0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emilia Hauge
Fotokollage: Emilia Hauge

Fra venstre: Formand for Danske Landskabsarkitekter Martin Hedevang Andersen og bestyrelsesmedlemmer Signe Moos, Catrine Hancke og Emilie Kjeldsen Kjær.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Solcelleanlæggene er upopulære, fordi de opleves som urbane fremmedelementer i landskabet

De mange solcelleanlæggene etableres ofte under rammer, der ikke stiller nok krav til, hvad energilandskaberne skal bidrage med, skriver 4 bestyrelsesmedlemmer i Danske Landskabsarkitekter i dette debatindlæg, hvor de også lancerer 10 dogmer til, hvordan anlæggene kan indgå i kommunernes strategiske planlægning.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hos Danske Landskabsarkitekter hylder vi det politiske kursskift mod en større grad af bæredygtig energiproduktion i Danmark. Men udfordringen er, at omlægningen af vores energiproduktion i stigende lægger grad pres på det åbne land, især med den eksplosive vækst i etableringen af store solcelleanlæg i landskabet.

Ifølge Energistyrelsen er der aktuelt 112 nye solcelleprojekter under udvikling, hvilket betyder, at der i 2030 vil være knap 11.000 hektar landbrugsjord, som er dækket af solcelleanlæg i Danmark. Som aktuelle eksempler kan nævnes Højby i Odense Kommune, hvor et anlæg på 65 hektar er i behandling. Ved Vipperød i Holbæk Kommune er der ansøgt om et anlæg på 250 hektar, og ved Grænge på Lolland er der planer om et 235 hektar stort anlæg.

Spørgsmålet er om denne type områder kan bære så store monotone anlæg?


Øjner økonomisk potentiale

Initiativet til anlæg af nye solcelleanlæg kommer ofte fra private energiselskaber, der udover at ville levere grøn og vedvarende energi også ganske forståeligt øjner et stort økonomisk potentiale. Solceller og andre former for vedvarende energi er en integreret del af den grønne omstilling, og vi kan ikke få nok grøn energi.

Men i dag etableres de mange solcelleanlæggene under rammer, der ikke i tilstrækkelig grad stiller krav til, hvad de store energilandskaber skal bidrage med.

Hos Danske Landskabsarkitekter ser vi masser af potentiale i at skabe merværdi i forbindelse med etableringen af de kommende solcelleanlæg.

Etableringen af solcelleanlæg er gået så stærkt, at disse energilandskaber befinder sig i et planlægningsmæssigt vakuum

Placeringen af solcelleanlæggene er en kompliceret størrelse, der simulant skal tilgodese en række forskellige parametre. Eksempelvis gælder det, at den mest energi-effektive placering af solcelleanlæg er tæt på forbrugsstedet. Derudover er de store grønne vidder og nem adgang til naturen nogle af de kvaliteter, som det åbne land tilbyder de mennesker, som flytter dertil.

I den forbindelse er solcelleanlæggene oftest upopulære naboer, da de opleves som urbane fremmedelementer i landskabet, der forringer de grønne herlighedsværdier betragteligt. Anlæggene har en skala som dominerer landskabet, omringer mindre bysamfund og giver det åbne land en urbaniseret, industriel karakter. Derudover er etableringen af solcelleanlæg gået så stærkt, at disse energilandskaber befinder sig i et planlægningsmæssigt vakuum. Det efterlader de enkelte kommuner med en utaknemlig opgave med hensyn til at udvikle redskaber, så kommunerne på et kvalificeret niveau kan tage stilling til de mange forslag til nye anlæg.

Behov for en landsdækkende solcelleplan

Danske Landskabsarkitekter opfordrer derfor til, at der tages politisk initiativ til en proaktiv planlægning af fremtidige solcelleanlæg, hvor den grønne omstilling af Danmarks energiproduktion ikke sker på bekostning af landskabelige værdier.

Vi mener, at der er behov for at etablere en landsdækkende strategi for solcelleanlæg. Strategien skal udstikke rammerne for de mest energi- og økonomisk fordelagtige placeringer af solcelleanlæg, der er velintegrerede i landskabet, giver lokalbefolkningen adgang til nye rekreative oplevelseslandskaber, skaber levesteder for planter og dyr, etablerer rammer for friluftsliv og resulterer i nye herlighedsværdier.

En sådan strategi skal sikre demokratiske processer, at vi opnår den mest hensigtsmæssige udnyttelser af ressourcerne, øget biodiversitet og forbedret naturkvalitet. At indfri disse potentialer kræver et paradigmeskift, hvor staten, kommuner, private virksomheder, forskere, miljøorganisationer og lokale borgere går sammen.

Det er ikke nemt, men bestemt ikke en umulig opgave, ikke desto mindre derimod en ganske presserende en af slagsen.

Derfor har Danske Landskabsarkitekter opstillet 10 dogmer for fremtidens solcelleanlæg. Vores håb er, at de 10 solcelledogmer kan sikre at udvikler vores solcelleanlæg på den mest fordelagtige måde – til gavn for både miljø, borgere og biodiversiteten.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce