anlægsprojekter.

Liveability bliver for dem, der allerede bor i byen – og ikke for de mange, der gerne ville bo i byen

Argumenterne for projektet er velkendte, men modstanderne stiller spørgsmålstegn ved præmisserne. Det gør det svært at diskutere, når vi ikke en gang er enige om fakta.

Der skal køre lastbiler uanset hvad

Tag for eksempel overskudsjorden: I modstandernes argumentation er det Lynetteholm, som skaber transport af jord gennem byen. Argumentet synes at være, at hvis vi ikke bygger den nye bydel, så forsvinder lastbilerne fra byen. Men det er forkert.

Hvert år har vi 2,6 millioner ton overskudsjord fra anlægsprojekter i København. Jorden er hidtil blevet deponeret i Nordhavn, men nu er depotet fyldt op, og jorden skal transporteres et andet sted hen. Vi slipper altså ikke for lastbilerne, hvis ikke vi anlægger Lynetteholm. Tværtimod vil lastbilerne i stedet højst sandsynligt skulle køre hele vejen til Køge. Det gavner hverken miljøet eller trafikken.

Modstanderne tager fejl, når de prøver at gøre det til et valg mellem storkapital og demokrati

Med Lynetteholmen kan vi udnytte overskudsjorden til at skabe et nyt område i København med store rekreative kvaliteter og samtidig beskytte vores hovedstad mod stigende vandstande. I stedet for at stuve jorden væk, bliver den brugt til at bygge flere billige boliger. 25 procent af alle boliger på Lynetteholmen skal være almene, så vi er garanteret en blandet bydel fra dag ét. Ingen Lynetteholm betyder, at færre fremover får mulighed for en billig bolig i København. Det bliver en by for dem, som allerede har en bolig i hovedstaden.

Udfordringerne forsvinder ikke

Og her er vi i virkeligheden ved sagens kerne; Mange modstandere af Lynetteholm vil slet ikke have flere nye indbyggere i hovedstaden. De vil hellere have, at tilflytterne bosætter sig udenfor byen langs forstæderne i Fingerplanen, så de kan få hovedstaden for sig selv. De unge studerende må tage bussen fremfor at nyde godt af den fantastiske hovedstad, vi har fået. Liveability bliver for dem, der allerede bor i byen – og ikke for de mange, der gerne ville bo i byen.

Jeg benægter ikke, at der er usikkerhedsmomenter ved Lynetteholn. Der er mange ting, vi ikke ved. Det ville jo være mærkeligt andet, når vi taler om et anlægsprojekt, der skal løbe over 50 år.

Men modstanderne tager fejl, når de prøver at gøre det til et valg mellem storkapital og demokrati. Det er vores folkevalgte politikere, som har vedtaget at anlægge Lynetteholm, fordi de ser det som den bedste løsning på mange af de udfordringer, vi står overfor de kommende år.

Udfordringerne forsvinder ikke, hvis ikke vi gør noget. Tværtimod vil vi opleve, at de vokser sig større og større, så vi i sidste ende må handle på bagkant fremfor at være på forkant. Så lad os nu sammen udvikle de nye boligområder, så de tilgodeser både mennesker og natur mest muligt. Det skylder vi byen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce