0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Green Building Council Denmark
PR-foto: Green Building Council Denmark
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Mette Qvist svarer på DGNB-kritik: Lad mig sige det klart: Vi uddeler altså ikke certifikater i flæng

Bag hver eneste DGNB-certificering ligger data på 36 parametre. Det er nødvendigt, fordi bygningsreglementets krav slet ikke er nok til at sikre en bæredygtig omstilling af byggeriet, skriver adm. direktør i Green Building Council Denmark Mette Qvist i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Medstifter af CPH Village Frederik Noltenius Busck går i et debatindlæg 3. august i rette med greenwashing i byggeriet og skyder med skarpt, når han skriver, at »vildledende certifikater hænges på det ene monstrøse skalmurede betonbyggeri efter det andet«.

Jeg vil på ingen måde betvivle hans engagement eller intention, men når han i den grad skyder med spredehagl, risikerer han det, der i militærsprog kaldes friendly fire – han risikerer at ramme dem, der er på hans side.

Certificeringer uddeles ikke i flæng

Vi er helt enige om, at der kan og skal høstes store klima- og miljøgevinster i byggeriet. Byggeriet står for 40 procent af energiforbruget og leverer 35-40 procent af vores affald. Så det siger sig selv, at byggeriet spiller en afgørende rolle i kampen om at nå klima- og verdensmålene.

Jeg ved ikke, hvilke certificeringer Frederik Noltenius Busck hentyder til. Han nævner ingen, og dermed må alle jo føle sig ramt. I Green Building Council står vi for DGNB, der gennem de seneste små 10 år er vokset til at være den førende bæredygtighedscertificering af byggeri og byområder herhjemme.

Derfor har jeg svært ved at tro, at han hentyder til andre end os. Og lad mig sige det klart: Vi uddeler altså ikke certifikater i flæng. Bag hver eneste certificering ligger der specifikke data og vurderinger på 36 parametre. Bag hvert enkelt parameter ligger der erfaringer fra branchen og veldokumenteret forskningsbaseret viden.

Mindre CO2, vand og støj

Lad os bare blive helt konkrete. For et par år siden lavede vi en sammenligning mellem den DGNB-certificerede institution Bakkebo i Nordjylland og et fiktivt byggeri, hvor man alene holdt sig til minimumsreglerne i BR18. Sidstnævnte ville i DGNB score 16,8 point. Bakkebo opnåede 70,2 point svarende til DGNB Guld.

Netop lydisolering giver DGNB-point, og også på det parameter går Bakkebo langt længere end end BR18-krav

Mængden af miljøskadelige stoffer i Bakkebo er markant under kravene i BR18. Man har alene anvendt træ fra bæredygtig skovdrift (FSC/PECF-certificeret). Det er et krav i DGNB, men ikke i BR18. På Bakkebo er der systematisk anvendt løsninger, som sparer på drikkevandet. Regnvandet afledes på egen grund og belaster ikke et kloaksystem med risiko for oversvømmelser. Også dette giver point i DGNB.

Frederik Noltenius Busck argumenterer for, at vi fremover skal bo på færre kvadratmeter. En god pointe. Hvis det skal realiseres, vil der alt andet lige være behov for bedre lydisolering. Spørg bare de mange unge, der under coronanedlukningen har arbejdet og passet børn i små storbylejligheder.

Netop lydisolering giver DGNB-point, og også på det parameter går Bakkebo langt længere end end BR18-krav. På Bakkebo har lydisoleringen afhjulpet støjgener fra de andre beboere. I storbyerne handler den gode lydisolering om at dæmpe både nabo- og trafikstøj.

DGNB er helhedsorienteret

Vi skal renovere mere, skriver Frederik Noltenius Busck. Også her er vi enige. Bakkebo scorer højt på fleksibilitet. Når vi bygger ordentligt og holdbart, skal vi huske at bygge fleksibelt, så det ressourcemæssigt og økonomisk er billigt at ændre og tilpasse en bygning, hvis behovene ændrer sig.

Vigtigst af alt er kardinalpunktet i DGNB, at vi bruger en livscyklusanalyse til at afdække CO2-fodaftryk og miljøbelastning

Jeg kunne nævne mange andre detaljer. Men vigtigst af alt er kardinalpunktet i DGNB, at vi bruger en livscyklusanalyse til at afdække CO2-fodaftryk og miljøbelastning. Hvis man vil score højt i DGNB, skal man tænke byggeprocessen, driften, robusthed og bortskaffelsen som en helhed.

DGNB introducerede LCA-beregninger for bygninger i 2012. Vi har løbende strammet kravet og udviklet på metode og data i et samarbejde mellem Green Building Council og Build ved Aalborg Universitet. Fra 2023 bliver kravet om LCA også integreret i bygningsreglementet.

Det er et glimrende eksempel på den effekt, certificeringsordninger har. Udover gevinsterne på de enkelte byggerier har DGNB skabt opmærksomhed og løftet ambitionerne på tværs af byggeriets aktører. Med DGNB har vi en velbeskrevet varedeklaration.

Kriterierne i DGNB er dog ikke hugget i sten. Teknologien udvikler sig, og vi får ny viden. Derfor har vi løbende dialog – og livlige diskussioner – med både vidensmiljøer og byggeriets kommercielle aktører. Dette også ment som en åben invitation til Frederik Noltenius Busck og andre.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce