0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pernille Damgaard
PR-foto: Pernille Damgaard

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Anne Katrine Harders: Modstanderne har sat sig tungt på fortællingen om Lynetteholm, og det kan blive et problem for os alle

Måske er Lynetteholm svaret på vores udfordringer, men så længe politikerne ikke er ærlige om projektets usikkerheder og deres egen tvivl, vil modstanden kun vokse, skriver ph.d. Anne Katrine Harders i dette debatindlæg. For hvordan skal man forholde sig til udformningen af noget, man mener, er principielt forkert?

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er med en vis ængstelighed, at jeg melder mig ind i debatten om Lynetteholm. Den allerede sagnomspundne halvø har fordelt modstandere og fortalere med en så dyb kløft mellem sig, at de dårligt kan nå hinanden. På begge sider forkyndes budskaber med både fakta og følelser, men budskaberne når sjældent helskindet frem til dem på den anden side. Debatten bremser nu ikke processen, og det får frustrationen hos modstanderne til at intensivere i styrke.

Ud af den frustration vokser lige nu en fortælling, som man gør klogt i at forstå, selv om man ikke er enig. Mest af alt gør man dog klogt i ikke at undervurdere dens magt til at fælde selv store byudviklingsprojekter.

Politikere har både lokalt og nationalt mønstret en overbevisende bred alliance. Ikke bare for Lynetteholm, men også for ikke at trække processen i langdrag med omfattende inddragelse eller debat. Det må være en besynderlig følelse for politikerne, der kollektivt har set lyset, at erkende, at det selvsamme projekt får borgerne til at finde deres digitale høtyve frem.

Der er intet usædvanligt i kritik og modstand mod et megaprojekt, som de færreste kan overskue konsekvenserne af. Men modstanden mod Lynetteholm er båret af en mere generel frustration over byens udvikling og en følelse af at være kørt ud på et demokratisk sidespor.

Engagementet i byen har forandret sig, i takt med at borgerne er blevet konfronteret med snart flere årtiers intens byudvikling af svingende kvalitet, og at vi sideløbende har fået flere platforme, hvor vi kan samles om det.

Men den formelle demokratiske proces er stort set uforandret.

Løsningen kom, før vi forstod problemet

Derfor fremstod det som et levn fra en svunden tid, da Lynetteholm efter en proces helt afkoblet offentligheden og det meste af embedsværket blev præsenteret som en nærmest genial løsning på et problem, vi ikke for alvor vidste, vi havde.

For problemet med vores store mængder overskudsjord har forståeligt nok ikke ryddet forsider, og stormfloden er for de fleste en abstrakt risiko. At boligerne skulle blive decideret billige af, at udbuddet øges, savner vi også håndfaste beviser på, og at vi har brug for at sælge (og lave) ny jord for at bygge mere metro er blot en finansieringsmodel og ikke en naturlov.

Ingen alternative forslag fandt vej til offentligheden, hverken før, under eller efter det historiske pressemøde. Mens det sandsynligvis skulle give indtryk af, at Lynetteholm er en enestående åbenbaring, så har det nok snarere givet anledning til mistænksomhed.

Men det er ikke By & Havns rolle at tage den principielle debat

Der mangler noget at benchmarke projektet op imod og en overbevisende forklaring på, at det er ude i vandet og ikke langs den eksisterende infrastruktur, der skal udvikles. Det betyder ikke nødvendigvis, at en mere inddragende proces havde genereret en bedre løsning. Men processen vidner om, at nogle centrale personer har undervurderet den betydning, en folkelig modstand kan få i en tid, hvor digitale platforme spreder følelser langt hurtigere end fakta.

Derfor kan det også fremstå som et selvmål af dimensioner, at adgangen til at klage over Lynetteholm, mens halvøen anlægges, bliver afskåret. Det taler lige ind i modstandernes fortælling, hvor de lukkede døre åbner for den frie fantasis rummelige sluser. For hvad er det mon, der bliver skjult for os?

Følelser er blevet en magtfaktor

Det forholder sig selvfølgelig ikke sådan, at der ingen inddragelse har været i processen. Med By & Havn i hovedrollen er de formelle krav blevet opfyldt – og lidt til. Men det er ikke By & Havns rolle at tage den principielle debat. Inddragelsen er sket med udgangspunkt i, at Lynetteholm allerede er vedtaget politisk, og det primære fokus har dermed været på selve udformningen og den efterfølgende proces.

Men hvordan skal man forholde sig til udformningen af noget, man mener, er principielt forkert? Den diskussion er delikat, især på bagkant, og det er uklart, hvem der egentlig kan tage den.

Vi har med Amager Fælled lært, at en følelsesmæssig fortælling kan mobilisere selv mennesker, der aldrig har engageret sig i byen før

Det betyder ikke, at københavnerne er overvejende imod Lynetteholm. Langt de fleste har sikkert endnu ikke en formfuldendt holdning. Netop derfor er der god grund til at være varsom med at forlade sig på, at en eller anden fornuft vil indfinde sig i sidste ende.

For vi har med Amager Fælled lært, at en følelsesmæssig fortælling kan mobilisere selv mennesker, der aldrig har engageret sig i byen før. Det har bizart nok gjort Nikolaj Kirk til en af de mest magtfulde mennesker i dansk byudvikling, og der er god grund til at bekymre sig over, hvad konsekvenserne bliver på den lange bane.

Hvor er branchen i debatten?

Det er ikke en mulighed at lade være med at handle, og Lynetteholm er måske det bedste svar på flere af vores udfordringer, vi kan komme op med lige nu. Men det bliver helt afgørende, hvordan halvøen udformes og udvikles. Den diskussion er svær at folde ud, når fortællingen om Lynetteholm har fået en følelsesmæssig slagside.

Her er svaret ikke blot at pumpe mere fakta ud i systemet. Det handler om at tage ejerskab over fortællingen ved både at overbevise om, at problemerne er tilstrækkeligt alvorlige til en så omfattende løsning. Dernæst at sandsynliggøre, at netop denne løsning, Lynetteholm, er den bedst mulige, og at vi er i stand til at udtænke rammerne for en fremtidig bæredygtig by, når vi ikke ligefrem bygger så bæredygtigt i dag. Det bliver ikke en nem opgave.

Det har bizart nok gjort Nikolaj Kirk til en af de mest magtfulde mennesker i dansk byudvikling

For det forudsætter også en aktiv indsats for at eliminere mistanken om, at vi som borgere bliver holdt for nar. Jo mere borgerne oplever, der bliver taget vigtige beslutninger for nedrullede gardiner, des mere flyvehøjde får konspirationsteorierne – både de hæderlige og de kuriøse.

Netop dét kommer på den ene side til at kræve en åbenhed og ikke mindst en ærlighed om projektets usikkerheder og projektejernes egen tvivl.

På den anden side er der behov for at aktivere stemmer, som har viden og indsigt på området – men ikke har aktier i projektet. Så kan vi måske få en oplyst og nuancerende debat om den halvø, der bliver til i skrivende stund. Man fristes til at spørge her, hvor branchen mon er i den debat?

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce